Springsteen On Broadway (2019)
youtu.be/M1xDzgob1JI
I hvad der stort set er at betragte som et vaskeægte onemanshow, stiller legenden Bruce Springsteen sig op på en lille intim scene og fortæller sin livshistorie, afbrudt med jævne mellemrum af klassikere fra sit enorme bagkatalog af sange, der her side om side med selve Springsteens egen skabelsesberetning fremføres på en rå, upoleret, hudløst ærlig og samtidig ofte klukkende morsom og dybt rørende facon.
Der åbnes med beskrivelse af barndommen og de hårde teenage år i New Jersey, hvilket bliver efterfulgt af de store drømme om at blive berømt rockmusiker i New York, til magtkampene og Springsteens had/kærligheds forhold til sin fader, samt tabet af nære venner - heriblandt E-Street Bands ikoniske saxofonist Clarence Clemons - til både Vietnam krigen og sygdom, mødet med sit livs kærlighed i skikkelse af Patti Scialfa, inden der rundes fornemt af med Springsteens syn på verden af i dag, samt hans forsoning med sin fader.
Alt sammen beskrives på en utrolig gribende og medrivende måde via Springsteens hæse, nærmest prædikende og rytmiske stemmeføring, der gør at selv de aller mindste detaljer i den 153 minutters lange storyteller-koncert alle er dybt fascinerende at lytte til.
Jeg havde både gåsehud på armene og tårer i øjnene flere gange undervejs, men særligt stort indtryk gjorde det på mig, da han beskrev hvor meget han savnede Clarence og i hans beskrivelse af kærligheden til Patti, hvilket rent musikalsk bl.a. kom til udtryk i den mesterlige "Brilliant Disguise", som for mit vedkommende er en af de smukkeste sange, Bruce Springsteen nogensinde har skrevet.
Det allerstørste og mest rørende og hjerteskærende øjeblik kom dog da Springsteen fortalte en tårevædet anekdote om forsoningen med sin fader. Det kunne man tydeligt se havde enorm betydning for ham og var et moment i koncerten, der var så stærkt at man skulle være lavet af sten for ikke at blive rørt af det.
Bruce Springsteen lykkedes dog på sublim vis med at vende stemningen igen og rundede efterfølgende koncerten af med en livsbekræftende udgave af klassikeren "Born To Run", hvilket fortjent medførte stående applaus fra et yderst begejstret publikum, der ligesom undertegnede nød hvert et sekund af denne magiske aften i selskab med The Boss.
10/10