Anmeldelse: Little Women

Greta Gerwigs nyfortolkning af litterær klassiker er flot og livsklog.

Tilbage i 2017 fik amerikanske Greta Gerwig sin debut som solo-instruktør med "Lady Bird". Et værk, der høstede både Golden Globe- og Oscar-nomineringer for blandt andet bedste film. Forventningerne er derfor høje til amerikanerens seneste film, "Little Women" – den syvende filmatisering af litteraturklassikeren af samme navn fra 1868. Men som denne Oscar-nominerede nyfortolkning beviser, så er nogle historier virkelig tidsløse.

Året er 1868, og vi følger de fire March-søstre – Jo (Saoirse Ronan), der forsøger sig som forfatter, maleren Amy (Florence Pugh), den ældste søster Meg (Emma Watson) og musikeren Beth (Eliza Scanlen). Gennem en syvårig periode følger vi deres liv, hvor de søger at realisere deres drømme, mens familien skal overleve en tid, hvor USA befinder sig i en borgerkrig.

"Little Women" er en film, der kræver publikums opmærksomhed. Der skiftes ofte mellem nutid og fortid, som har Gerwig blandet bogens fortælling i en shuffle-playlist. På den positive måde føles handlingen derfor som et puslespil. Dette i form af belønnende payoffs, når situationer, handlingstråde og relationer endeligt forklares. Tilgangen er med til at holde denne syvende filmatisering af Louisa May Alcotts oprindelige værk frisk, hvor selv dem, der kender den klassiske fortælling ud og ind, kan lade sig rive med.

Periodedramaet hjælpes på vej af et cast, der er intet mindre end fantastisk. Kemien mellem de fire søstre og de øvrige karakterer er forrygende, hvilket giver "Little Women" både hjerte og energi. Dertil er deres samspil med unge Laurie (Timothée Chalamet) uimodståeligt. Generelt er dette en af de oplevelser, der næsten opsluger ens fulde opmærksomhed. Næsten, da filmen føles en anelse for lang i spyttet.

Men "Little Women" imponerer for alvor med, hvordan Greta Gerwig formår at fortælle en velkendt historie på en ny måde. Her drages paralleller til den moderne verden. At finde den store kærlighed, en kvindes overvejelser mellem ægteskab og karriereliv og kvinders rolle i samfundet. Den danske tagline er "følg din passion", og det er her, at fortællingens kerne eksisterer. Og det, der gør filmen til en fantastisk oplevelse.

"Little Women" er generelt en flot og klog nyfortolkning af kildematerialet. Greta Gerwig formår noget sjældent: At tage en velkendt historie fra 1868 og genfortælle den på en frisk og nutidig, relevant måde. Tilsat noget af det bedste skuespil, der er set i år. Den amerikanske instruktør har på imponerende vis leveret en åndelig opfølger til "Lady Bird", og "Little Women" er en næsten perfekt invitation retur til biografen.

Little Women

Kommentarer

Little Women

  • ★★★★★★0

    Lady Bird var virkelig god, så denne skal så absolut også ses på et tidspunkt.

    T. Nielsen 2-06-20 12:02

  • ★★★★★0

    Jeg fandt den ret fantastisk! Den når ikke helt samme højde som “Lady Bird” for mig, men det er tæt på. Greta Gerwig er enormt talentfuld.

    9/10

    Kruse 2-06-20 12:07

  • ★★★★0

    Må tilstå det slet ikke er min type film. Eller ihvertfald ikke hendes stil. Så har ingen forventninger til denne. 

    Babo 2-06-20 12:15

  • ★★★★★★1

    Jeg synes også det er en skøn film:

    Flot, afdæmpet periodedrama - centreret om en families skæbne i tiden omkring og efter borgerkrigen.

    Det hele har bund i virkeligheden, da den originale historie handler om en kvindelig forfatter og hendes tre søstre - deres mor, deres far (som i starten deltager i krigen, som præst) - og en tante (spillet af Merryl Streep) - samt et galleri af bipersoner. Meget lig virkeligheden, hvor forfatteren Louisa May Alcott også havde tre søstre - og har draget parralleler til deres historier.

    På trods af at der sker adskillige dramatiske begivenheder i løbet af filmen, er der en særlig lavmælt tone som kun en sjælden gang ændrer sig et lille niveau i forhold til helheden.

    Tempoet, fortællerstilen, kostumerne og tonen minder om film som blev lavet for 80 år siden - hvilket er en præstation i sig selv.

    Det handler underliggende om kvindefrigørelse og om kvinder der kan klare sig selv (dog ikke uden kærlighed).

    En smuk og tilfredsstillende film, som er tro mod tiden og uden tvivl også er det i forhold til de to bøger den bygger på.

    8/10

    Wayne 2-06-20 12:33

  • ★★★★★0

    Stortudede under de sidste 20-25 minutter i en biograf i Holland for nogle måneder siden. Glæder mig til et gensyn, så snart jeg har fået købt lidt mere kleenex.

    The Insider 2-06-20 12:36

  • ★★★★0

    Stortudede under de sidste 20-25 minutter i en biograf i Holland for nogle måneder siden. Glæder mig til et gensyn, så snart jeg har fået købt lidt mere kleenex.

    Tudemarie :D

    Babo 2-06-20 12:43

  • ★★★★★8

    Tudemarie :D

    Og STOLT af det! Jeg ELSKER at tude til film og indrømmer det hjertens gerne - jeg elsker at mærke, at mit følelsesapparat kommer op i gear og får sig en workout. At mærke, at den del sgu fungerer, og det "rush" man får at virkelig at mærke følelserne strømme igennem kroppen. Kææææft, hvor har jeg ondt af dem, der stolt proklamerer "jeg har aldrig grædt til film", fordi de er blevet opdraget med, at det udviser svaghed og/eller manglende kontrol. Det er et kæmpe sundhedstegn i min optik.

    The Insider 2-06-20 12:51

  • ★★★★★★3

    Og STOLT af det! Jeg ELSKER at tude til film og indrømmer det hjertens gerne - jeg elsker at mærke, at mit følelsesapparat kommer op i gear og får sig en workout. At mærke, at den del sgu fungerer, og det "rush" man får at virkelig at mærke følelserne strømme igennem kroppen. Kææææft, hvor har jeg ondt af dem, der stolt proklamerer "jeg har aldrig grædt til film", fordi de er blevet opdraget med, at det udviser svaghed og/eller manglende kontrol. Det er et kæmpe sundhedstegn i min optik.

    Helt enig - det bedste ved en film er da at man bliver rørt. Enten at man griner højt, eller tuder :-)

    Wayne 2-06-20 12:55

  • ★★★★★3

    Og STOLT af det! Jeg ELSKER at tude til film og indrømmer det hjertens gerne - jeg elsker at mærke, at mit følelsesapparat kommer op i gear og får sig en workout. At mærke, at den del sgu fungerer, og det "rush" man får at virkelig at mærke følelserne strømme igennem kroppen. Kææææft, hvor har jeg ondt af dem, der stolt proklamerer "jeg har aldrig grædt til film", fordi de er blevet opdraget med, at det udviser svaghed og/eller manglende kontrol. Det er et kæmpe sundhedstegn i min optik.

    Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg elsker også film, der får tårerne frem.

    Kruse 2-06-20 12:56

  • ★★★★★★4

    Og STOLT af det! Jeg ELSKER at tude til film og indrømmer det hjertens gerne - jeg elsker at mærke, at mit følelsesapparat kommer op i gear og får sig en workout. At mærke, at den del sgu fungerer, og det "rush" man får at virkelig at mærke følelserne strømme igennem kroppen. Kææææft, hvor har jeg ondt af dem, der stolt proklamerer "jeg har aldrig grædt til film", fordi de er blevet opdraget med, at det udviser svaghed og/eller manglende kontrol. Det er et kæmpe sundhedstegn i min optik.

    Amen brother!

    T. Nielsen 2-06-20 12:56

  • ★★★★★1

    Gruppekram!!!

    The Insider 2-06-20 12:58

  • ★★★★★★2

    Gruppekram!!!

    Kunsten at vræle i kor :-)

    Wayne 2-06-20 12:59

  • ★★★★0

    Og STOLT af det! Jeg ELSKER at tude til film og indrømmer det hjertens gerne - jeg elsker at mærke, at mit følelsesapparat kommer op i gear og får sig en workout. At mærke, at den del sgu fungerer, og det "rush" man får at virkelig at mærke følelserne strømme igennem kroppen. Kææææft, hvor har jeg ondt af dem, der stolt proklamerer "jeg har aldrig grædt til film", fordi de er blevet opdraget med, at det udviser svaghed og/eller manglende kontrol. Det er et kæmpe sundhedstegn i min optik.

    At have let til tårer kan være tegn på depression ;)

    Men altså, tror sgu de fleste, hvis ikke alle, er blevet rørt på den ene eller anden måde af en film. Der skal nok være den ene film derude, der lige går i hjertehulen. 

    Babo 2-06-20 14:10

  • ★★★★★★1

    At have let til tårer kan være tegn på depression ;)

    Says Dr. Babo? :-)

    Jamen jeg har redet på kanten af depression hele mit liv så ;-)

    Wayne 2-06-20 14:15

  • ★★★★★5

    "Tegn på depression"...

    "Den ENE film derude..."

    Åh, Babo... du har min medfølelse! <3

    The Insider 2-06-20 14:16

  • ★★★★0

    Jeg er altid glad jo. Som jokeren :)

    Babo 2-06-20 14:17

  • ★★★★★★0

    Jeg er altid glad jo. Som jokeren :)

    www.youtube.com/watch

    Wayne 2-06-20 14:19

  • ★★★★★★1

    Says Dr. Babo? :-)

    Jamen jeg har redet på kanten af depression hele mit liv så ;-)

    I hear you:) Desuden hellere depression end psykopat der aldrig føler en skid:D

    T. Nielsen 2-06-20 14:21

  • ★★★★1

    Men spøg til side. Jeg tror de fleste som sagt er blevet rørt af en film. Personligt har jeg ikke let til tårer, men jeg var meget bevæget af First Man fordi jeg kunne relatere til det han måtte gå igennem mht tab. Jeg skal typisk relatere til en film personligt, hvis den skal bevæge mig. En film kan godt forsøge at være rørende, uden jeg nødvendigvis selv synes det er. 

    Babo 2-06-20 14:33

  • ★★★★★★3

    Jeg bliver (naturligvis) ofte mest rørt, hvis jeg kan relatere personligt. Men hvad det så er, er en anden snak. Jeg bliver nemlig også rørt af film, hvor det ikke nødvendigvis er noget jeg har oplevet eller kender nogen der har. Så om det kaldes personligt, hvis jeg via min empati røres af en film, er det vel ikke nødvendighed af personlig relevans.

    Big Fish har altid rørt og ramt mig. Da min far døde, rørte den dog mig på en anden måde, mere personlig så at sige. 

    T. Nielsen 2-06-20 14:42

  • ★★★★★2

    Jeg tilslutter mig grædekoret! Især efter at have fået børn, har jeg ret let til tårer. 

    David Lund 2-06-20 14:46

  • ★★★★0

    Jeg tilslutter mig grædekoret! Især efter at have fået børn, har jeg ret let til tårer. 

    Ja. Derfor virker The Prisoners pisse effektivt på mig :)

    Babo 2-06-20 14:49

  • ★★★★★★1

    Jeg bliver (naturligvis) ofte mest rørt, hvis jeg kan relatere personligt. Men hvad det så er, er en anden snak. Jeg bliver nemlig også rørt af film, hvor det ikke nødvendigvis er noget jeg har oplevet eller kender nogen der har. Så om det kaldes personligt, hvis jeg via min empati røres af en film, er det vel ikke nødvendighed af personlig relevans.

    Big Fish har altid rørt og ramt mig. Da min far døde, rørte den dog mig på en anden måde, mere personlig så at sige. 

    Jeg tudede til Endgame :-)

    Jeg tudede til Tiranic

    Jeg tudede til A Star is born

    Og mange flere .... :-)

    Wayne 2-06-20 15:17

  • ★★★★★★1

    Jeg var ved tude på vej hjem fra "Lad mig falde", satme en stærk film.

    Zero Cool 2-06-20 15:23

  • ★0

    Jeg har kun set filmatiseringen fra 1993, som er ret god og fra dengang hvor Winona Ryder var det største stjerneskud og på alles læber. 

    Whispering Horse 2-06-20 20:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen