Anmeldelse: Roma (Blu-ray)
Et af årtusindets største mesterværker har fået den Blu-ray-udgivelse, det fortjener.
Findes der en mere alsidig instruktør netop nu end Alfonso Cuarón? Fra et seksuelt ladet road trip gennem Mexico i "...Og din mor!" og børnevenligt trylleri og trolddom i "Harry Potter og fangen fra Azkaban" til postapokalyptiske pinsler i "Children of Men" og en 3D-rutsjebanetur gennem verdensrummet i "Gravity"… Der er tilsyneladende ingen genre og intet sted på eller uden for jordkloden, hvor mexicaneren ikke føler sig godt tilpas som historiefortæller.
Lange, uafbrudte skud er et af Cuaróns varemærker, men hans film præges af en vilter energi, der pulserer lige under overfladen. En urokkelig følelse af, at idyllen kan fordufte når som helst. Som da en horde af skrålende røvere pludselig afbryder en køretur i "Children of Men". Eller da en uventet kollision skaber en byge af dødelige vragrester i "Gravity". Men Cuaróns seneste opus, "Roma", er anderledes dvælende. Afdæmpet. De første fire minutter viser blot fliserne i en indkørsel, mens sæbevand skyller ind over dem og fjerner indtørret hundelort. Utålmodige seere, der hungrer efter action, skylles nok væk i samme bevægelse.
Historien udspiller sig i de tidlige 70'ere, og dens omdrejningspunkt er tjenestepigen Cleo, som arbejder for en middelklassefamilie i Colonia Roma-nabolaget i Mexico City, hvor Cuarón selv voksede op. Familien består af Sofía og Antonia, parrets fire børn og Sofías mor, og vi oplever en række nedslag i flokkens hverdag gennem et års tid. Jovist, der er en klar sammenhæng mellem historiens vigtigste episoder, men ingen lineære strejf fra A til B til C... ingen klicheer eller drejninger, som let kan spås. Ligesom virkeligheden har "Roma" ikke et nøje tilrettelagt narrativ. Det er blot én af grundene til, at filmen føles så pokkers ægte – som et 1:1-aftryk af Cuaróns barndomsminder – og derfor går lige i hjertet.
"Roma" har ikke det samme tempo som Cuaróns ældre film, og den henrivende sort/hvid-billedside er selvsagt blottet for labre farver, men filmen emmer stadig af liv. Af kærlighed og håb. Kærlighed mellem forældre, børn, hjælpere, elskere... Håbet på en bedre fremtid for dem alle og for et undertrykt Mexico i oprør. Men takket være sin mådeholdenhed – der afspejles i de bomstærke kvinder, Sofía og Cleo, der driver fortællingen, og som tackler enorm modgang med ukuelig styrke – så sniger "Roma" sig forsigtigt og ubemærket helt ind på ens følelsesapparat. Indtil den pludselig tager et fast greb om hjertet og klemmer, indtil tårekanalerne er tømte.
Jo, "Roma" har masser af hjertesorg. Utroskab, apati, vold og tre møder med døden, som er næsten ubærlige. Men her er lykkeligvis også masser af hjertevarme og humor. Alle livets facetter. Hvorom alting er... når man ikke har travlt med at tørre tårer væk, så kan man beundre nogle af århundredets flotteste levende billeder. Og midt i de billeder finder vi skuespillerne Yalitza Aparicio (Cleo) og Marina de Tavira (Sofía), som øjeblikkeligt vækker vores engagement og empati med deres dybfølte, kompromisløse præstationer. Den sjælfulde og evigt uselviske Cleo er simpelthen en af nyere filmhistories helt store heltinder – og "Roma" er endda Aparicios første film!
Første gang jeg så "Roma", blev jeg ærlig talt lidt skuffet. Måske fordi jeg så den i en gigantisk biografsal, hvor filmens enestående intimitet let kan punkteres af raslende slikposer, småsnak og konstant, spredt hosten. Filmen forlangte og fortjente et gensyn, og der ramte "Roma" min krop og sjæl som et godstog. På overfladen er "Roma" måske nok en film om en specifik tid i et specifikt land baseret på en specifik filmmagers minder. Men ved at være totalt uvildig og sandfærdig i sin skildring af almindelige menneskers skæbner har Cuarón begået et mesterværk, som på alle måder er universelt.
BILLEDE & LYD
Indtil nu har "Roma" kun været tilgængelig på Netflix (hvis man ser bort fra ekstremt få biografvisninger à la den førnævnte i Imperial, København). Godt nok har streaming-tjenesten for nylig skruet ned for billedkvaliteten for ikke at tvinge internettet i knæ, mens så mange verdensborgere er hjemme under pandemien, men selv med dét forbehold in mente ser "Roma" klart bedre ud her på Blu-ray, end den gør på Netflix. Bare sammenlign det første nærbillede af fliserne, som sæbevandet skyller ind over – på Netflix smelter boblerne og sprækkerne ofte sammen i små plamager af udtværede, pulserende pixels, men på Blu-ray bemærker man aldrig komprimeringen. Den prægtige sort/hvid-billedside er knivskarp og blottet for støj og snavs, og detaljerigdommen er enorm fra start til slut.
Atmos-lydsporet er også ekstremt imponerende. Selvom "Roma" er et relativt nedtonet drama med mange scener, der udspiller sig i stuer, køkkener og soveværelser, så er lydbilledet immervæk livligt og dragende. F.eks. når vi befinder os i familiens hjem, kan vi tydeligt høre kanariefuglene i gården, gøende hunde og fjerne biler og båthorn, og derfor suges man helt ind i filmens univers. Lydsporet byder desuden på nogle af de mest naturtro, effektive lydpanoreringer, jeg mindes at have oplevet i hjemmebiografen – lyden flytter sig nænsomt og elegant fra højttaler til højttaler i takt med, at kameraet bevæger sig. Man føler helt, at man selv er til stede. Lydsporet har også en solid bund – bare tjek den workout, som subwooferen får af den brummende motor i familiefaderens Ford. Wow.
EKSTRAMATERIALE
"Roma" er søreme den allerførste Criterion Edition-udgivelse, der udkommer i Danmark. De fleste, der stadig køber film på disk, har formentlig hørt om Criterion – et amerikansk selskab, der i årtier har produceret hjemmevideoudgivelser af højeste karat, hvor ekstramaterialet samt billed- og lydkvalitet tager kegler. Criterion udgiver hovedsageligt ældre klassikere og kultfilm fra alle fire verdenshjørner, men de har også for nylig lavet en særaftale med Netflix om at udgive streaming-tjenestens egenproducerede spillefilm på disk. Criterions indtog på det danske marked er mildest talt en stor, glædelig nyhed for filmfans herhjemme, og netop BD-udgivelsen af "Roma" er endnu en triumf for Criterion.
Etuiet indeholder et lille hæfte med essays af to anerkendte, mexicanske forfattere: Enrique Krauze og Valeria Luiselli. De to er gode til at placere "Roma" i en historisk kontekst og give os en indsigt i Mexicos historie og samfundsforhold op til og under filmens handlingsforløb i 1970 og 1971, og den viden var yderst værdifuld for en relativt ung, bleg skandinav som undertegnede.
Vi får endnu mere at vide om filmens tidsperiode og skabelse i dokumentaren "Road to 'Roma'" (73 min.), som byder på ét langt interview med en vidunderligt veloplagt Cuarón, der krydres med fascinerende klip fra optagelserne. Vi får bl.a. lov til at overvære indspilningen af scenen på fødselsgangen (hav lommetørklædet parat!). I "Snapshots from the Set" (32 min.) udtaler flere af Cuaróns kollegaer sig om deres arbejde på filmen – deriblandt filmens producere, scenografer og skuespillere. Her er også to korte, dybdeborende dokumentarer, der stiller skarpt på hhv. filmens billed- og lydside (samlet varighed: 48 min.), samt en dokumentar om Cuaróns kamp for at få vist "Roma" for så mange mexicanere som muligt (19 min.). Ydermere er her to trailers til filmen.
