Moovy Exclusive: Fem til fredag: De bedste afsnit af "Black Mirror"

Moovy guider til fem titler, du kan bruge weekenden på, og i denne omgang står den på teknologisk, dystopisk fremtid.

Den britiske sci-fi-serie "Black Mirror" er en dystopisk, dyster antologiserie. Som titlen antyder, tvinges publikum til at tage stilling til sig selv og verdenen, vi lever i. En verden, hvor den teknologiske udvikling bevæger sig så hurtigt, at det oftest er umuligt at tage stilling til konsekvenserne, før det er for sent. Her guider Moovy til fem afsnit fra den populære serie, som du kan bruge weekenden med.

5. "Arkangel" (Sæson 4)

Hvor langt vil vi gå for at beskytte vores børn? Og hvilke konsekvenser har det? "Arkangel" er instrueret af den dobbelte Oscar-vinder Jodie Foster. Afsnittet tager udgangspunkt i en den enlige mor Marie, der via en ny teknologi får mulighed for at totalovervåge sin datter Sara. Marie kan se, hvad Sara ser, og endda censurere hendes verden for diverse modbydeligheder. Et afsnit, der kan virke både urealistisk og ekstremt, men om noget fortæller os, hvor langt vi vil gå for dem, vi har kært.

4. "Nosedive" (Sæson 3)

Vores behov for anerkendelse og likes har aldrig været større. Både fra venner og totalt fremmede. Forestil dig, at hele din eksistens var bygget omkring, hvad andre tænker og synes om dig. Alt, hvad du siger og gør, bliver målt og vejet. Ét enkelt bandeord til den forkerte kan ændre dit liv. I "Nosedive" er det Lacies virkelighed. I sin stræben efter det perfekte liv og anerkendelse tvinges hun til at undertrykke al sin menneskelighed.

3. "White Bear" (Sæson 2)

"White Bear" handler om straf, tilgivelse og om, hvor grænsen for retfærdighed går. Den unge Victoria vågner op og kan ikke huske noget fra sit liv. Folk omkring hende nægter at hjælpe, og det lader til, at alle ved mere om hende, end Victoria selv gør. Dette barske afsnit går fra første frame i kødet på sin problematik. Nådesløst kastes publikum ud i et hæsblæsende og ekstremt ubehageligt afsnit, der frem til sin overraskende slutning er både nervepirrende og sindssygt spændende.

2. "Crocodile" (Sæson 4)

Den offentlige overvågning stiger dag for dag, og diverse forslag om at operere chips i vores kroppe osv. er ikke længere blot fiktion. Ja, vores privatliv kan meget snart være tilgængeligt for alle. Forsikringskvinden Kiran forsøger at komme til bunds i en sag om et relativ harmløst trafikuheld. I sin søgen efter sandheden gør hun brug af den nyeste teknologi, der giver hende mulighed for at se, hvad andre mennesker har oplevet. "Crocodile" sætter stort fokus på de fatale følger, det kan få, når fortiden indhenter os.

1. "Hated in the Nation" (Sæson 3)

Med sine 90 minutter er "Hated in the Nation" nærmest en film. Her tvinges vi til at tage stilling til vores opførsel på diverse sociale medier. Hvordan vi gemmer os bag skærmen og dermed ikke skal tage stilling til, hvad vi sender ud. Helt uden konsekvenser kan folk svines til og ønskes døde. Hvad der starter som et uskyldigt hashtag viser sig at have fatale konsekvenser i et omfang, der ender med at ryste hele verden. Et brutalt og genialt afsnit.

Alle afsnit af "Black Mirror" kan ses på Netflix.

Kommentarer

Fem til fredag: De bedste afsnit af "Black Mirror"

  • ★★★0

    "Hated in the Nation" er et af de kedeligste afsnit af Black Mirror. Hvis det ikke var for den forfærdelige femte sæson, så ville førnævnte afsnit havde været med på listen over de mindre vellykkede episoder. 

    Essal 4-09-20 12:46

  • ★★★★★★0

    Som vi har snakket om i andre tråde, kan jeg max. håndtere 1-2 afsnit af Black Mirror om dagen. Der er sgu nogle af de afsnit, der er pænt fucked up.

    Af dem jeg har fået set, er "Shut Up and Dance" nok et af de bedste, omend også super-deprimerende.

    Zero Cool 4-09-20 12:59

  • 0

    Min mulig top 5 vil være:

    1. White Christmas

    2. USS Calister

    3. The Entire History of You

    4. Arkangel

    5. Crocodile 

    the-new-meister 4-09-20 13:05

  • 0

    Jeg har aldrig set Black Mirror. Er det korrekt forstået, at de er uafhængige? Så man bare kan hoppe ind og ud af det?

    Patriarch 4-09-20 13:07

  • 0

    Jeg har aldrig set Black Mirror. Er det korrekt forstået, at de er uafhængige? Så man bare kan hoppe ind og ud af det?

    Det er fuldstændige korrekt ja ;)

    the-new-meister 4-09-20 13:09

  • ★★★★★0

    Interessante valg. Mine egen liste vil være væsenligt anderledes.

    1. White Christmas
    2. San Junipero
    3. White Bear
    4. USS Callister
    5. Be Right Back

    ——————————-

    Arkangel og Crocodile er solide afsnit, men der er adskillige jeg selv vurderer højere.

    Kruse 4-09-20 13:58

  • ★★★★★★1

    San Junipero er et godt afsnit og langtfra så deprimerende som mange af de andre.

    Zero Cool 4-09-20 14:26

  • ★★★★2

    San Junipero er et godt afsnit og langtfra så deprimerende som mange af de andre.

    øh, hvid cis-kønnet mand?

    Gasivodo 4-09-20 16:59

  • ★★★★★★3

    øh, hvid cis-kønnet mand?

    øh, idiot?

    Zero Cool 4-09-20 17:12

  • ★★★★★★0

    Det er faktisk pænt godt skruet sammen, det afsnit. 

    davenport 4-09-20 17:35

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen