"The Commitments"-instruktøren Alan Parker er død

Den prisbelønnede engelske filminstruktør Sir Alan Parker blev 76 år.

En af Storbritanniens mest prisvindende og kritikerroste filminstruktører nogensinde, Alan Parker, døde her til morgen efter længere tids sygdom.

Den London-fødte instruktørs glorværdige CV prydes af film som "The Commitments", "Bugsy Malone", "Evita", "Fame", "Birdy", "Mississippi Burning", "The Wall", "Midnight Express" og "Angel Heart".

Parkers film høstede i alt 10 Oscars, 10 Golden Globes og 19 britiske BAFTA-priser. Han var en af filmbranchens største og mest alsidige filmskabere i 70'erne, 80'erne og 90'erne, men han indstillede karrieren som filminstruktør i 2003 ovenpå den nedsablede thriller "The Life of David Gale".

Parker blev Oscar-nomineret for sit arbejde bag kameraet på de autentiske dramaer "Mississippi Burning" og "Midnight Express", men han vandt aldrig selv den prestigefyldte statuette. Til gengæld blev han slået til ridder i 2002.

Parker var derudover medlem af Storbritanniens instruktørforbund og i øvrigt formanden for Storbritanniens filmråd.

Parker efterlader sig sin hustru, Lisa Moran-Parker, samt fem børn og syv børnebørn.

Kommentarer

"The Commitments"-instruktøren Alan Parker er død

  • ★★★★0

    Nemlig, for film er følelser og de er ikke altid lige rationelle. Helt enig!

    Nej det er de altså ikke :) 

    Jeg kunne F eks godt lide Zuckerberg var fremstillet lidt som en asocial gut grænsende til et dumt svin. Det gav en interessant kontrast til det han skabte. Den rigtige person er formentlig røvkedelig, så her kunne jeg fint leve med friheder taget. Ikke underligt den rigtige Zuckerberg ikke kunne lide filmen :)

    Babo 1-08-20 18:05

  • ★★★0

    Zuckerberg var fremstillet lidt som en asocial gut grænsende til et dumt svin

    Så ligesom virkelighedens Zuckerberg. De sidste par år har Zuckerberg i den grad fremstillet sig selv som et dumt svin, der skider på personlig data og ikke er interesseret i at stoppe spredningen af åbenlys fake news på facebook. 

    Essal 1-08-20 19:56

    Det kan jo være han er blevet et :)

    Babo 1-08-20 19:58

  • ★★★0

    Hvis en film påstår at bygge på virkelige hændelser, så må den også holde sig nogenlunde til sandheden. Jeg er godt med på at man tager nogle enkelte kunstneriske friheder, men handlingen i Midnight Express er meget langt fra hvad der virkelig skete.

    Et andet problem er at den tegner et billede af alle tyrkere som ondskabsfulde. Det er iøvrigt det Billy Hayes er mest ked af med filmen. For virkelighed er ikke så sort/hvid og han havde flere gode tyrkiske venner i fængslerne. Star Wars er også meget sort/hvidt, men det jo en fantasiverden. Her er det et virkeligt folk der bliver fremstillet som dårlige mennesker.

    Aranyhajú Nyárszépe 2-08-20 11:45

    Meget enig. Han havde et godt forhold med flere derinde. Det får man bare SLET ikke et billede af. 

    Babo 2-08-20 12:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen