Zack Snyders omklippede "Justice League" bliver 214 minutter lang

Instruktøren er dog endnu ikke sikker på, om hans Director´s Cut af "Justice League" udgives som en film eller en miniserie på streamingtjenesten HBO Max.

Forleden fremviste Zack Snyder et nyt klip fra sin kommende, omklippede version af "Justice League", som ofte er blevet omtalt som det såkaldte Snyder Cut.

Klippet blev vist under et video-interview, hvor Snyder også afslørede, at han ikke agter at bruge ét eneste skud fra filmen, som blev skudt, efter han forlod filmoptagelserne på grund af sin datters tragiske selvmord.

Efter tragedien overtog Joss Whedon ("The Avengers") instruktørstolen, og han skrev og skød en masse nyt materiale. Da filmen endelig udkom, skuffede den finansielt og blev revset af kritikerne – inklusive af os her på Moovy.

Læs også: Rygte: "Batman Forever: Director´s Cut" er på vej

Begravet i selvsamme video-interview var endnu flere informationer om Snyders omklippede "Justice League", og især én detalje sprang i øjnene: filmens spillelængde.

For ifølge Snyder bliver den nye "Justice League" hele 214 minutter lang – altså 3 timer og 34 minutter. Biografudgaven af "Justice League" var blot 120 minutter lang.

"Zack Snyder's Justice League" udkommer på streamingtjenesten HBO Max i starten af 2021, og der har længe floreret rygter om, at filmen vil blive udgivet som en miniserie.

Snyder er ikke sikker på, om hans nye "Justice League" udkommer som én lang film eller en miniserie, men han er dog åben over for begge lanceringsmodeller.

Kommentarer

Zack Snyders omklippede "Justice League" bliver 214 minutter lang

  • 0

    Yes! Give it to me!

    T'hain30-07-20 11:53

  • 0

    Altså jeg håber da helt sikkert på at den bliver fed, men jeg har lidt svært ved at se hvordan han skal redde filmen. Men hvem ved? Måske bliver jeg positivt overrasket. 

    Det gjorde jeg i hvert fald ikke af Justice League, Batman v Superman eller Man of Steel.

    LennartLC30-07-20 12:49

  • ★★★★★1

    Jeg er helt på linje med dig, Lennart. Snyders DC-film har simpelthen været så ringe, at jeg har svært ved at forestille mig, at JL afviger fra flokken. Jeg satser i det mindste på, at filmen bliver mere helstøbt - men selvom jeg er nysgerrig, så klarer jeg næppe 214 minutter i streg.

    The Insider30-07-20 13:00

  • ★★★★★★0

    Snyder er en billedmager - altid spændende med den del.

    Resten har jeg ikke store forventninger til.

    Wayne30-07-20 13:05

  • ★★★★★★0

    Lidt nysgerrig er jeg da, selv om jeg ikke har store forventninger. Det er dog positivt, at de ikke genbruger en masse at det nye der blev skudt med Whedon ved roret. For så ved jeg dog vi får en masse vi ikke har set tidligere.

    T. Nielsen30-07-20 13:19

  • 1

    Kan simpelthen ikke forstå den negativitet der er omkring Snyder. Synes han er en visionær og formidabel filmmager. Mange sætter ham i bås med eksempelvis en vis Michael Bay osv. Har jeg dog ikke set nogen her gøre, men  på YouTube gør mange det. Der fortjener han imo ikke. Man Of Steel og Watcmen er aldeles fremragende film, igen imo. 300 og suckerpunch kan vi godt debattere. Men Batman V Superman extended cut er en helt anden film end det udklippede makværk man fik set i biografen. 

    Og det lort som Joss Whedon lavede med JusticeLeague var en ren abomination. Den film kan kun blive bedre med Snyder tilbage, og han får lov til at filmen efter hans hovede. Smag og behag gentlemen, smag og behag.

    PatrickJane31-07-20 09:11

  • ★★★★★★1

    Jeg er egentlig ikke negativ i forhold til Snyder. Jeg har ikke den helt store tiltro til ham dog. Visuelt kan han noget med billeder måske. Så med et fedt manus, kan der godt komme fornuftige film ud af det. 300 kunne jeg rigtigt godt lide, fordi den var så svulstig overdreven åndssvag og så pissefed ud (det var noget nyt). Stilen er dog blevet brugt og misbrugt så meget, at jeg ikke er sikker på jeg i dag bliver så imponeret, eller blot irriteret over det kunstige look. Jeg holder også fast i at Watchmen er en af de bedste superheltefilmatiseringer. MoS var ikke meget mere end middelmådig. Men der var ting i den jeg kunne nyde og det var der også i Batman Vs Superman. DC var lidt bedre, enig.

    T. Nielsen31-07-20 09:18

  • ★★★★★0

    Synes selv at Batman V Superman Director’s Cut måske gjorde filmen mere helstøbt, men også gjorde en virkelig langtrukken film endnu længere. Så jeg foretrækker faktisk hverken den ene eller anden. Begge står til 3/10 hos mig. 

    Egentlig kan jeg godt li’ Snyder. Bare ikke hans DC-film. Han har en unik visuel stil - ingen tvivl om det. Watchmen er helt fantastisk, og både 300, Dawn Of The Dead og Sucker Punch (!!) er virkelig underholdende film.

    David Lund31-07-20 09:44

  • ★★★★★3

    Jeg kan lide alt Zack Snyder... til og med “Watchmen”. Herefter har han været dybt middelmådig med bortset fra “Sucker Punch”, som var endnu værre. Jeg har ingen tiltro til, at hans version af “Justice League” skulle være en god film, selv hvis det bliver en forbedring fra den nuværende form.

    Kruse31-07-20 10:45

  • 1

    Jeg opfatter Snyder som en instruktør, der sætter stil så langt over substans, at jeg mister interessen undervejs i filmene grundet deres lange spilletid og dystre tone.

    Jeg kan kun lide dystre film, hvis jeg er følelsesmæssigt engageret, og derfor har jeg ingen interesse i at se flere af Snyders film. 

    Slayer31-07-20 11:06

  • ★★★★★3

    Jeg er ikke negativ til Snyder. Han forstår bare ikke drama og menneskelige følelser. Æstetik har han sans for, men man behøver lidt mere for at lave gode superheltefilm. Det æstetiske gør dog at man alligevel får en nogenlunde interessant oplevelse med hans film, hvis man ellers sænker forventningerne til det andet. 

    Lars!31-07-20 11:24

    Det er så ikke enig i. Der er masser af følelser i hans film. Især Man Of Steel. 

    PatrickJane31-07-20 11:38

  • ★★★★★0

    Jeg kan lide alt Zack Snyder... til og med “Watchmen”. Herefter har han været dybt middelmådig med bortset fra “Sucker Punch”, som var endnu værre. Jeg har ingen tiltro til, at hans version af “Justice League” skulle være en god film, selv hvis det bliver en forbedring fra den nuværende form.

    Jeg opfatter Snyder som en instruktør, der sætter stil så langt over substans, at jeg mister interessen undervejs i filmene grundet deres lange spilletid og dystre tone.

    Jeg kan kun lide dystre film, hvis jeg er følelsesmæssigt engageret, og derfor har jeg ingen interesse i at se flere af Snyders film. 

    De eneste to film af Zack Snyder jeg kan lide er remaket af "Dawn of The Dead" og så "Watchmen" - Directors Cut. Resten bryder jeg mig ikke om af de selv samme grunde i nævner her.

    Jeg glæder mig desuden til den dag, hvor Superman får et reboot, da jeg er godt og grundigt træt af at se på Zack Snyder og Henry Cavill udgaven. 

    NightHawk31-07-20 13:36

    What??!!??? Cavill har da ellers lige så meget charme og karisma som en gokkesok;-P

    T. Nielsen31-07-20 13:42

  • ★★★★★1

    What??!!??? Cavill har da ellers lige så meget charme og karisma som en gokkesok;-P

    Det du lige skrev der var jo en grov fornærmelse af gokkesokken! :D

    NightHawk31-07-20 13:52

  • ★★★★★★1

    Det du lige skrev der var jo en grov fornærmelse af gokkesokken! :D

    Haha:D Cavill, et niveau under gokkesokken:D

    T. Nielsen31-07-20 13:56

  • ★★★★★3

    Det er så ikke enig i. Der er masser af følelser i hans film. Især Man Of Steel. 

    Den er en tom skal, efter min mening. Ingen af replikkerne føltes autentiske, særligt ikke Cavills, og jeg var aldrig revet med af hans skuespil. Måske Zod havde lidt troværdighed over sig. Jeg har ikke set den siden den var i biografen og den får ikke noget gensyn af mig, så det er svært at huske helt nøjagtigt hvor den var mest mislykket. Men som sagt pæn, ligesom BvS. 

    Lars!31-07-20 22:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen