Paul Schrader om David Fincher: Der er forskel på perfektionist og idiot

Forfatteren bag "Taxi Driver" og "Raging Bull" synes rent ud sagt, at David Fincher er en wanker.

Der har gennem årene lydt mange historier om David Fincher, instruktøren bag film som "Fight Club", "Se7en" og "The Social Network", og om hvordan hans perfektionisme tangerer OCD, som giver anledning til frustration og beundring blandt hans kolleger. Blandt andet må skuespillere ofte opføre den samme scene hundredvis af gange, eller optagelser må afbrydes gentagne gange i jagten på det perfekte skud.

I kølvandet på en nyhed om David Finchers kommende Netflix-film "Mank", hvor Amanda Seyfried har udtalt, at én scene måtte optages op mod 200 gange, kommenterer Paul Schrader nu på Finchers perfektionisme.

På sin Facebook-profil har filmmageren, som senest var aktuel med "First Reformed" og har skrevet klassikerne "Taxi Driver" og "Raging Bull", delt nyheden om David Fincher med følgeordene:

"Der er forskel på en tvangsmæssig perfektionist og en wanker (idiot, red)."

Til nyheden deler Paul Schrader selv en yderligere kommentar og fortæller en anekdote om veteranskuespilleren George C. Scott. De to samarbejdede i 1979 på Schraders thriller "Hardcore":

"George C. Scott fortalte mig: 'Jeg vil altid give dig to optagelser, og hvis du spørger, tre. Derefter har jeg brug for en forklaring, fordi alle optagelser vil være identiske'. Og det var de."

Kommentarer

Paul Schrader om David Fincher: Der er forskel på perfektionist og idiot

  • 0

    Jeg er ikke helt sikker på om idiot er den rigtige oversættelse her. Ordet wanker bruges også om en flueknipper. I ko teksten lyder det som den korrekte oversættelse. 

    Nagash24-06-20 13:16

  • ★★0

    Jeg er ikke helt sikker på om idiot er den rigtige oversættelse her. Ordet wanker bruges også om en flueknipper. I ko teksten lyder det som den korrekte oversættelse. 

    Flueknepperi plejer også at lugte lidt af idioti. :-) 

    Mikkel Abel24-06-20 13:19

  • ★★★★★★0

    Når man har været ude for at blive erstattet af Renny Harlin, skal man lige slappe lidt af.

    Zero Cool24-06-20 13:38

  • ★★★0

    Hvis manden har lyst til at filme en scene 200 eller 300 gange, hvad er så problemet med det? Det må han vel selv om, så længe skuespillere og resten af besætningen får deres betaling.

    Aranyhajú Nyárszépe24-06-20 14:01

  • ★★★★★★0

    Mank the Wank

    T. Nielsen24-06-20 14:07

  • ★★★★★1

    Direkte oversat betyder Wanker jo Pikspiller, så det Paul Schrader anklager David Fincher for her er ret beset at være en Pikspiller. :D

    NightHawk24-06-20 14:36

  • ★★★★★★1

    Direkte oversat betyder Wanker jo Pikspiller, så det Paul Schrader anklager David Fincher for her er ret beset at være en Pikspiller. :D

    Ain't we all....!

    T. Nielsen24-06-20 14:37

  • ★★★★★1

    Ain't we all....!

    Det kan der være noget om. :D 

    NightHawk24-06-20 14:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen