"Ad Astra"-instruktør er træt af folks kritik

Sci-fi-filmen med Brat Pitt er blevet stærkt kritiseret for sin videnskabelige unøjagtighed.

James Grays "Ad Astra" fik generelt positive anmeldelser og endte også på en 10.-plads på Moovy-redaktionens liste over 2019's bedste film. Finansielt blev "Ad Astra" dog et mindre flop, idet den blot indtjente 128 mio. dollars på verdensplan og havde kostet 90 mio. dollars at producere.

I "Ad Astra" spiller Brad Pitt astronauten Roy McBride, som rejser ud mod solsystemets yderkant for at finde sin forsvundne far (Tommy Lee Jones), som udfører nogle gådefulde eksperimenter, der truer menneskeheden på Jorden.

Men selvom filmkritikerne generelt var glade for filmen, så var alverdens videnskabsfolk til gengæld enormt utilfredse med sci-fi-filmen – nærmere bestemt med filmens troværdighed.

I en række tweets kritiserede den kendte astrofysiker Neil deGrasse Tyson filmen for dens skildring af tyngdekraftens effekt i det ydre rum, skyggernes udformning på Månens overflade samt plottets brug af rumpirater, der dukker op i en central actionsekvens.

Læs også: "Ad Astra"-instruktør James Gray finder stjernehold til sin næste film

NBC News og Esquire har også trykt kritiske artikler om filmens troværdighed eller mangel på samme, men nu har James Gray, der både instruerede og skrev filmen, fået nok.

I et nyligt live-interview på Instagram sagde Gray, at kritikken gik ham på, fordi kritikerne overså, hvad det var for en slags historie, han gerne ville fortælle:

"Vi forsøgte at fortælle en fabel i det ydre rum. Det gik mig på, når folk sagde: 'Jamen, i virkeligheden ville håret svæve, fordi der ikke er nogen tyngdekraft i rummet, eller [Brad Pitt] ville ikke kunne flyve gennem [Neptuns ringe].' For mit vedkommende er det en åndssvag kritik.

"Man læser ikke myten om Ikaros og tænker: 'Du kan ikke flyve ved at smække voks på fjer.' Det er naturligvis sandt, men det centrale er metaforen. Jeg og [fotografen] Hoyte von Hoytema forsøgte at skabe noget mytisk lidt ligesom en fabel. Sådan skød vi filmen. Det er en visuelt fængslende film."

Kort sagt: det var vigtigere for Gray at fortælle en gribende historie om en søns søgen efter sin far, end det var at skabe en videnskabeligt korrekt sci-fi-film.

Kommentarer

"Ad Astra"-instruktør er træt af folks kritik

  • ★★★★★0

    Haha tænk om det havde været en surprice ending:D

    Det havde været ret vildt, hvis Ron Howard havde lavet "en Tarantino" og ladet nødkapslen eksplodere, når den ramte havet :-D

    Derudover er det sgu en film, jeg knuselsker, og som jeg kan se igen og igen - og hvor jeg endda stadig får pulsen op, selvom jeg ved, hvordan det hele ender. Den eller "Babe" burde have vundet!

    The Insider21-07-20 11:32

  • ★★★★★★1

    Vundet? En razzie? Så dårlige er de sgu da ikke Johan D. Milde;-) Jeg var heller ikke solgt over Babe den kække grissebasse i sin tid. Husker hvordan vi tre granvoksne mænd på mellem 20 og 30 troppede op i biografen pga de fænomenale anmeldelser Babe filmen fik, for så at opdage at biografen var fyldt med mindre børn og deres mødre:-D Kæft vi følte os dumme og malplacerede:-/

    T. Nielsen21-07-20 11:41

  • ★★★★★1

    Haha, mægtig historie! :-D Jeg eeeelsker Babe! Stortudede til den for nylig, hvor jeg viste den for min kæreste, som aldrig havde set den før. Og som ikke kunne fordrage den :-D Men ja, når det kommer til film produceret og skrevet af George Miller, så synes jeg faktisk, at Babe er helt på højde med Mad Max: Fury Road!

    The Insider21-07-20 11:56

  • ★★★★★★0

    Jeg vil ikke udelukke at jeg kunne finde lidt mere glæde i Babe end jeg giver den kredit for, hvis jeg vitterligt gav den chancen og tillod mig at synke ned i den. Men det bliver aldrig My Babe. Der er jeg nok lidt mere til Mad & Max, især Max II. 

    Øv med kæresten....Men indimellem er det nok sundt nok at have lidt at være uenige om:)

    T. Nielsen21-07-20 12:06

  • ★★★★★1

    “Babe” er ganske glimrende :)

    Kruse21-07-20 12:19

  • ★★★★★★2

    Haha, mægtig historie! :-D Jeg eeeelsker Babe! Stortudede til den for nylig, hvor jeg viste den for min kæreste, som aldrig havde set den før. Og som ikke kunne fordrage den :-D Men ja, når det kommer til film produceret og skrevet af George Miller, så synes jeg faktisk, at Babe er helt på højde med Mad Max: Fury Road!

    Begge dele er lidt svinske ...

    Wayne21-07-20 12:25

  • ★★★★0

    Rumpiraterne virker nærmest som noget en producent har krævet smidt ind, i håb om at det kunne skabe lidt action og dermed lidt ekstra mønt ved boxoffice.

    Det havde virket - i en Verhoeven film måske :)

    Babo21-07-20 12:50

  • ★★★★★1

    Øv med kæresten....Men indimellem er det nok sundt nok at have lidt at være uenige om:)

    Præciiiis! Og det er trods alt mere kritisk, at hun ikke er enig i, at nuggets er Guds gave til menneskeheden!

    “Babe” er ganske glimrende :)

    <3

    Begge dele er lidt svinske ...

    Sandt! I virkeligheden tror jeg også, at Babe og Mad Max foregår i samme univers. Folk blev så chokerede over, at en gris kunne gøre en hyrdehunds arbejde, at folk blev sindssyge, samfundet krakelerede og verden fluks blev til en gold ørken. Satser på en cameo til Babe i den næste Mad Max.

    The Insider21-07-20 20:21

  • ★★★★★★0

    Det havde virket - i en Verhoeven film måske :)

    Måske ja:)

    T. Nielsen21-07-20 22:29

  • ★★★★★★1

    Præciiiis! Og det er trods alt mere kritisk, at hun ikke er enig i, at nuggets er Guds gave til menneskeheden!

    Jeg kan rigtigt godt lide hende faktisk:D

    T. Nielsen21-07-20 22:30

  • ★★★★★0

    Præciiiis! Og det er trods alt mere kritisk, at hun ikke er enig i, at nuggets er Guds gave til menneskeheden!

    Jeg foreslår at du fortsætter med at servere hende nuggets indtil hun kommer til fornuft. Før eller siden forstår hun det. 

    Lars!22-07-20 08:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen