Hvordan er det egentlig med copyright, når man kaster sig ud i den slags projekter?
Trailer: "Star Wars" i Vadehavet: Trailer til ny fanfilm udsendt
"The Last Padawan II" er endnu en spændende tilføjelse til det voksende danske fanfilm-miljø.
Selvom sci-fi-film i Danmark ikke ligefrem er metervarer, nyder "Star Wars"-universet dog stor opmærksomhed blandt ufrivillige kraft-er. Ikke desto mindre bevises gang på gang, at hvor der er vilje, er der vej, hvor både ambitionsniveau og effektarbejde er imponerende taget non-budget-tilgangen in mente.
Den 20 minutter lange "The Last Padawan" fra 2016, der er blevet set over tre millioner gange på YouTube, får til efteråret en opfølger, som Rebel Pictures netop har udsendt traileren til.
Manden bag de to "Star Wars"-fanfilm, Jesper Tønnes, arbejder til dagligt som instruktør og indspilningsleder i den danske film og tv-branche.
"På trods af et stort, professionelt filmhold og cast er hele projektet frivilligt og ulønnet," fortæller Tønnes. "Jeg synes, vi mangler flere instruktører i Danmark, som tør kaste sig ud i at skabe visionære film og arbejde med hele værktøjskassen, som en filmskaber har til rådighed i 2020. Det er også derfor, at jeg udover at have skrevet, instrueret og spillet hovedrollen også selv har klippet og lavet VFX."
Udover Jesper Tønnes selv medvirker blandt andre også Carsten Bjørnlund ("QEDA") og Rasmus Hammerich ("Før frosten")."The Last Padawan II" har premiere og udsendes på YouTube 27. november.