Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Ja ok. Jeg forsøgte en gang kan jeg huske at lave sådan en top 250, men det var svært. Kan være jeg forsøger igen. 

    Den er selvfølgelig heller ikke perfekt. Det er jo lidt kunstig at sige: "Synes jeg, at Princess Mononoke er bedre end Ghandi?".

    Men det var sådan, jeg gjorde: jeg tog en 9 ud af 10'er og tænkte: hvornår på listen kommer der en film, som jeg synes er lige en tand bedre end den her? Og placerede den så derunder, men igen - det bliver meget kunstigt på en eller anden måde. 

    Guldager14-07-20 21:19

  • ★★★★★0

    Elskede også Sicario, mens Wind River ikke rigtig fungerede for mig. 

    Lars!14-07-20 21:20

  • ★★★★0

    Den er selvfølgelig heller ikke perfekt. Det er jo lidt kunstig at sige: "Synes jeg, at Princess Mononoke er bedre end Ghandi?".

    Men det var sådan, jeg gjorde: jeg tog en 9 ud af 10'er og tænkte: hvornår på listen kommer der en film, som jeg synes er lige en tand bedre end den her? Og placerede den så derunder, men igen - det bliver meget kunstigt på en eller anden måde. 

    Der vil være en del 8'er jeg hellere vil gense end nogle 9'ere, så jeg vil hurtigt støde ind i dilemmaet hvis jeg baserer det på karakteren. Hvad vælger jeg til plads 249, hvis valget står mellem The Guest (8/10) eller Breaking The Waves (9/10)? :)  

    Babo14-07-20 21:35

  • ★★★★★★1

    Der vil være en del 8'er jeg hellere vil gense end nogle 9'ere, så jeg vil hurtigt støde ind i dilemmaet hvis jeg baserer det på karakteren. Hvad vælger jeg til plads 249, hvis valget står mellem The Guest (8/10) eller Breaking The Waves (9/10)? :)  

    Hvis man overtænker det, bliver man aldrig færdig :) 

    Guldager14-07-20 22:07

  • ★★★★★★0

    9 all the way! Faktisk er det tættest på at Wind River er min favorit. 

    Første gennemsyn gjorde den ikke til et mesterværk hos mig - men en ganske habil thriller.

    Til gengæld elskede jeg de små detaljer ved HoHW.

    Wayne15-07-20 00:59

  • ★★★★★★1

    Første gennemsyn gjorde den ikke til et mesterværk hos mig - men en ganske habil thriller.

    Til gengæld elskede jeg de små detaljer ved HoHW.

    Jeg var virkelig grebet af stemningen og kulissen og selv om ingen af filmene er tomme kalorier, så er det alligevel Wind River der hsr en underliggende tematik der har min største interessse. Også den af filmene der nok blev længst hos mig.

    T. Nielsen15-07-20 01:20

  • ★★★★★★0

    Jeg var virkelig grebet af stemningen og kulissen og selv om ingen af filmene er tomme kalorier, så er det alligevel Wind River der hsr en underliggende tematik der har min største interessse. Også den af filmene der nok blev længst hos mig.

    Jeg kunne sagtens se alle tre igen, snart. HoHW trækker dog mest - på grund af de skæve detaljer og humoren.

    Wayne15-07-20 01:41

  • ★★★★0

    Og musiknumrene passer som fod i hose. 

    Babo15-07-20 09:22

  • ★★★★0

    Kørte lige en zombie kavalkade. Gensyn med World War Z, som jeg vistnok ikke havde set siden biografen. Den var ihvertfald dårligere end jeg huskede den. Og det er der flere grunde til. Dens fokus på en global vinkel er bare aldrig særlig spændende vinkel og dens mange CGI scenarier er dæleme ikke overbevisende. Den går desværre også tit i det vildt overdrevne - ja ja, det er en zombie film, men fly scenen er latterlig usandsynlig og at man overhovedet skriver sådan en scene er mig en gåde. Og så er det lige det med en PG-13 zombie film, det virker bare ikke og måden zombier er på i denne film er så absolut det dårligste jeg kan komme på. Det var sgu ikke et godt gensyn og selvom den er jævnt underholdende, så har jeg ikke meget godt at sige om den. 4/10 

    Babo18-07-20 15:06

  • ★★★★0

    Jeg synes "World War Z" er glimrende underholdning, og jeg har set den en del gange efterhånden. Har endda købt den for nylig på BD, hvilket jeg normalt kun gør med film, jeg synes har stor gensynsværdi og altid gerne vil kunne smide på.

    Jeg synes at flyscenen er vanvittigt godt skruet sammen og afsindig veludført. Om den er realistisk, skal jeg ikke rigtig kunne udtale mig om.

    Jeg er også vild med hele idéen om, at Israel som det eneste land har været klar til krisen, fordi landet altid er i kriseberedskab. Scenen hvor der chantes så højt, at zombierne bliver tiltrukket, virker dog lidt underlig, da man måtte tro, at de også havde taget højde for sådan noget.

    chandler7518-07-20 19:45

  • ★★★★0

    Jeg synes "World War Z" er glimrende underholdning, og jeg har set den en del gange efterhånden. Har endda købt den for nylig på BD, hvilket jeg normalt kun gør med film, jeg synes har stor gensynsværdi og altid gerne vil kunne smide på.

    Jeg synes at flyscenen er vanvittigt godt skruet sammen og afsindig veludført. Om den er realistisk, skal jeg ikke rigtig kunne udtale mig om.

    Jeg er også vild med hele idéen om, at Israel som det eneste land har været klar til krisen, fordi landet altid er i kriseberedskab. Scenen hvor der chantes så højt, at zombierne bliver tiltrukket, virker dog lidt underlig, da man måtte tro, at de også havde taget højde for sådan noget.

    Scenen har på papiret virket som en god ide, men når det hele munder ud i eksplosion samt flystyrt med sin hovedrolleindehaver, så bliver det for meget. Derudover synes jeg bare det er en uinteressant film. Dagen efter genså jeg så Train To Busan, der gjorde mange ting rigtigt i forhold til denne og det jeg søgte i en zombie film. Det var til gengæld endnu bedre syn. 

    Babo19-07-20 00:08

  • ★★★★0

    Color Out of Space 

    Den med Nicholas Cage. 

    Ingen andre bemærkninger nødvendige

    Babo19-07-20 09:55

  • ★★★★0

    Event Horizon

    Ok gennemsyn. Det er et opkog med elementer man finder i Alien,  Shining og måske mest synligt Hellraiser. Der er ikke tilsat mange originale ideer, men alligevel er man da ganske fint underholdt og filmen må man sige stadig holder sig teknisk godt og på den måde kompenserer for fortællingens mangel på sammenhæng. Formentlig bedste film af instruktøren, selvom det ikke siger meget. 6/10

    Babo20-07-20 10:42

  • ★★★★1

    North By Northwest 

    Jeg nyder egentlig at se den flere gange, fordi den er så let i tonen. Og selvfølgelig på grund af flere lækre set pieces og godt drejet dialog. Men jeg må også tilstå logikken halter flere steder (og ja, det kan siges om de fleste film, så slap af!!) :) Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at grine lidt af man gør et kæmpe nummer ud af at sende en mand på Lars tyndskids mark for at dræbe ham - MED intet mindre end en cropduster - for der var virkelig INGEN andre nemmere metoder :) Nuvel, indimellem må man give publikum et sug i maven og sætte logik lidt over styr. Det er stadig en ret god film synes jeg, selvom jeg aldrig har været på mesterværks niveau med den. 8/10

    Babo23-07-20 16:46

  • ★★★★★0

    The Hero (2017)

    youtu.be/RiKtUnI0u4U

    Under indspilningen af en ligegyldig reklame for barbecuesauce, i et anonymt lydstudie ikke langt fra resistensen, forsøger den fallerede skuespiller og tidligere western-ikon Lee Hayden (Sam Elliott) at genfinde bare en lille smule glæde ved sit nye tilværelse men må sande, at det for ham uværdige job kun forværrer hans i forvejen lettere fortabte og depressive tilstand.

    Heldigvis er hans nabo og tidligere kollega - nu pusher - Jeremy (Nick Offerman) leveringsdygtig i alt fra fjolletobak til svampe, så Lee for en stund kan glemme, at hans storhedstid som feteret machomand ligger adskillige år bag ham. Og da Lee samtidig indleder et forhold til en anden kunde - stand up komikeren Charlotte (Laura Prepon) - begynder det så småt humørmæssigt set at lysne i horisonten.

    Men glæden varer desværre ikke ved og med en pludselig kræftsygdom hængende over sig, må Lee nu tage hele sit liv op til revision ift, hvad der virkelig betyder noget for ham, hvilket bl.a. involvere et smertelig møde med fortiden i skikkelse af hans datter Lucy (Krysten Ritter), hvem han ikke har set i adskillige år.

    ----

    Indie-filminstruktøren Brett Haley havde været i gang i flere år i branchen inden han skrev og instruerede "The Hero". Men det var først med denne bittersøde og hjertevarme nostalgiske meta-fortælling om en 70 årig over the hill skuespiller og forhenværende cowboy ikon -  personificeret ved den furede og knarvorne men altid skælmske og charmerende Sam Elliott - at Brett Haley for alvor slog sit navn fast.

    På trods af at fortællingen i sig selv ikke er banebrydende på nogen måde, formår Brett Haley dog alligevel at gøre et stort indtryk som går lige i hjertet fordi, at han på mesterlig vis forstår at udnytte netop det meta-lag han har til rådighed i form af Sam Elliotts Malboro-man status som en omvandrende levendegørelse af americana og nostalgisk western-kultur. Det er kort sagt Sam Elliott når han er allerbedst, hvilket gør at han selvsagt ejer samtlige scener med sit  eftertænksomme, melankolske og cool gemyt.

    Det er når denne afdæmpede og meditative del af hovedpersonen Lee Haydens verdenssyn, og hermed underforstået Sam Elliotts legende status, sættes i relief til den moderne verdens opskruede tempo og ofte overfladiske måde at fokusere på berømmelse på, at "The Hero" har sin absolut største styrke gemt. Dette kommer allerbedst til udtryk i de mageløse overgange mellem de jævnligt tilbageskuende drømme, som Lee har om sin western-skuespiller fortid, og så den moderne verden han befinder sig i samt dens barske realiteter.

    Hertil spiller Lees kræftsygdom en væsentlig rolle i den forbindelse. Heldigvis bliver det aldrig på en måde, der overskygger den primære historie. I stedet bruges sygdommen klogt af Brett Haley som et fortællemæssigt værktøj til,at hans melankolske machomand kan finde det rigtige ståsted i livet mellem fortid og nutid,som giver hans tilværelse mest mening og mest lykke.

    I hovedpersonen Lee Haydens søgen efter at finde den rette balance bliver de to kvinder i hans liv en altafgørende faktor. I rollen som Lees nye flamme Charlotte er Laura Prepon herlig rap i replikken og drøn charmerende i hendes måde at spille på, og hun giver som Charlotte lige præcis det provokerende men samtidig motiverende  modspil, som den gamle cowboy har brug for.

    I rollen som Lees datter Lucy har Krysten Ritter dog ikke ligeså meget materiale at gøre godt med, men det behøver hun sådan set heller ikke, for de to meget rørende og yderst velspillende scener hun har med Sam Elliott er rigeligt til at kunne forstå datterens ambivalens og had/kærlighedsforhold til sin fader, der tidligere kun har fokuseret på sin egen karriere.

    Og på den mere humoristiske front er Nick Offerman - der nok er mest kendt for sin rolle i komedieserien "Parks and Recreations" - vidunderlig lunefuld som den muntre pusher med flere klukkende morsommere anekdoter på lager, når de to gutter hænger ud og ryger sig skæve.

    "The Hero" er en på mange måder vidunderlig film, som trods sine mørke og triste stunder er ganske charmerende i sin nostalgi og yderst nærværende og hjertevarm i sin fortælling og personskildring, der alt sammen personificeres af Sam Elliotts knuselskelige knudemand med den forførende dybe og beroligende stemme.

    8/10

    NightHawk25-07-20 01:12

  • ★★★★★0

    Hearts Beat Loud (2018)

    youtu.be/G6HJtEDBHIU

    I den søvndyssende butik Red Store Records - et sted hvor der oftest er langt flere LP'er end der er kunder - går livet sin vanlige små triste gang for stedets lakoniske ejer og enkemand Frank Fisher (Nick Offerman), der længe har haft svært ved at motivere sig efter adskillige år i branchen med et stødt stigende fald i indtjeningen. Lige som det ikke kunne blive værre, dukker butikkens udlejer Leslie (Toni Collette) pludselig op med dårlige nyheder, som med al sandsynlighed vil betyde den sikre død for den lille forretning.

    For at dulme sine nerver en smule beslutter Frank sig derfor resolut til at kigge forbi den lokale bodega og få sig en hyggelig sludder med ejeren og hans bedste ven Dave (Ted Danson) og afslører her i en mindre brandert, at han egentlig også hellere vil tilbage til sine rødder som musiker frem for at stå bag en disk. Desværre er Franks ekstremt talentfulde datter Samantha (Kiersey Clemons) ikke med på ideen om at starte et band med sin far og da slet ikke få måneder inden, hun tager afsted til college for at læse til læge og med et brud med sit livs kærlighed, Rose, lurende i horisonten.

    Men trods den megen modvilje insistere Frank dog på at genfinde melodien og lykken igen via musikken og efterhånden lykkedes det ham at få lokket Samantha til at skrive et par sange, som led i deres hyggelige jam-sessions. Frank kalder ironisk bandet for "Were Not a Band" og inden længe lykkedes det dem at slå igennem på Spotify og få opmærksomhed. Men Samantha er i tvivl om, hvad hun skal med fremtiden og snart begynder Frank at få dårlig samvittighed over at lade sine egne drømme og behov gå ud over sin datters ønsker.

    ---

    Undervejs Brett Haleys helt igennem fortryllende feel-good komedie "Hearts Beat Loud" blev jeg helt glad i låget over at have genopdaget den præcis samme hyggelige glæde ved denne genre af morsomme og hjertevarme Indie-film, som jeg havde tilbage i starten af 90'erne med eksempelvis "Clerks" og "The Brothers McMullen". Godt nok er der tale om tre vidt forskellige film men essensen af den vaskeægte indie-film ånd, er noget de alle tre har til fælles.

    Historien er - som det også var tilfældet med Brett Haleys forrige film "The Hero" - på ingen måde nyskabende, men Haley kan altså bare et eller andet magisk der gør, at han selv med en lille intim og simpelt skrevet fortælling som denne, alligevel er i stand til at kreere en filmoplevelse som er yderst velspillet, super hyggelig og gribende, og som lykkedes brillant med at ramme samtlige af de rigtige tangenter på sin rejse rundt iblandt livets uforudsigelige nodekort.

    Og netop musikken og kærligheden til selv samme er da også filmens omdrejningspunkt og bankende hjerte, som fortællingen læner sig trygt op ad mens, at Nick Offermans herlige farmand Frank og Kiersey Clemons trodsig men bedårende datter Samantha giver hinanden vidunderligt mod og medspil i deres mange følelsesmæssige dueller der - ligesom musikken de selv har kreeret - emmer af autencitet og nerve, men som også er et udtryk for stolthed, passion og en sprudlende livsglæde.

    Hvor Nick Offerman i "The Hero" havde fået en birolle som humoristisk sidekick, er han i "Hearts Beat Loud" blevet forfremmet til den altoverskyggende hovedrolle som den livstrætte men stadig optimistiske Frank, der bare elsker musik og sin datter mere end noget andet.

    Nick Offerman gør det helt igennem fremragende i denne rolle og er trods sit gustne ansigtsudtryk en skuespiller, der er ekstrem nem at holde af og beundre for hans evne til at levere en herlig bittersød form for humor, som går lige i hjertet og lattermusklerne.

    Nick Offerman får dog kamp til stregen på den front af Kiersey Clemons, som ikke bare synger og ser ud som en engel men tilmed er en fremragende skuespiller, der er knuselskelig skøn i hele sin væremåde.

    Og som om alt dette ikke er nok, har Brett Haley tilmed tilføjet to klasse-skuespillere i mindre biroller i herlig skikkelse af Toni Colette som Franks flyvske udlejer og potentielle kæreste, og så ikke mindst Ted Danson som den livskloge og hash omtågede bedste ven, der som altid er klukkende morsom.

    Jeg elsker "Hearts Beat Loud" af hele mit hjerte og kan kun på det varmeste anbefale at give den en chance. Og det samme kan siges om filmens skæppeskønne soundtrack, som er fantastisk fra start til slut.

    youtu.be/8jqY33OeY80

    9/10

    NightHawk25-07-20 01:15

  • ★★★★★★0

    Rio Conchos (1964)

     

    Standard western, af den jævnt underholdende slags, sat i vanlige bjergtagende omgivelser, som den slags ofte er. Historien er i små glimt lige ved at tage tilløb til mere dybde, end manus nok egentlig indbyder til.

    En officer (Stuart Whitman) skal med modvillig hjælp fra en mexicaner (Anthony Franciosa), forhindre salg af rifler til en flok apacher på krigsstien.

    Det kan muligvis lyde ensidigt som mange film fra dengang, med onde ”indianere” og heltemodige soldater. Filmen nuancerer dog billedet en anelse, både i handling og i dens karakterer, som er en bet mere tvetydige end man turde håbe på.

    Men ellers bydes der på den sædvanlige omgang ramasjang og skyderier som er en del en genren. Det er en forsigtig rating jeg smider efter den, for det er en film man hurtigt glemmer.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen25-07-20 14:04

  • ★★★★★★0

    I have to:-) 10.000

    T. Nielsen25-07-20 14:10

  • ★★★★★★0

    I have to:-) 10.000

    Og nu ser det ikke pænt ud mere! ;)

    Guldager25-07-20 14:36

  • ★★★★★★0

    Og nu ser det ikke pænt ud mere! ;)

    Haha

    T. Nielsen25-07-20 14:43

  • 0

    Jeg har set serien Seven Seconds over de seneste par dage og det var da godt nok en deprimerende omgang, ikke mindst i betragtning af Black Lives Matter, men det er nok også meningen. Det er desværre en ret præcis beskrivning af hvad der har været fakta lige siden USA blev skabt.

    Whispering Horse25-07-20 20:36

  • 0

    3. sæson af Marcella på Netflix. Den er skabt af den samme person som skabte Broen og de har det tilfælles at de begge to har en kvinde i hovedrollen med en mørk forhistorie og psykologiske problemer. For Marcella resulterer det i at hun får blackouts som opstår når psyken bliver lidt for presset og som har sin oprindelse i et mørt kapitel i hendes liv. I tredje sæson har hun faket sin egen død, efter at hun egentlig ville begå selvmord men i sidste sekund fortrød og i stedet for valgte at forlade hendes liv og børn og skabe en ny identitet som undercoverbetjent og for evigt begrave Marcella.

    Ligesom i Broen er der en del red herrings som man må leve med, men ikke er for mange til at det gør noget. Ellers er det en ret god serie, som er velspillet og holder en interesseret da man aldrig helt ved hvad der sker. Ikke mindst på grund af at Marcella er så psykisk ustabil at man aldrig helt ved hvad hun finder på eller kommer til at gøre i en af hendes blackouts. Og så er Anna Friel fremragende. Det er en serie som helt og holdent bliver holdt op af hende, da hele serien er centreret om hende og fungerer hun ikke, så fungerer serien ikke. Man skal dog forvente at hun gør nogle ret bisarre ting i løbet af serien.

    Trailer sæson 1: www.youtube.com/watch

    Sæson 2: www.youtube.com/watch

    Sæson 3: www.youtube.com/watch

    Whispering Horse26-07-20 22:03

  • ★★★★★★0

    Gisaengchung (2019)

     

    Sydkoreanske Bong Joon Ho’s underholdende sort humoristiske drama og stedvis horrorværdige ”Parasite”, kommer med så meget ros og fine priser, at den næsten kun kan skuffe.

    Skuffet blev jeg dog heldigvis ikke. Men jeg blev heller ikke blæst bagover af benovelse. Dertil blev den i længden, og den var lidt for lang, for repeterende med dens samfundskritiske kommentarer og udstillingen af mennesket, rig som fattig, som netop en parasit.

    Måske manglende jeg også at føle at der var et hjerte for personerne, bag den bidende sarkasme. Men uanset, så var det en helvede flot og fængende film, sjov og skræmmende og indimellem endda på samme tid og hvor især en natlig tur i regnvejr er helt fænomenal smuk at skue.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen27-07-20 12:45

  • ★★★★★★0

    Zathura: A Space Adventure (2005)

     

    Måske var det det, at se den med mine børn, at dette gensyn med en film jeg som næppe ellers havde genset, der lige løftede den op til at være en rigtig solid og habilt underholdende familiefilm.

    Underholdt var jeg i hvert fald, i en fjollet historie med et i øvrigt overraskende smukt twist, om et spil der bringer to børn ud på en rumrejse i deres fars hus.

    Tempoet er rigtigt godt, der sker en masse sjove ting og så er den forbavsende flot at se på, rent teknisk.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen27-07-20 12:52

  • ★★★★★★0

    The Lighthouse (2019)

     

    Instruktør Robert Eggers bragede kunstnerisk igennem med horrorfilmen ”Vvitch: A New-England Folktale” følger op med denne sært fascinerende historie, om to mænd og deres isolation på en ø, hvor de passer et fyrtårn.

    Som kunstfilm er det en flot og stemnings sort fabel, som man næsten må fænges af. Men det er også en film, der forbliver komplet uspændende, fordi den har mere travlt med abrupt at kaste bizarre scener ind, for at skabe en obskure fornemmelse i publikum, end den har med at skabe et flow i dens fortælling og holde fokus på de personer den omhandler.

    Derfor kan det også være svært at vide, hvad man skal få med sig. Er det symbolik man skal tolke på, en rejse ind i et sind der bliver mere og mere tosset. Eller det det måske en analogi over depressiv ensomhed?

    Uanset, så er både Robert Pattinson og Willem Dafoe ret fantastiske i hovedrollerne, hvad der får mig til at ønske at filmen havde turde dvæle mere ved deres forhold og de mere stille scener, der er mellem de to. Det er der filmen virkelig bliver levende, i dens i øvrigt fornemme sort og hvide billeder, snævert indrammet til lejligheden.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen27-07-20 13:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen