Stephen King ønsker at stå bag "Fredag den 13."-fortolkning

Gyserforfatteren har tilsyneladende ikke nok i sit eget univers.

Verdens nok mest kendte nulevende gyserforfatter, Stephen King, har siden 1970'erne stået bag talrige ikoniske bøger. Med over 60 romaner og 200 noveller i bagkataloget samt en lang række mere eller mindre vellykkede filmatiseringer og serier baseret på de værker (såsom "Ondskabens hotel", "Doctor Sleep", "It", "It del 2" og "En verden udenfor") bør den Maine-fødte amerikaner have rigeligt med idéer til at udbygge nye som gamle universer.

Det lader dog til, at King har haft et helt andet projekt i tankerne, som han dog indrømmer, at han nok aldrig kommer til at skrive: "I, Jason" – en roman, der fortælles fra Jason Vorhees' perspektiv. Vorhees er den altoverskyggende seriemorder fra "Fredag den 13."-slasher-franchisen. Det skriver "The Dark Tower"-forfatteren på sin Twitter-profil.

Læs også: Alle 12 "Fredag den 13."-film udkommer snart i én stor Blu-ray-boks

"Den bedste roman, jeg aldrig har skrevet (og sandsynligvis aldrig vil skrive), er 'I, Jason': En fortælling i første person om Jason Vorhees og hans frygtelige skæbne: Dræbt igen og igen i Crystal Lake-lejren. Hvilken infernalsk, eksistentiel skæbne!"

Selvom den 72-årige forfatter erkender, at det ville være et helvede at sikre rettighederne til at skrive den nok så spændende fortolkning, så foreslår King selv, at produktionsselskabet Blumhouse ("The Invisible Man", "Get Out", "Happy Death Day") ville være ideelle til at stå bag.

Kommentarer

Stephen King ønsker at stå bag "Fredag den 13."-fortolkning

  • ★★★0

    Haha kunne være en ret sjov vinkel, at vi skal have medlidenhed for ham af alle de gange han er blevet dræbt eller forsøgt dræbt :D Kunne være en fed og sjov mockumentary.

    Elsker også den her fra Robot Chicken www.youtube.com/watch

    MOVIE100015-06-20 21:16

  • ★★★★★0

    Jeg tror det bare er gas fra den gode King. 

    Lars!16-06-20 08:10

  • 0

    Jeg synes det er et interessant præmis fra Steven King, Jason var en af de første Slasher karakter jeg "forelsket" mig i de tidelige teenage år. Selvom Michael Myers senerehen har overgået ham som den fokturkende Slasher.  

    Mads4716-06-20 11:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen