Premieredatoen på 2. sæson af "The Mandalorian" afsløret

Den næste sæson af den populære "Star Wars"-serie kan snart opleves på Disney+.

Så kan "Star Wars"-fans godt sætte kryds i kalenderen ved den 30. oktober. Her slippes anden sæson af "The Mandalorian" nemlig løs på Disney+.

På det tidspunkt er Disneys streamingtjeneste blevet lanceret i Danmark, så fans kan altså være med fra starten af den meget imødesete anden sæson. Vi kan formentlig også forvente en trailer inden for nærmeste fremtid.

Serien finder sted fem år efter "Star Wars: Episode VI - Jedi-ridderen vender tilbage". Her følger vi en enlig, mandaloriansk krigers trængsler og eventyr i galaksens yderste afkroge – langt væk fra Den Nye Republiks indflydelse.

Læs også: Obi-Wan Kenobi-serien bliver en miniserie på Disney+

"The Mandalorian" har for længst opnået stor popularitet – ikke mindst på grund af introduktionen af en vis Baby Yoda.

På rollelisten finder vi Pedro Pascal ("Narcos") i titelrollen, mens rollelisten også prydes af navne som Gina Carano, Werner Herzog, Carl Weathers og Nick Nolte.

Disney+ åbner i Danmark 15. september, hvor man passende kan kaste sig over seriens første sæson.

Kommentarer

Premieredatoen på 2. sæson af "The Mandalorian" afsløret

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen