Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Metallica må vel i denne henseende kunne anses lettere hykleriske af nogen, da jeg mener at huske noget om at de i starten af deres karriere direkte opfordrede deres fans til at lave kopier af bånd med deres musik, så den kunne udbredes. Eller???

    men okay, da Napster opstod var de jo store og skulle rive penge hjem i stor stil for at drive deres "musikimperium".

    T. Nielsen 6-04-16 13:06

  • ★★★★★★1

    Det kan meget vel være. Selvom jeg har været metalfan siden engang i slutningen af 80'erne, har Metallica aldrig været et af de bands, jeg rigtigt har fulgt. Men hvis det er sandt, så må man sige, at det er særdeles hyklerisk.

    Zero Cool 6-04-16 13:09

  • ★★★★0

    The Furious Gods - Making of Prometheus

    Min nevø er begyndt at interessere sig for filmdokumentarer og "making of", så jeg tænkte, at han skulle se denne.

    Når man tænker over at Brian Singers Superman fra 2006 kostede $209 mio og hvis man indregner de penge, som blev brugt på forberedelser til filmen siden slut 90'erne, er man oppe i $263 mio. Set i kontrast til et budget på $130 mio for Ridleys sci-fi kapitel fra 2012, så får Scott ufattelig meget for sine penge, set ifht. produktionen, som er enorm og det er fascinerende at være med og se story boards blive til props og se nærmest alt blive bygget i hånden og hvor stort fokus detaljegraden har.

    I den grad én af de bedste "making of" jeg har set og de 3½ time går hurtigt.

    Bruce 6-04-16 13:21

  • 0

    Skelo - Jeg vil se frem til at at høre hvad du siger om de sidste af hans film. Som sagt var jeg selv ret vild med "This Is Engalnd", og Shane Meadows virker i det hele taget ganske interessant.

    Jeg studsede lidt over, at "Blood In, Blood Out" var på listen. Kan huske det var en film jeg selv var ret vild med, dengang den kom ud sammen med alle de andre "hood-film". Men da jeg genså den i "moderne tid", kunne jeg dårligt holde ud at se den færdig. Specielt det ekstremt dårlige skuespil fandt jeg uudholdeligt.

    Jeg kan se di er ret vild med Coppola. Har du set nogle af hans film fra 00'erne?

    Fubar 6-04-16 15:38

  • ★★★★★★0

    Jeg har set Blood In, Blood Out så mange gange, så er nok ikke helt objektiv. Skuespillet er ikke det bedste, og selvom jeg er lidt allergisk overfor dårlig skuespil, så kan jeg godt se helt bort fra det i Blood In, Blood Out. 

    Jeg mangler at se en del Coppola, og har ikke set nogen af hans film siden The Rainmaker. Det kunne være, det skulle være mit næste tema-køb :)

    Guldager 6-04-16 15:44

  • ★★★1

    Sæsonafslutningen på The Walking Dead

    Føj, for en cop-out afslutning!

    HonoDelLoce 6-04-16 15:56

  • ★★★★0

    Steve Jobs (BD) - 7/10

    En smule atypisk biopic af den store IT personlighed, Steve Jobs. Filmen er fortalt i tre akter eller kapitler om man vil - tre produktpræsentationer, som et vendepunkt i Jobs karriere. Dermed strækker filmen sig over en længere periode og det ses også rent teknisk som i måden filmen er optaget på i forskellige formater. Alt sammen glimrende udført. Det er et fint portræt af Jobs, som på den ene side var lidt kold overfor nogle af de mennesker omkring ham, men på den anden bekymrede han sig om datteren, selvom han ikke helt var så god til at vise det. Så filmen tegner et spændende billede af manden, fantastisk spillet af Fassbender, måske det bedste fra hans hånd, så jeg kan undre mig en smule over Leo var kæmpe favorit for sin præstation i The Revenant. Det sagt, så føler jeg ikke rigtig der var noget nyt under solen i denne film, som ganske vist besad en skarpsindig dialog, men filmen er jo ikke voldsomt ambitiøst ellers og jeg forlod lidt filmen med en fornemmelse af, at ordene var velskrevne, men der var ikke meget mere at komme efter. Lidt modsat The Social Network, som jeg synes dykkede noget mere ned i personerne og den generation, som var så afgørende for mange mennesker og hvilken betydning det sociale netværk har osv. Boyle gør ellers hvad han kan visuelt for at holde tempoet oppe, så den lidt tørre historie ikke ender ud i kedsomhed. Det gør den heldigvis ikke, men dette skyldes mest en eminent spillende Fassbender. Kan ikke forestille mig der er mere at hente ved gensyn, men absolut et kig værd som en solidt lavet film med enkelte interessante tiltag, men lidt skuffende alligevel må jeg tilstå. Seth Rogan stod desværre for en ret kvalmende replik om, at man godt kan være dygtig uden at være røvhul.......føj Sorkin. Tror du? 

    Babo 6-04-16 18:42

  • ★★★★★0

    Crackhouse

    weird animationsfilm om en mand der laver en kat til en drone... yeps.

    Dinner for few

    Animationsfilm der omhandler verdens forskel på rig og fattig illustreret ved et meget anderledes middags selskab.

    Jakob Stegelmann var forbi Århus med Oddense filmfestival bider/reklame, hvor han viste forskellige udvalg af kortfilm han havde valgt, hvor de her to var blot nogle af dem.

    Elwood 6-04-16 20:46

  • ★★★★★★1

    Hey - det er faktisk min skyld, at han kunne vælge de to kortfilm. Det er nemlig mig, der har pre-screenet dem i første omgang :)


    De er begge ret vilde, synes jeg.

    Guldager 6-04-16 20:54

  • ★★★★★★0
    • En Kongelig Affære, 7/10
    • American Sniper, 7/10
    • The Lincoln Lawyer, 6/10
    • Henry: Portrait of a Serial Killer, 5/10
    • The Daughter of Dawn, 4/10
      • Ikke særlig god, men vild interessant stumfilm fra 1920 kun med et cast af indianere

    Guldager 6-04-16 21:30

  • ★★★★★0

    Yeps en af mine venner fortalte noget om der vidst havde været noget over i USa omkring en mand der havde lavet sin udstoppede kat om til en drone, så ku være det var inspireret der.

    dinner for few var virkelig noget andet, den tog mig lidt tid lige og finde ud af hvad som foregik, det mest besale.

    Lad mig se, vi så også The Wanderer (den tror jeg ikke hel jeg fangede meningen med, andet end den var visuel intressant) Tsunami lidt hen af Miyazaki, hvor han fortalte at han pt. havde lidt problemer med og overbevise DR om det var en god idé at han havde indkøb de film, som de viser her om torsdagen klokken 20 var det vidst, der var ikke nok af de folk med tv meter eller hvad det hed, som så dem, så lige pt. gik det ikke så godt med og overbevise om interesse for film af den type.

    Så, så vi også en ekstrem flot film Vagabond, den synes jeg virkelig havde en flot stil, og slut scenen, var something else.

    Af tegnefilm så vi The Black Duck, Hamature night af den altid fantastiske Tex Avery, nok den jeg grinte mest af, så var der en med Daffy Duck nazisterne og Hitler, kan ikke lige huske navnet noget med Commando ? og så en anden Tex Avery omkring Thanksgivning.



     

    Elwood 6-04-16 21:33

  • ★★★★0

    @Babo: Steve Jobs var man absolutte årets favorit til Oscaren. Normalt er jeg ikke så stor Boyle fan, men selv mit andet gensyn var helt oppe at ringe. Fassbender er fuldkommen eminent i den rolle.

    Bruce 6-04-16 23:56

  • ★★★★0

    Flemming: Ja, okay. Filmen er ikke så meget en Boyle-film som det er Sorkins føler jeg. Så jeg kan et sted godt følge dig, hvis du ikke er den store fan af instruktøren. Det er en solidt 7'er herfra, men interessant at du vægter den noget højere og fair nok. Tror vi er enige om Fassbender. Han er skarp og geniet ligger i, at manden ikke engang behøvede ligne eller efterligne Jobs. Fassbender gav sin version og det er i sig selv overbevisende. Enestående. Burde for så vidt have vundet oscaren. Men ok, svært at tage noget fra Leo. 

    Babo 7-04-16 00:14

  • ★★★★★★2

    Raiders of the Lost Ark (1981)

     

    Da jeg så “Jagten På Den Forsvundne Skat” som den hed på dansk, for første gang som 11 årig, var jeg dagen efter ude at lede efter flasker, så jeg kunne se skrabe 15 kroner sammen, så jeg havde råd til en billet på cowboyrækkerne, som var ubehagelige træstole helt oppe foran i salen, hvor hold i nakken over at kigge op på lærredet ikke ville være usædvanligt. At bruge penge på at se den samme film to gange i biografen to dage i træk, var ellers ikke noget jeg gjorde eller havde råd til. Men det her var for godt, den skulle opleves igen og gerne med det samme. Siden så jeg den 15-20 gange op igennem 80’erne på en tvivlsom VHS kopi. Det er blevet til et par gensyn siden dengang, sikkert både på købebånd og DVD, men nu fik jeg endelig set den på Blu-ray, med brag på lyden og et billede der var til at holde ud at se på. Efter så mange år og gensyn, kan jeg så stadig konstatere, at filmen rammer alt det jeg elsker dybt inde i mit filmhjerte. En på alle måder velskrevet og uforglemmelig helt, der både er handlekraftig og begavet, samtidig med at han har et glimt i øjet og indimellem grænser til det martyriske. I hovedrollen er Harrison Ford perfekt castet til dette og rammer noget så ikonisk, at det er svært at se det gentaget med en anden skuespiller.

     

    Efter en af filmhistoriens bedste åbningssekvenser, tages vi ud på et retroperspektivt eventyr, hvis inspiration i gamle seriefilm ikke lader sig benægte, men som alligevel tilføjer dem en friskhed der ofte får filmen til at virke langt mere original end den nok egentlig burde have ære for. Den vinder også på sine karakterer der har kant via baggrund, fin dialog og tydelig definition og derfor fremstår skarpt skårne og mindeværdige.

     

    Karen Allen er god som Indys kærlighedsinteresse, i al den charmerende ambivalens den præsenteres i. Filmens skurke er de tyske nazister, som præsenteres så herligt primitive onde og grusomme, at selv Indy’s nemesis, den tvivlsomme arkæolog Belloq, fint spillet af Paul Freeman, der ikke holder sig tilbage for at få succes, tydeligvis er flov over at arbejde sammen med disse. Musikken af legendariske John Williams er fantastisk og titelmelodien er den slags man nynner efterfølgende.

     

    Steven Spielbergs instruktion har aldrig været bedre. Det er hans bedste og mest formfuldendte film, som udover de nævnte ting, skal fremhæves for de mange velvalgte locations, mindeværdige scenerier og den medrivende og sprudlende underholdende action. Det er fortalt med overskud, finesse og en glæde i eventyret, som ses for sjældent. Slutningen er så nærmest skræmmende ondsindet og gammeltestamentlig og kender man ikke filmen, ret overraskende, på en positiv måde.

     

    En af mine all-time favoritter.

     

    Bedømmelse: 10/10

     

    Indiana Jones and the Temple of Doom (1984)

     

    Da jeg oprindeligt så denne i biografen, fandt jeg den om muligt, endnu bedre end ”Raiders of the Lost Ark”. Det var og er den dog på ingen måde. Der er godt nok skruet op for det meste, også det mere vulgære i forsøget på at overgå forrige film. Det lykkes dog ikke. Men filmen får til gengæld en herlig anarkistisk smagløs b-film charme, i al dens ukultiverede pragt.

    Der er tryk for actiondelen, som med en forrygende åbning, smider alt ind i underholdningens navn og samtidig alt troværdighed over bord, på godt og ondt. I rollen som Indy er Harrison Ford atter karismatisk og god, om end han her minder mig mere om hans rolle som Han Solo i ”Star Wars” filmene, end som den Indy vi så i forrige film.

    Et par ting trækker ned og de er, uanset hvad, den egentlig grund til at filmen ikke rammer samme niveau, i hvert fald i den direkte underholdning, som ”Raiders of the Lost Ark”. Jeg havde gerne været foruden Indy’s lille følgesvend, Short Round, som er mere irriterende end god. I rollen som kvinden i nød, rammes ofte også en mere træls end morsom tone i forsøget på klassisk Hollywood modspil til helten. Men trods det, at hele filmen er mindre elegant end første film, så er det stadig bedre end det meste i genren og med et klimaks der er åndedrætsfremkaldende, kan jeg dårligt forlange mere.

     

    Bedømmelse: 8/10

     

    Indiana Jones and the Last Crusade (1989)

    Oprindeligt var Indy 3, måske ikke ligefrem en skuffelse, men den kom i en tid hvor magien i film skulle finde et andet niveau. Jeg var sandsynligvis blot blevet nærmest voksen, hvor jeg var henholdsvis barn og meget ung teenager med de to første. Men ved gensyn voksede den og selv om den ikke når op på siden af ”Raiders of the Lost Ark” og det gør få film jo, så tæller den til en af mine favoritter.

    Efter forrige films mere ”smagløse” tilgang, må det også siges at elegancen er tilbage og tonen fra originalen rammes fornemt og underholdende, om end måske lige lidt mere poleret, medgivet. Denne gang er Indy så udstyret med sin far ved sin side i store dele af filmen. Det fungerer heldigvis så godt, at selv enkelte voldsomt daterede effekter ikke tager glæden ud af filmen. Kemien og humoren mellem Connery som senior og Ford, der stadig er fantastisk, som sønnike er ganske enkelt uovertruffen og morsom, uden at virke plat og forceret.

    Til gengæld giver den en oprigtig følelsesmæssig dybde mod slut, som klæder det ellers enormt tempofyldte og actionpræget eventyrunivers, hvor flot og medrivende det end er. Medrivende er det så også, med flere lækkert sprælske sekvenser, af den slags som jeg kan se igen og igen.

     

    Bedømmelse: 10/10

     

    Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull (2008)

     

    Da fjerde omgang med Harrison Ford efter mange mange år, endelig vendte tilbage var forventninger enorme og måske ofte urimelige store. Filmen blev dog vel modtaget blandt en del kritikere, men har siden og måske med rette, fået et lidt kedeligt efterliv som værende forfærdelig og andre lidet flatterende prædikater. Helt så dårlig som dens ry, synes jeg nu ikke den er. Filmens første halvdel fungerer ret solidt og underholdende og havde den holdt dette niveau i resten af filmen, havde det ifølge mig, været en god film, om end stadig lige under de første tre.

    Selv da en ofte trættende Shia LaBeouf dukker op, ødelægges momentum ikke. Først da Cate Blanchett, den normalt fantastiske skuespiller, dukker op for anden gang spillende den giftige kommunistiske agent, pinligt udstyret med rædsom accent, kører filmen af sporet i halvdårlige beslutninger, tåbelige ideer, dårlig og unødvendige computereffekter, samt kiksede scener. Som da vores helte prøver at flygte og ender i en omgang kviksand. Det må være en af seriens lavpunkter. Men også dens forsøg på amerikansk humor udi det familiære, falder til jorden. For mig signalerer det at de herrer Lucas/Spielberg (og andre?) ikke længere er filmskabere med et frisk pust, men nu blot er reaktionære ældre mænd, der dyrker det rigeligt pæne og kedelige.

    Da jeg oprindeligt så den, ville jeg have at den var fantastisk og bildte mig selv ind, at det var den også. Men siden har jeg måtte indse at den ikke var det comeback jeg havde håbet på. Jeg var såmænd ikke generet af at skurkene var kommunister og at temaet kredsede omkring aliens og ufoer (selv om der går rigeligt ”X-Files” på steroider i den til sidst). Det passer til tiden den foregår i. Mange sci-fic film fra 50’erne og dem var der en del af, omhandler grundlæggende netop om frygten for invasionen fra østblokken og hvad det fører med sig. Men altså, ja selv køleskabsscenen kunne jeg have overlevet (Indy gjorde!) og da Indy efterfølgende står som silhuet mod atompaddehatten, er det egentlig meget rammende. En gammeldags helt ude af trit med tiden, der har overhalet det eventyr vi skal tages med på.

    Indiana Jones var min sidste barndomshelt. Husker stadig da jeg havde set ”Raiders of the Lost Ark”, at jeg som så ofte før, når jeg havde set et godt eventyr, ville lege i skovene bag mine forældre. Jeg kunne dog ikke helt ramme den indlevelse, jeg tidligere kunne. Jeg måtte efterfølgende bare konstatere at det var definitivt slut, barndommens magiske verden var for altid væk og de kulørte lege, det være sig som pirat, cowboy, indianer, soldat, Tarzan, Robin Hood, ridder eller lignende karakterer og steder blev aldrig mere besøgt. Netop den dag var min sidste dage i barndommens legesyge verden og mit sidste forsøg på sådanne lege.

    Men Indy fulgte mig igennem ungdomsårene og slap mig først da jeg var blevet mere eller mindre voksen. Så da han nu endelig vendte tilbage så mange år efter, var min glæde og spænding så stor, at jeg blindt, bare ikke ville erkende, at den ikke var alt det den skulle være. Når alt det er sagt, så er Harrison Ford som Indiana Jones stadig et lyspunkt, som for mig trækker op i en film der mest ødelægges af at knække midt i, hvor fortællingens magi går i stå. Indtil der, fandt jeg den habil og værdig sin titel som en Indy film. Modsat mange, hader jeg derfor ikke filmen, som sikkert får et gensyn når og hvis der kommer flere film med hvad der for mig, forsat er alle tiders bedste filmhelt.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen 7-04-16 19:23

  • ★★★★0

    Gode indlæg. 

    Raiders of the lost Ark - 10/10

    Temple of Doom - 4/10

    Last Crusade - 8/10

    Crystal Skull - 4/10

    Jeg holder mig til 2/4. Spielberg har lavet mange fantastiske film. Min favorit er nok "Nærkontakt...." eller E.T. Men det er også et svært valg, da jeg synes manden har lavet en del fantastiske film. 

    Babo 7-04-16 19:47

  • ★★★★1

    Interssante betragtninger :)

    Jeg var for ung til at vokse op med 1'eren, men husker 2'eren fra billeder af Harrison Ford i diverse ungdomsblade i poseringer som der, hvor han står på hængebroen og gør sig klar til at skære rebene over. Den første film jeg så i biffen var 3'eren som 13-årig.

    Selv lander jeg på:

    Raiders of the Lost Ark (1981): 8/10

    Indiana Jones and the Temple of Doom: 8/10

    Indiana Jones and the Last Crusade: 9/10

    Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull: 6/10

    Kan du uddybe dette: I rollen som Indy er Harrison Ford atter karismatisk og god, om end han her minder mig mere om hans rolle som Han Solo i ”Star Wars” filmene, end som den Indy vi så i forrige film.

    chandler75 7-04-16 19:47

  • ★★★★★★1

    Takker Babo og Rasmus:-)

     

    Kan du uddybe dette: I rollen som Indy er Harrison Ford atter karismatisk og god, om end han her minder mig mere om hans rolle som Han Solo i ”Star Wars” filmene, end som den Indy vi så i forrige film.

    Jeg kan i hvert fald forsøge. Jeg synes at Ford som Indy i Raiders har en anelse ydmyghed som Solo dårligt besidder og Indy's humor er ironisk, men knapt så sarkastisk som Solos karakter (I hvert fald i første og til dels også anden SW film). I Doom bliver humoren mere grovkornet og Indy mere arrogant a la Solo føler jeg. Filmen forsøger sig, så vidt jeg kan se, med at ramme en gammeldags mand/kvinde humor fra mere eller mindre gammelkendte Hollywood film med den hysteriske kvinde og helten der finder hende trættende og alligevel falder for hende, hvor Karen Allens rolle i Raiders er mere ligeværdig. Men denne tilgang, gør at jeg synes at Indy denne gang er tættere på Solo, som på mig kan virke mere dominerende (han får dog så godt modspil trods alt i SW:) Giver dette lidt mening (ikke mening som at du skal være enig, blot at forstå hvad jeg forsøger at sige?).

    Nå ja, hvis det kan lyde som at Ford i Doom er mere Solo end Indy, så er han naturligvis stadig Indy. Synes blot den kommer tæt på Solo og længere fra Indy end i Raiders.

    T. Nielsen 7-04-16 20:04

  • ★★★★1

    Ja, det giver faktisk ret god mening. Jeg havde ikke tænkt på det sådan før.

    Og man føler vel heller ikke helt, at Indy falder for Willie på samme måde som for Marion. Willie er vel blot en af de piger, som Indy "samler op" hen ad vejen :)

    chandler75 7-04-16 20:10

  • ★★★★★★1

    Og man føler vel heller ikke helt, at Indy falder for Willie på samme måde som for Marion. Willie er vel blot en af de piger, som Indy "samler op" hen ad vejen :)

    Enig. Hun er en "Bond" pige i den forstand. Marion er der en følelsesmæssig dybde i trods alt. Hende her er mere dagens "scoring" af helten.

    T. Nielsen 7-04-16 20:14

  • ★★★★0

    Idealisten - 7/10

    Hemmelige aftaler mellem regeringer, skandaler og en idealist, som forsøger at komme frem til sandheden, er set adskillige gange før. Det her er en kompetent thriller, drejet efter håndbogens abc. Fin skildring af tidsperioden og godt skuespil. Hæver sig måske over de mange danske film(produktioner). Den er lidt fattig på spænding og plottet kører lidt i tomgang sine steder, uden vi får lov til at komme ind i personerne. Men filmen har en international kvalitetsstempel og er absolut et kig værd, så thumbs up. 

    Babo 8-04-16 00:44

  • ★★★★1

    Raiders of the Lost Ark (1981): 8/10

    Indiana Jones and the Temple of Doom: 8/10

    Indiana Jones and the Last Crusade: 9/10

    Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull: 2/10

    Bruce 8-04-16 11:36

  • ★★★★★1

    Raiders of the Lost Ark - 10/10

    Indiana Jones and the Temple of Doom - 6-7/10

    Indiana Jones and the Last Crusade - 8/10

    Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull - 4-5/10

    Kruse 8-04-16 11:43

  • ★★★★★★1

    Raiders of the Lost Ark: 9/10

    Indiana Jones and the Temple of Doom: 4/10

    Indiana Jones and the Last Crusade: 8/10

    Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull: 5/10

    Jeg elskede Temple of Doom som barn, men nu synes jeg, den er knap så god.

    Tilgengæld har jeg ikke så meget imod Kingdom of the Crystal Skull som så mange andre. Måske fordi det kun er 1 måned siden, jeg så den første gang, så jeg var ligesom klar over, hvad jeg gik ind til. Jeg synes absolut ikke plottet er mere fjollet end de andre film.

    Guldager 8-04-16 11:45

  • ★★★★★★0

    Raiders of the Lost Ark - 5/7

    Temple of Doom - 5/7

    The Last Crusade - 5/7

    Crystal Skull - 5/7

    Helt perfekte film!

    Zero Cool 8-04-16 11:45

  • ★★★★3

    Daredevil (tv-serie) sæson 1 - 9/10

    Jeg trorede ikke, at det rent kunstnerisk kunne lade sig gøre at skabe noget interessant ud af Daredevil karakteren og universet (baseret på min begrænsede viden herom og den skodfilm med Ben Affleck) men jeg må tage hatten af for folkene bag (Drew Goddard primært måske?) for at have skabt en noget nær perfekt første sæson, hvor man løst har kigget på hvad Chris Nolan gjorde man Batman-universet (der er ihvertfald en håndfuld scener, som leder tankerne hen på Batman Begins) men samtidig gjort serien frisk. Det hele foregår i realistiske rammer, det er brutalt men  aldrig over-the-top karikeret, historien er fremragende og eminent drejet sammen og actionsekvenser er forrygende.

    Charlie Cox som Matt Murdock er skabt til rollen og kæmpe fund. Vi kommer flot bag om karakteren og konflikterne, som kræver en god skuespiller til at udtrykke nærvær og dybde og jeg må tilstå Cox muligvis leverer den bedste præstation i Superhelte-regi og er muligvis blevet min personlige favorit. Andre i større og mindre roller, leverer også varen fuldt ud og jeg må især fremhæve skurken Wilson Fisk, spillet af Vincent D'onofrio, som er helt igennem forrygende og klart det bedste portræt set fra Marvels univers. Han er ikke bare en eller anden åndssvag skurk med en tåbelig plan, men rent faktisk et menneske med oprigtige følelser og drømme - ikke karikatur. Fantastisk helt, fantastisk skurk.....det er sjældent for genren. Dysten til sidst mellem de to, er eminent.

    Fantastisk og intelligent underholdning.   

    Babo11-04-16 13:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen