Moovy Exclusive: Filmhistoriens usynlige mænd og kvinder: Universals klassikere
I anledning af hjemmevideoudgivelsen af Leigh Whannells "The Invisible Man" sætter Moovy fokus på filmverdenens fortællinger om de usynlige personager. I første omgang gennemgår vi den oprindelige række af film fra Universal.
I 1933 udkom den første film om Universals "The Invisible Man". Baseret på sci-fi-mesteren H.G. Wells' forlæg af samme navn tog "Frankenstein"-instruktøren James Whale historien om den usynlige videnskabsmand under kærlig behandling og leverede et af Hollywoods tidlige special effects-epos med engelske Claude Rains i titelrollen. Filmen blev startskuddet til en glorværdig karriere for Rains – som senere optrådte i ikoniske film som "Casablanca" og "Lawrence of Arabia" – men i den grad også for Hollywoods fascination ved de usynlige helte og skurke. En fascination, som så sent som i år gav os den nyeste "The Invisible Man", der er australske Leigh Whannells nyfortolkning af klassikeren.
Den oprindelige film følger videnskabsmanden Griffin, som ved at tage et helt specielt serum formår at gøre sig selv usynlig. Stoffets bivirkninger kombineret med en mislykket jagt på en kur gør dog vores hovedperson både vild og vanvittig. Inden længe skaber Griffin kaos overalt omkring sig, og en række uskyldige mennesker må lade livet som følge af den usynlige mands hærgen. Kun Griffins forlovede kan få den iltre forsker kortvarigt ned på jorden. I sidste ende må politiet søsætte en dristig plan, der fanger Griffin midt i nyfalden sne, som afslører hans færden ved at gøre fodspor synlige. Her bliver forskeren dødeligt ramt af politiets skud. Da han er afgået ved døden på det nærmeste hospital, toner Griffins krop langsomt frem.
Tilbage i 1933 var effekterne, der gjorde Griffin til den usynlige mand, banebrydende, og de lagde grundstenene til senere film, som skulle beskæftige sig med usynlige karakterer. På trods af, at publikum kun får Rains' ansigt at se ved filmens slutning, har den engelske skuespiller filmen i sin hule hånd. Med eminent stemmespil styrer Rains fuldkommen showet og gør Griffin til en uforglemmelig karakter, der retmæssigt hører til blandt Universals klassiske uhyrer som Dracula og Frankensteins monster. Universal valgte da også at forfølge potentialet for en filmserie, omend der skulle gå en håndfuld år.
Det skete med "The Invisible Man Returns" fra 1940. Strengt taget er titlen lidt af en stramning. Den reelle, oprindelige usynlige mand, Griffin, døde jo i første film, så i hans sted finder vi Sir Geoffrey Radcliffe, der spilles af Vincent Price – en anden stor skuespiller med talegaverne i orden. Ligesom med Rains hviler det meste af denne hovedrolles tilstedeværelse i stemmeskuespillet, og Price kommanderer som sin forgænger affæren fra start til slut. Denne gang er hovedpersonen, på trods af sin uskyld, blevet dømt til døden og må i sin desperation blive usynlig for at undslippe. Vi får her en lykkelig slutning på historien, hvor Radcliffe igen bliver synlig, får udpeget den sande gerningsmand og genforenes med sin udkårne. Ellers minder filmen sine steder om sin forgænger, og Radcliffe når da også at blive småskør undervejs, men ikke i så grel en grad som Griffin.
Samme år som "The Invisible Man Returns" udkom "The Invisible Woman". Nu var tiden kommet til en kvinde med de spektakulære evner, og i samme ombæring valgte man at give filmen et mere komisk præg. Selvom Virginia Bruce i titelrollen bestemt er indlevende og hyggelig at følge, bliver resten af filmen desværre aldrig rigtig morsom. Plottet, hvor vores usynlige kvinde ellers må op mod en mindre gangsterbande, mangler desuden opfindsomhed og spænding. Interessant nok drejer filmen i en anden retning i forhold til selve skabelsen af titelkarakteren. Her er ikke længere tale om et usynlighedsstof, der skal sprøjtes ind i kroppen, men en højteknologisk maskine, som kan gøre folk usynlige i et begrænset tidsrum. På flere måder viste filmen, at der i usynlighed som omdrejningspunkt lå endnu flere uudnyttede muligheder. Det blev heller ikke sidste gang, at genren fik et komisk spin.
Til at starte med vendte Universal dog for en stund tilbage til alvoren. Umiddelbart kunne det næsten ikke blive mere alvorligt end med "Invisible Agent" fra 1942, for filmen er både produceret og foregår midt under Anden Verdenskrig. En efterkommer af Griffin, den originale usynlige mand, ligger inde med serummet, der kan give usynlighed, og på begge sider af krigen er man ude efter at hverve den unge herre. Efter et modbydeligt møde med agenterne fra aksemagterne accepterer den unge Griffin at spionere på vegne af de allierede. Han injicerer sig med stoffet og slippes løs med faldskærm over fjendens territorium. Herfra må den usynlige mand forsøge at skaffe vigtig information, uden at de lumske agenter på den anden side lugter lunten – hvilket er nemmere end som så, da særligt tyskeren Stauffer og japaneren Ikito er særdeles snu.
"Invisible Agent" byder på originale idéer, men filmen ender med at føles ubalanceret. Det skyldes, at der på trods af plottets alvor alligevel indgår scener, der skal forestille at være morsomme. De er i sig selv ret tamme, men virker malplacerede i en fortælling befolket med udspekulerede nazister, hvor døden kan vente bag hvert et diset gadehjørne. Skuespillerne bag skurkene hiver dog forestillingen op, og det er en fornøjelse at overvære Cedric Hardwicke og især Peter Lorre som hhv. Stauffer og Ikito.
Det nyeste medlem af Griffin-klanen spilles i "Invisible Agent" af Jon Hall. Pudsigt nok har Hall også hovedrollen i den næste film i rækken, "The Invisible Man's Revenge" fra 1944, men her ses han som en helt anden Griffin, og historierne har ingen egentlig forbindelse til hinanden. "The Invisible Man's Revenge" omhandler en sindsforstyrret fange på flugt og hævn over et ægtepar, der engang var hans gode venner. Mange nye påfund kan filmen ikke prale af, og den endte ret beset som punktummet på rækken af de oprindelige Universal-film om usynlige mænd og kvinder. Endnu en usynlig mand, denne gang en bokser, tog i 1951 del i løjerne i komedien "Abbott and Costello Meet the Invisible Man", men derefter lagde Universal figuren på is.
Læs videre i morgen, hvor vi zoomer ind på genrens moderne tidsalder og kigger på "usynlige" film fra 1990'erne frem til i dag.
