"Jack Reacher"-serien har fundet sin hovedrolleindehaver

Den slagkraftige ekssoldat blev spillet af Tom Cruise i to spillefilm baseret på Lee Childs populære bogserie.

Forfatteren Lee Child har til dato skrevet 24 romaner (og nummer 25 er på vej) om ekssoldaten Jack Reacher, som rejser rundt i USA og efterforsker alskens forbrydelser. Tom Cruise spillede karakteren i to filmatiseringer – senest i "Jack Reacher: Never Go Back" fra 2016.

Både bøgernes fans og Child var dog enormt kritiske over for hyringen af den 1,70m høje og efterhånden 58-årige Cruise, som ifølge dem havde for lidt tilfælles med det tårnhøje muskelbundt, som Reacher beskrives som i Childs bøger.

Læs også: Forfatteren bag Jack Reacher: Tom Cruise er for gammel til at lave actionfilm

Men nu kan Child og Co. glæde sig over, at Amazons kommende "Jack Reacher"-serie har hyret et ordentligt brød til at spille Jack Reacher: den 1,91m høje og 35-årige skuespiller Alan Ritchson.

Ritchson havde en lille birolle i "The Hunger Games: Catching Fire" og spillede skildpadden Raphael i de to seneste "Teenage Mutant Ninja Turtles"-film. Men han er nok bedst kendt for sit arbejde på DC-serien Titans, hvori han spillede superskurken Henry "Hank" Hall.

Det vides endnu ikke, hvornår 1. sæson af "Jack Reacher"-serien lander på Amazons streamingtjeneste. Serien skrives af Nick Santora ("Prison Break", "Punisher: War Zone") og produceres af bl.a. "Mission: Impossible"-instruktøren Christopher McQuarrie, som også instruerede den første "Jack Reacher"-spillefilm med Cruise.

Kommentarer

"Jack Reacher"-serien har fundet sin hovedrolleindehaver

  • ★★★★★★1

    Nu må du bestemme dig for, hvem du skal have noget kørende med, af de to ;) 

    Hahahaha:-) Threesome.............Meeeeeen, jeg er også åben over for folk der kalder sig Åke;-)

    T. Nielsen 9-09-20 09:11

  • 0

    Spændende.

    Hoppede på endnu en streaming tjeneste Prime for, at se Picard men synes, der er en række gode solide serier på den platform.

    Vi er pt i gang med Jack Ryan og skal også have set Treadstone og så har de jo min elskede Farscape!

    Er der andre der er på Prime, der kan anbefale nogle af deres serier?

    Dominar Rygel XVI 9-09-20 09:16

  • ★★★★★0

    The Boys, The Terror og Jean-Claude Van Johnson er alle must-sees på Prime!

    David Lund 9-09-20 09:20

  • ★★★★★★0

    Jean-Claude Van Johnson er alle must-sees på Prime!

    Er den en afsluttende serie?

    T. Nielsen 9-09-20 09:36

  • ★★★★0

    Hahahaha:-) Threesome.............Meeeeeen, jeg er også åben over for folk der kalder sig Åke;-)

    Grrr ;)

    Jeg ikke bare kalder mig det, det er jo mit mellemnavn.

    Åkepool 9-09-20 10:08

  • ★★★★★★1

    Grrr ;)

    Jeg ikke bare kalder mig det, det er jo mit mellemnavn.

    Hvis du nu fortæller mig, at du hedder Pool til efternavn, så er du vitterlig for awesome.

    T. Nielsen 9-09-20 10:16

  • ★★★★1

    Hvis du nu fortæller mig, at du hedder Pool til efternavn, så er du vitterlig for awesome.

    Ja, det ville være en klar upgrade i forhold til den kedelige massebetegnelse jeg har nu.

    Så jeg er ikke helt awesome, men jeg kunne overveje en navneændring nu :) 

    Åkepool 9-09-20 10:30

  • ★★★★★0

    Er den en afsluttende serie?

    Desværre ikke helt. Den blev stoppet efter en enkelt sæson. Men den er fed!

    David Lund 9-09-20 13:03

  • ★★★★★★0

    Desværre ikke helt. Den blev stoppet efter en enkelt sæson. Men den er fed!

    Øv! 

    T. Nielsen 9-09-20 14:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen