Trailer: "Borat 2" afslører titel og første korte teaser

Efterfølgeren til den moderne komedieklassiker lander på Amazons streamingtjeneste senere denne måned.

Sidste måned kom det frem, at Sacha Baron Cohen i al hemmelighed havde filmet og klargjort en efterfølger til "Borat", den engelske komikers nu ikoniske hit fra 2006.

Nu kan man få første smag på affæren med en kort teaser, hvori Cohen i skikkelse af den kiksede kasakhiske tv-vært Borat Sagdiyev er tilbage og hylder den amerikanske præsident, Donald Trump. Du kan se teaseren nedenfor.

Filmens første teaser blev udgivet via en viral Twitter-profil. Her følges den op med en lykønskning fra "den kasakhiske regering" til Trump ovenpå den anden dags præsidentdebat. Og netop amerikansk politik skulle være omdrejningspunktet for komediefortsættelsen.

Således er filmens foreløbige titel blev afsløret som "Borat: Gift of Pornographic Monkey to Vice Premiere Mikhael Pence to Make Benefit Recently Diminished Nation of Kazakhstan", og der er dermed lagt i kakkelovnen til, at vicepræsident Mike Pence ligeledes er i Cohens komiske sigtekorn. Rudy Giuliani, Donald Trumps advokat, skulle desuden optræde i filmen.

"Borat: Gift of Pornographic Monkey to Vice Premiere Mikhael Pence to Make Benefit Recently Diminished Nation of Kazakhstan" får premiere på Amazon Prime Video 23. oktober.

Kommentarer

"Borat 2" afslører titel og første korte teaser

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen