2. sæson af "Star Trek: Picard" udkommer næste år

Selvom coronavirussen stadig hærger i USA, så går optagelserne til den nye sæson formentlig i gang senere i år.

Coronavirussen har selvsagt tvunget produktionen af mange tv-serier og film til at gå i stå, men "Star Trek"-franchisen warper fortsat derudad. Den 3. sæson af "Star Trek: Discovery" samt den 1. sæson af animationsserien "Star Trek: Lower Decks" er for nylig blevet færdiggjort af deres hjemmearbejdende filmhold.

Men selvom optagelserne til 2. sæson af "Star Trek: Picard" ikke er gået i gang endnu og derfor skal planlægges og udføres med coronavirussen in mente, så fortæller chefen for ViacomCBS, Marc Debevoise, at selskabet vil udgive sæson 2 af "Star Trek: Picard" i 2021.

Læs også: Engage! En heldig trekkie kan vinde en statistrolle i "Star Trek: Picard"

Det er første gang, at sæsonen har fået en premieredato, og hvis sæsonen skal kunne leve op til Debevoises løfte, så skal kameraerne nok begynde at rulle før nytår.

I mellemtiden kan man glæde sig til 1. sæson af "Star Trek: Lower Decks", som snart udkommer i USA (vi afventer stadig nyt om en international distributør og premieredato), samt den 3. sæson af "Star Trek: Discovery", som lander på Netflix i midt-oktober.

Patrick Stewart vender naturligvis tilbage som den legendariske rumskibskaptajn Jean-Luc Picard i 2. sæson af "Star Trek: Picard", der formentlig også vil byde på en masse iøjnefaldende gæsteoptrædener.

Kommentarer

2. sæson af "Star Trek: Picard" udkommer næste år

  • ★★★★1

    Okay! Godt man/en IKKE er blind TNG-fanboi...

    Gasivodo 6-08-20 14:06

  • 0

    Gode nyheder men 2021 er langt væk!

    Jeg har endelig fået taget mig sammen til, at oprette en konto på Amazon er blæst helt væk af hvor god den nye Picard er.

    Det er intet mindre end fantastisk! Nyt, moderne og en smule frækt men stadig Trek som vi kender det.

    Dominar Rygel XVI 6-08-20 20:02

  • ★★★★★0

    Gode nyheder men 2021 er langt væk!

    Jeg har endelig fået taget mig sammen til, at oprette en konto på Amazon er blæst helt væk af hvor god den nye Picard er.

    Det er intet mindre end fantastisk! Nyt, moderne og en smule frækt men stadig Trek som vi kender det.

    Fedt, at du havde en så positiv oplevelse med den, DRXVI! :-) Jeg synes selv, at den var lidt ujævn, men jeg er optimistisk op til næste sæson og glæder mig til at gense den første, når den lander på BD.

    The Insider 7-08-20 02:09

  • 0

    Jeg kan godt følge dig i, at den svinger lidt i tempo i narrativtet (ved ikke lige om det er det du tænker på mht. ujævn) men for mig vinder den på de essentielle områder.

    Historien er spændende, relevant og ikke mindst genkendelig. Jeg ‘tror’ på den og køber derfor de ‘nye’ ydre rammer.

    Hvilket gør det endnu lettere, at forstå de nye karakterer, der bliver introduceret som jeg synes er glimrende hele vejen rundt. Der er noget fan love men på en begavet måde hvor det integreres naturligt ind i historien. De kunne så let have forfaldet til en omgang TNG reunion love affair. 

    Der er givet tid til, at give de relevante karakter en historie. Det er bare så røv vigtigt, at man får en relation til den nye ‘besætning’.

    Eneste kritikpunkt ville være, at jeg meget gerne så mere til Picards Vulcan ‘Care takers’ - jeg synes de var harmende interessante.

    Alt i alt er det bare en fornøjelse, at se Trek igen :)

    Dominar Rygel XVI 7-08-20 09:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen