Endnu et kritikpunkt kunne være musikken. Det er efterhånden ret sigende for især Netflix-film, at de er plastret til med kønsløs plastik-pop, som river en (dvs. mig) fuldstændig ud af fortællingen, fordi det absolut intet underbygger og kun forstyrrer. Det virker som ren marketing. Føj :)
Anmeldelse: Project Power (Netflix)
"Project Power" laver et interessant twist på superheltegenren, men mangler power i sin fortælling.
Det er efterhånden et faktum, at når det kommer til originale produktioner, er der højt at flyve og dybt at falde, når Netflix producerer film. For enhver "Roma" er der en middelmådig "Lost Girls", og for hver stort anlagte "The Irishman" følger en "Coffee & Kareem" eller "The Wrong Missy", to af årets foreløbigt værste film. Derfor er det tilladt at have blandede, eller i hvert fald lave, forventninger til streamingtjenestens kommende projekter, hvor den alternative superheltefilm "Project Power" er næst i køen. Den gode nyhed er dog, at filmen er mere habil end tidligere skrækeksempler.
Et nyt stof er begyndt at florere i New Orleans. Et stof, der giver brugeren superheltekræfter i fem minutter, hvilket har resulteret i øget kriminalitet. Vi følger den unge studerende Robin (Dominique Fishback), der sælger stoffet for at pleje sin mor. En af hendes faste kunder er betjenten Frank (Joseph Gordon-Levitt), der bruger stoffet for at bekæmpe kriminelle. Men en dag bliver den unge pusher kidnappet af manden Art (Jamie Foxx), der vil redde sin datter fra den organisation, som har fremstillet stoffet.
Umiddelbart laver "Project Power" et interessant twist på superheltegenren. Det er sjovt at se, hvordan stoffet påvirker de forskellige personer, hvor resultatet til tider er kreativt og opfindsomt, da grænserne for hvilke kræfter, der kan komme i spil, er uendelige. Såsom i en kampscene, der involverer iskræfter, og med en sen hypermobil modstander. Desværre er der ikke nok af disse øjeblikke, og "Project Power" ser sig ofte tilfreds med at være en standardthriller med konventionelle superhelteelementer.
De tre hovedpersoner leverer solidt skuespil, men de kan ikke forhindre karaktererne i at fremstå som udtrådte skabeloner. Især Gordon-Levitts Frank udvikler sig ikke rigtigt som karakter. Dertil er der en rodet tone, hvor løjerne starter ud som om, at filmen er tilladt for 11-årige. For pludselig midtvejs at inkludere skældsord og brutal vold i bedste "Deadpool"-stil. Humoren er god, men føles en anelse malplaceret, omend "Project Power" har nogle gode grin i ærmet. Det bliver bare ikke understøttet ordentligt, da fortællingen skifter brat mellem at være seriøs og sjov på knap så effektiv vis.
Til sidst er der historien, der giver efter for de typiske klicheer. For selvfølgelig er højere magter involveret, når det gælder stoffer, som giver folk superkræfter, hvor større konspirationshemmeligheder spiller ind. Det hjælper heller ikke, at manuskriptet er så dovent, at hverken stoffet eller den fjendtlige organisation nogensinde får tildelt et navn. Det er generelt irriterende, at "Project Power" ikke sigter større med sine ambitioner, da filmen har effektive øjeblikke. Første akt er lidt forhastet med aggressiv redigering. Andet akt toner ned, lader fortællingen hvile og tilbyder gode karakterøjeblikke og sjove sektioner med superkræfter, mens pusten delvist tabes i et klichéfyldt tredje akt.
"Project Power" repræsenterer ikke bunden af Netflix' originale produktioner, men holder sig også langt fra toppen. En ærgerlig metervare, der sagtens kunne have brugt mere power i sin ellers skæve fortælling. Det giver frustration, fordi der er ting, der fungerer, og stof-inficerede superheltekræfter giver mindeværdige øjeblikke. Men mindst lige så mange elementer er forglemmelige og mangelfulde. Det opfindsomme twist på superheltegenren fortjener mere tid i ovnen. En superhelte-pizza, der ser lækker ud på toppen, men er kold og slatten i midten.