Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    The Tree of Life (BD) - 10/10

    Har næsten lige overstået en Terrence Malick-filmmaraton, som træk lidt i langdrag. Det er slående, hvor ambitiøs og spektakulær denne film er. Det er en af de sjældne gange man tænker, om instruktøren er større end filmmediet, men når Malick samtidig demonstrer, hvad billeder og lyd kan, så rækker filmmediet. Det er sikkert ikke en perfekt film, det kan ikke lade sig gøre med så store armbevægelser, men det er stadig mesterens værk. Min favorit er stadig The Thin Red Line (måske min favoritfilm) men denne her kommer tæt på og en der blot vokser sig større. 

    Babo28-04-16 13:05

  • ★★★★★★0

    En mesters værk er jo normalt ej et mesterværk. Er det sådan din kommentar skal forstås Babo?

    T. Nielsen28-04-16 15:27

  • ★★★★★★0

    Babo - du giver Spider-Man 2 det samme som jeg vil give alle tre til sammen :)

    Guldager28-04-16 15:28

  • ★★★★★0

    Jeg er helt enig i karaktergivningen til de to Spider-Man film. Fine film begge.

    David Lund28-04-16 15:59

  • ★★★★0

    TN - den er svær. 

    Babo28-04-16 17:10

  • ★★★★0

    Skelo - hård banan. De er fin underholdning. Men ok, kan også godt se de måske ikke står tilbage som noget milepæl, men altså. Sådan er der så meget. 

    David - enig. 

    Babo28-04-16 17:12

  • ★★★★★1

    Ja, er hende lægen/sygeplejersken fra DareDevil ikke netop med i Jessica Jones også?

    Der er også en anden karakter man ser som Foggy møder ganske kort.

    Jeri Hogarth, advokaten spillet af Carrie-Anne Moss

    Elwood28-04-16 19:16

  • ★★★★★★0

    I går var jeg to gange i biffen og så Captain America: Civil War og endnu vigtigere: Samurai Cop 2.

    Samurai Cop 2 er en spøjs størrelse, fordi det er en efterfølger til so-bad-it's-good klassikeren Samurai Cop, instrueret af Gregory Hatanaka, da Amir Shervan døde for seks år siden.

    Selv med den originale instruktør ombord, ville det have været svært at ramme den rigtige mængde af noget der er lort, men stadig pisse-underholdende, fordi Shervan var ikke en god instruktør, så filmen kunne ligeså godt svinge i retning af 100% lort. Og det lykkedes ikke helt for Hatanaka at bringe den hjem.

    Der er sjove scener undervejs, endda en god portion af dem, men hvor den originale Samurai Cop var lavet som en 100% actionfilm, er toeren lavet som en vi-laver-lort-for-sjov-film og bliver aldrig rigtig fantastisk. Castet er en underlig blanding af de to originale hovedrolleindehavere, Bai Ling, Tommy Wiseau, et par pornoskuespillerinder, en flok 2. rangsskuespillere og en cameo af Ralph Garman, der bl.a. laver podcasten "Hollywood Babble-On" med Kevin Smith.

    Alt det lyder virkelig fjollet og jeg tror på sin vis, at filmen kunne have været virkelig fjollet på den gode måde, hvis de ikke havde sat en 5-årig til at klippe filmen. Det er sikkert endnu et forsøg på at få filmen til at være lort-for-sjov, men det er faktisk filmens største problem.

    Men har man set den første og følt sig underholdt, kan man sagtens give Samurai Cop 2 et kig, husk bare at have en kold sixpack handy, fordi der er tider, hvor den kræver lidt øl for at glide ned.

    Zero Cool30-04-16 09:57

  • ★★★★★★0

    ...men hvor den originale Samurai Cop var lavet som en 100% seriøs actionfilm...

    Hov, en lille bøf.

    Zero Cool30-04-16 11:12

  • ★★★★★★0

    45 Years
    Et stille, britisk drama om et ægteskab igennem 45 år, der slår revner. Når skuespillere udtrykker følelser, kan man se, det er skuespil. I 45 Years er de to hovedpersoners følelser så tæt på at være ægte, som de kan blive. Det føles vitterligt som om, at de har levet sammen i 45 år. Det er små ting, der gør udfaldet. Et blik, et drej med hovedet, en lille minigestus.

    Den er lidt for stille og lidt for lidt dramatisk, men det er et godt og modent drama, der mest af alt skal ses for Charlotte Rampling og Tom Courtenays præsentationer.

    7/10

    ---

    All Is Lost
    All Is Lost er også et realistisk drama, men denne gang i survival-genren. Der er en voie-over i starten, og ellers er der ikke mere dialog i filmen. Man følger kun Robert Redford, der af ukendte årsager er i Det Indiske Ocean. I løbet af de første 10 minutter sejler båden ind i en container, og der går hul på den. Herefter starter Redfords kamp for overlevelse.

    Der går lidt tid før filmen får fanget en. Den er måske unødvendig lang, fordi der ikke rigtig er nogen historie at fortælle. Men jo længere man kommer hen, jo mere bliver man grebet af den aldrende mands kamp for overlevelse. Et spændende og interessant bud på en survival-film.

    7/10

    ---

    Samurai Cop
    Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle forvente Richard Harrison, Cynthia Rothrock eller Van Damme-kvalitet. Det var dog ikke helt tåkrummende, så vi tættere på Cynthia Rothrock end Richard Harrison. Jeg har set virkelig mange af denne type film, og denne skilder sig ikke vildt meget ud. Dog er dialogen til tider ret morsom.

    3/10

    ---

    Star Wars: The Force Awakens
    Endelig en moderne Star Wars-film, man vil se igen. Persongalleriet er ret godt, selvom jeg havde forventet lidt mere af Poe-karakteren. Dog er det svært at abstrahere fra den store lighed med A New Hope. Selvfølgelig skal der være genkendelighed, og der bliver tydeligt signaleret, at vi er tilbage til det gamle SW og ikke det andet bras. Men til tider føles det som en nyindspilning. Der er dog tilstrækkelig med originalitet til, at det ikke er helt håbløst. Det skyldes især humoren, som jeg rigtig godt kunne lide, og så er der nogle ret fede referencer til tidligere film.

    Jeg kan ikke helt vurdere hvilken karakter, jeg skal give den. Det er svært at bedømme den som en selvstændig film, for hvis man ikke har set de andre film, ville man måske misse en del af plottet. Men er det for meget genbrug eller ej?

    På sin helt egne præmisser, vil jeg give filmen:

    8/10

    Guldager30-04-16 21:41

  • ★★★★0

    Jeg har også lige set 45 Years og den får 8/10. Det var en intelligent film og meget underspillet. Men fanges man af stemningen og de små nuancer, så er den utrolig givende og moden. Godt drama. 

    Babo30-04-16 22:32

  • ★★★★0

    Point Break (den nye)

    Ye gods! Magen dillettant-agtigt lortefilm skal man fandme lede længe efter. Ikke skyggen af hverken mening, charme eller humor. Den får mansuskriptet til Transformers 5 til at ligne Shakespeare. 

    1/6

    gi-jones30-04-16 23:00

  • ★★★0

    Genså Star Wars: The Force Awakens i går og er meget enig med Skeloboy. Mit største "problem" med filmen, er hvor meget den kopierer fra A New Hope. Dødstjernen er blevet erstattet med Starkiller base, Hope havde den berømte Mos Eisley Cantina scene og derfor har den nye film en lignende scene etc. 

    Det nye galleri af skuespillere gør det til gengæld rigtig godt og bærer meget af filmen.

    Med det sagt, så er de nødt til at prøve noget nyt med det ottende kapitel. De kan ikke slippe afsted med at kopiere så meget to gange i streg.  

    Essal 1-05-16 11:23

  • ★★★★0

    Martyrs (2008) - 8/10

    En fransk torturgyser, der går ind under bølgen "new french extremity". Så er man advaret. Det er ikke for sarte sjæle. Det er en makaber og ubehaglig film med overraskende fængende historie tilsat lidt kant, som hæver sig over film som Hostel, SAW og andet fjollet voldsporno. Den udvikler sig også i en retning, som er svært at forudse og jeg følte ihvertfald filmen var et skridt foran, så godt gået.  

    Babo 4-05-16 22:24

  • ★★★★★★0

    Jeg har ikke set så mange torture porn film, men Martyrs er rigtig god, netop fordi den ville kunne fungere uden den ekstreme vold. Forstået på den måde, at den faktisk har en interessant historie at fortælle. Så enig.

    Guldager 4-05-16 22:54

  • ★★★★★★0

    Guardians of the Galaxy

    Jeg må nu endelig konkludere, at superhelte-film ikke siger mig noget som helst. Altså, den var ikke sådan ringe, men genren siger mig bare ingenting.

    5/10

    Guldager 6-05-16 16:14

  • ★★★★★★0

    Jeg har også fået set La Notte og L'eclisse af Antonioni. Begge handler de om parforhold, og de er næsten plotløse. Det bliver lidt for langt i L'eclisse, men de var begge ganske gode.

    La Notte, 8/10

    L'eclisse, 7/10

    Guldager 6-05-16 16:01

  • ★★★0

    Crimson Peak

    Fin lille "gothic romance", der som sædvanlig, når vi snakker del Toro, er ubeskrivelig flot og tilpas stemningsfuld. Det er ikke meningen at filmen skal være sindsoprivende uhyggelig, da den først og fremmest er en tragisk kærlighedshistorie med gyser elementer, og bedømmer man den ud fra de kriterier fandt jeg den ganske vellykket uden at være decideret fremragende.

    4/6

    Essal 6-05-16 21:23

  • ★★★1

    Så fik jeg set the hateful eight igår og ville se ekstramaterialet på disk 2 idag, det tog kun 12 minutter. Hvorfor overhovedet kalde den her udgave for 2 disc special Edition, når disk 2 kun indeholder 2 videoer, som man føler lidt at man burde have set inden man så filmen, og alle de trailers der tilsammen varer længere end de 2 videoer, og åndssvagt at man skal vælge sprog inden menuen popper op, da man alligevel ikke kan se hverken de 2 videoer eller trailers med undertekster, og hvorfor skulle der bruges en disk 2, når det sagtens kunne være på filmens disk.

    Det er stort set det eneste negative jeg har at sige om den udgivelse. Filmen er fantastisk, elsker karaktererne, den "sorte" humor og især den intense stemning og spænding, jeg ikke husker at have oplevet siden the thing, oven i det er det en rigtig flot film, både billede, design, dialog og musikken. Fortryder virkelig at jeg ikke fik set den i biografen. På min Tarantino liste lander The hateful eight på en anden plads.

    MOVIE1000 7-05-16 12:17

  • ★★★★★0

    Hateful Eight lander på en klar 6. plads af bedste Tarantino-film hos mig!

    David Lund 7-05-16 14:39

  • ★★★★0

    Den er på 7 eller 8 plads hos mig. Foretrækker faktisk alle andre :)

    Babo 7-05-16 16:45

  • ★★★★★0

    Jackie Brown, Kill Bill Vol. 2 og Death Proof ligger under hos mig. Hateful Eight er umiddelbart ikke en film, jeg kommer til at se igen, men var da fint underholdt alligevel.

    David Lund 7-05-16 16:48

  • ★★★★0

    Jeg synes så de er noget bedre og mere underholdende. 

    Babo 7-05-16 19:06

  • ★★★★★★2

    The Fault In Our Stars

    En rigtig, rigtig god film med en god tematik. Det er en livsbekræftende film om terminale cancerpatienter. Dens pointe er noget, der faktisk ligger mig meget på sinde, eftersom jeg har selv har oplevet dybt urimelige dødsfald bland nær familie og nære venner.

    Dramaturgien er ret fed i den, men den trækker lidt ud til sidst. De sidste 20 minutter er ikke super veldrejet, og hvis ikke det var for dem, havde jeg givet en karakter højere.

    8/10

    Guldager 7-05-16 21:33

  • ★★★★★★0
    • Death Proof, 3/10
    • Django Unchained, 4/10
    • Inglorious Basterds, 5/10
    • Jackie Brown, 7/10
    • Reservoir Dogs, 8/10
    • Kill Bill Vol. 1, 9/10
    • Kill Bill Vol. 2, 9/10
    • Pulp Fiction, 9/10

    Er min bedømmelse af QT's film. Kan generelt ikke lide stilen i hans to nyeste film. Jeg har lige købt Hateful Eight, men det er med en vis skepsis.

    Guldager 7-05-16 21:35

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen