Trailer: Nintendo vs. Sega: "Console Wars" skildrer kampen mellem videospillenes titaner

Folkene bag "Superbad", "Pineapple Express" og "The Disaster Artist" står bag den kommende spildokumentar.

I 1980'erne var Nintendo den altoverskyggende sværvægter på videospilsmarkedet. Men i start-90'erne fik det japanske firma en konkurrent af rang: Sega.

Og mens Super Mario og Sonic dystede om gamernes gunst, så kæmpede bestyrelserne hos Nintendo og Sega en indædt kamp om at dominere konsolarenaen.

Læs også: Top Tirsdag: Fem videospil med filmiske narrativer

Og som den kommende dokumentar "Console Wars" viser, så udspionerede selskaberne indimellem hinanden, og flere af konfrontationerne mellem selskabernes ejere bød på højlydt råben og skrigeri.

"Console Wars" er produceret af makkerparret Evan Goldberg og Seth Rogen, som bl.a. har produceret "Superbad" og "The Disaster Artist". Dokumentaren instrueres af Jonah Tulis og Blake J. Harris. Sidstnævnte skrev bogen af samme navn, som dokumentaren tager afsæt i.

"Console Wars" udkommer den 23. september på den amerikanske streamingtjeneste CBS All Access. Det vides endnu ikke, hvor eller hvornår filmen udkommer uden for USA.

Kommentarer

Nintendo vs. Sega: "Console Wars" skildrer kampen mellem videospillenes titaner

  • ★★★★★0

    Genesis does what Nintendon't!

    Altid spændende med de her bts omkring tingene bag kulissen, så længe det er er dybegående og ikke rent fluff.

    Elwood13-09-20 17:51

  • ★★★★★0

    Jeg anbefaler for resten The Gaming Historian, en kanal på YouTube. Han har nogen virkelig interessante episoder, også om konflikterne. 

    Lars!13-09-20 21:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen