Disneys live-action "Peter Pan" finder sin klokkeblomst

Jude Law skal spille selveste Kaptajn Klo i den nye version af eventyrklassikeren med titlen "Peter Pan & Wendy".

Yara Shahidi ("Grown-ish") skal give den som Peter Pans fe-veninde Klokkeblomst i Disneys kommende nyfortolkning af animationsklassikeren "Peter Pan" fra 1953. 

Dermed slutter den 20-årige skuespillerinde sig til et ensemble, der i forvejen tæller Jude Law, Alexander Molony og Ever Anderson i rollerne som hhv. Kaptajn Klo, Peter Pan og Wendy. 

Bag kameraet finder vi "Peter og dragen"-instruktøren David Lowery, og efter sigende udkommer "Peter Pan & Wendy" i biograferne og altså ikke direkte på Disney+. Hvornår vides dog endnu ikke. 

Disney har også live-action-genindspilninger af "Robin Hood", "Den lille havfrue" og "Pinocchio" i støbeskeen, mens det længe ventede remake af "Mulan" rammer Disney+ i Danmark 4. december. 

Kommentarer

Disneys live-action "Peter Pan" finder sin klokkeblomst

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen