45 Years
Et stille, britisk drama om et ægteskab igennem 45 år, der slår revner. Når skuespillere udtrykker følelser, kan man se, det er skuespil. I 45 Years er de to hovedpersoners følelser så tæt på at være ægte, som de kan blive. Det føles vitterligt som om, at de har levet sammen i 45 år. Det er små ting, der gør udfaldet. Et blik, et drej med hovedet, en lille minigestus.
Den er lidt for stille og lidt for lidt dramatisk, men det er et godt og modent drama, der mest af alt skal ses for Charlotte Rampling og Tom Courtenays præsentationer.
7/10
---
All Is Lost
All Is Lost er også et realistisk drama, men denne gang i survival-genren. Der er en voie-over i starten, og ellers er der ikke mere dialog i filmen. Man følger kun Robert Redford, der af ukendte årsager er i Det Indiske Ocean. I løbet af de første 10 minutter sejler båden ind i en container, og der går hul på den. Herefter starter Redfords kamp for overlevelse.
Der går lidt tid før filmen får fanget en. Den er måske unødvendig lang, fordi der ikke rigtig er nogen historie at fortælle. Men jo længere man kommer hen, jo mere bliver man grebet af den aldrende mands kamp for overlevelse. Et spændende og interessant bud på en survival-film.
7/10
---
Samurai Cop
Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle forvente Richard Harrison, Cynthia Rothrock eller Van Damme-kvalitet. Det var dog ikke helt tåkrummende, så vi tættere på Cynthia Rothrock end Richard Harrison. Jeg har set virkelig mange af denne type film, og denne skilder sig ikke vildt meget ud. Dog er dialogen til tider ret morsom.
3/10
---
Star Wars: The Force Awakens
Endelig en moderne Star Wars-film, man vil se igen. Persongalleriet er ret godt, selvom jeg havde forventet lidt mere af Poe-karakteren. Dog er det svært at abstrahere fra den store lighed med A New Hope. Selvfølgelig skal der være genkendelighed, og der bliver tydeligt signaleret, at vi er tilbage til det gamle SW og ikke det andet bras. Men til tider føles det som en nyindspilning. Der er dog tilstrækkelig med originalitet til, at det ikke er helt håbløst. Det skyldes især humoren, som jeg rigtig godt kunne lide, og så er der nogle ret fede referencer til tidligere film.
Jeg kan ikke helt vurdere hvilken karakter, jeg skal give den. Det er svært at bedømme den som en selvstændig film, for hvis man ikke har set de andre film, ville man måske misse en del af plottet. Men er det for meget genbrug eller ej?
På sin helt egne præmisser, vil jeg give filmen:
8/10
