Ridley Scott bekræfter: Ny "Alien"-film er på vej

Scott har i årevis leget med tanken om at føje endnu et kapitel til den sejlivede sci-fi-saga.

Vi har tidligere rapporteret her på Moovy, at Ridley Scott gerne vil lave flere "Alien"-film, og at Disney i øvrigt er interesseret i at producere dem efter at have opkøbt rettighederne til filmfranchisen.

Scott instruerede den første "Alien"-film tilbage i 1979, som blev efterfulgt af adskillige fortsættelser og spin-offs, før Scott selv lavede de to prequels "Prometheus" og "Alien: Covenant", som granskede, hvordan franchisens blodtørstige monstre i sin tid blev skabt.

Og i et nyt interview med Forbes bekræfter Scott for første gang, at en ny "Alien"-film vitterligt er i støbeskeen:

"Filmen er på vej. Vi forsøgte i sin tid at genopfinde hjulet i 'Prometheus' og 'Alien: Covenant'. Det er tvivlsomt, at vi vælger at gøre det igen, fordi 'Prometheus' gjorde det så godt."

Læs også: Ridley Scott: Donald Trump er en tosse

Det lyder altså til, at Scotts næste "Alien"-film vil foregå i samme tidsperiode som de oprindelige "Alien"-film eller måske endda endnu længere ude i fremtiden. Men ifølge Scott er det ikke engang sikkert, at den næste film vil byde på et gensyn med franchisens såkaldte xenomorph-bæst:

"Du ved... man stiller sig selv fundamentale spørgsmål såsom: Er vores rumvæsen løbet tør for benzin? Er man nødt til at revurdere det hele og måske kun genbruge franchisens navn? Det er altid det fundamentale spørgsmål."

Det lyder altså til, at den næste "Alien"-film måske kommer til at omhandle et helt andet rumvæsen – og at filmen i øvrigt stadig befinder sig i et meget tidligt stadie på tegnebrættet.

Kommentarer

Ridley Scott bekræfter: Ny "Alien"-film er på vej

  • ★★★★★★3

    Det er tvivlsomt, at vi vælger at gøre det igen, fordi 'Prometheus' gjorde det så godt.

    L-O-L, som de unge vist siger.

    Zero Cool 7-09-20 10:56

  • 4

    Er der ikke snart nogen som kan tage den franchise fra ham?

    jarlen 7-09-20 11:29

  • 1

    Jeg ved ikke hvorfor men når jeg hører at det er Scott der skal lave den bliver jeg spændt. Men er blevet skuffet gang på gang. Måske de håber på han langt om længe laver en værdig efterfølger/prequel. Why oh why do I keep hoping?

    ccbj 7-09-20 14:36

  • 0

    Jeg ved ikke hvorfor men når jeg hører at det er Scott der skal lave den bliver jeg spændt. Men er blevet skuffet gang på gang. Måske de håber på han langt om længe laver en værdig efterfølger/prequel. Why oh why do I keep hoping?

    Har det på præcis samme måde. Men når han lavede den første så utrolig perfekt som han gjorde, så kan jeg næsten ikke undgå at håbe for ham, at han stadig har lidt af det i sig. 

    Med det sagt, så er jeg nu ikke så fjendtlig stemt overfor Prometheus. Den havde bestemt sine fejl, hvilket Alien var helt skånet for. Men det var stadig en ret spændende historie. 

    Covenant derimod, var bare noget værre rod og pissede de regler han selv havde sat, op og ned af ryggen. 

    Nagash 7-09-20 16:27

  • ★★★★★1

    Deja vu. 

    Lars! 8-09-20 07:12

  • 1

    Fed nyhed. Manden kan jo godt, det ved vi. Var selv skuffet over Prometheus første gang jeg så den, fordi jeg forventede noget andet. Efter at have set den flere gange, synes jeg faktisk den er god. Covenant var bare noget L...

    Så jeg er sku på :-)

    Coppola 9-09-20 06:35

  • ★★★★★★0

    Covenant var bare noget L...

    Så jeg er sku på :-)

    Ja ja hver sin..........smag;-P

    T. Nielsen 9-09-20 08:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen