Anmeldelse: The Wrong Missy (Netflix)

Med den Adam Sandler-producerede komedie "The Wrong Missy" beviser Netflix, at de stadigvæk er garant for en af årets dårligste filmoplevelser.

Siden firmaets start i 1999 har Adam Sandlers produktionsselskab Happy Madison spyttet en lang række film ud på filmmarkedet. Hovedsageligt komedier, der i varierende grad er blevet sablet ned af kritikere verden rundt med bl.a. stinkere som "Jack and Jill", "The Ridiculous 6" og "Drengerøve". Nu er Happy Madison-selskabet aktuel med deres ottende film i samarbejde med Netflix, og selvom Adam Sandler kun er producer på "The Wrong Missy", er alt lige så frygteligt, som det plejer. I tråd med en god del af bagkataloget er seneste skud på stammen en af årets absolut værste filmoplevelser.

"The Wrong Missy" er en forvekslingskomedie, som omhandler Tim Morris (spillet af Adam Sandlers trofaste makker David Spade), der en dag møder kvinden Melissa (Molly Sims) med kælenavnet Missy. De to bliver hurtigt glade for hinanden og udveksler telefonnumre. Da en arbejdsferie på Hawaii står for døren, inviterer Tim den nye store kærlighed med. Men da flyet skal til at lette, indser den håbefulde mand, at han ved et uheld har inviteret den forkerte Missy (Lauren Lapkus) med på turen – en katastrofal blind date fra tre måneder tidligere. Og så starter årets værste tur til Hawaii. Både for Tim og for seeren.

Præmissen bag "The Wrong Missy" er utvivlsomt dybt latterlig. Hvem beholder for det første telefonnummeret på en afskyelig person, som vedkommende på ingen måde vil møde igen? Og hvordan aner Tim ikke, hvilket nummer han skriver til? Forvekslingskomedier kræver ofte en omgang suspension of disbelief, men "The Wrong Missy" er en reminder om, at nogle ting er så åndssvage, at de end ikke bør kunne ske på film. Dette er imidlertid filmens mindste problem. Fortællingen er nemlig røvsyg og bruges kun som et bindeled mellem de "humoristiske" sekvenser, som filmen angiveligt mener skulle være sjove.

"The Wrong Missy" er en klassisk Happy Madison-produktion. Rig på seksuelle eskapader, overdreven falden-på-halen-humor og noget, der skal forestille romantiske indslag. Der er ikke engang gået fem minutter, før den forkerte Missy er svær at tolerere. Lauren Lapkus gør sit bedste for at være grænseløst irriterende, når hun opfører sig upassende eller som en psykotisk idiot, der enten kommer til skade eller skaber ubehagelige situationer omkring sig. Det er en direkte pinlig optræden af alle de forkerte årsager, som ifølge filmskaberne er nok til at drive en komedie på 90 minutter. Kevin Barnett og Chris Pappas' manuskript indeholder ikke én eneste joke, hvor der ikke udelukkende satses på vold, popkulturelle referencer eller upassende øjeblikke.

Generelt er filmen et bevis på, at der ikke altid er en pointe ved en filmisk fortælling eller større drivkraft bag værket. Nogle gange er det "bare" et stykke bestillingsarbejde, så alle bag produktionen tjener til dagen og vejen. Især David Spade virker fuldkommen ligeglad med sin optræden, og historien rammer de forventede rom-com-klichéer, mens humoren konstant sigter efter laveste fællesnævner. At bruge halvanden time på "The Wrong Missy" bør for alle føre til erkendelsen af, at dyrebare minutter af livet for evigt er smidt i skraldespanden.

Sidste måneds forsøg på en komedie, Ed Helms' "Coffee & Kareem", var et eksempel på, hvor lavt Netflix vil synke for en film. Med "The Wrong Missy" viser streaminggiganten, at bunden af dårlig kvalitet endnu ikke er nået. Alle humoristiske indslag falder til jorden og er dybt pinagtige at overvære på en utilsigtet måde, historien er ligegyldig, og Lauren Lapkus' Missy er umulig at holde ud.