Vi har store problemer med min mellemstes 4. klasse. Vi får beskeder fra flere forældre, der klager over vores søn, som bliver gjort til leder af et regulært tæskehold. Drengen er fuldstændig overrumblet over beskyldningerne, men medgiver at han laver lort nogle gange. Han er altid ærlig, og kommer faktisk og fortæller, når han har lavet noget pis. Og det er ikke så tit det sker. Vi har på fornemmelsen, at nogle blandt forældrene har rottet sig sammen. Han har nu ikke lyst til at komme i skole, da han (som han selv siger) ikke gider alt det drama. Det skal siges, at der er store problemer i drengegruppen, og skolen prøver at tage hånd om det, men det lader ikke rigtigt til at de magter opgaven.
Nu tager vi konsekvensen og flytter ham til en anden skole. Ikke fordi forældrene skal "vinde", for jeg tænker at det er os, der i sidste ende vinder. Vi har en god landsbyskole i nærheden, hvor der ikke er så mange elever i hver klasse, og hvor hans grandfætter også går på samme trin. Han synes selv det lyder spændende, men jeg kan også se og høre, at han er meget nervøs. (Han kan godt lide at ting er trygge.)
Det er sjovt, for vores andre to går på skolen, og der er der ingenting. Det hele er bare honky dori. Og de forældre der klager, siger at deres eget englebarn aldrig gør noget... mmm, sikkert!