"Ringenes herre"-trilogien udkommer snart på 4K UHD

Warner Bros. giver alverdens fantasy-fans en tidlig julegave i år.

Lige siden 4K UHD-udgivelser landede på markedet, har fans af Peter Jacksons "Ringenes herre"-filmtrilogi længtes efter at se de forrygende fantasy-film i 4K.

Og efter adskillige måneders aktivitet på rygtebørsen er udgivelsen nu omsider officielt blevet annonceret: både "Ringenes herre"-trilogien og "Hobbitten"-trilogien udkommer på 4K UHD i start-december.

Peter Jackson har selv superviseret 4K-restaureringen af alle seks film, og CGI-troldmændene hos Weta Digital har sørget for at optimere filmenes computereffekter, således at de ser mere imponerende ud end nogensinde før.

Læs også: Restaureret 4K-udgave af "Total Recall" udkommer i november - se traileren her

Alle seks film præsenteres i Dolby Vision og HDR10, og hver films lydside præsenteres i Dolby Atmos. Selvom de tre "Hobbitten"-film blev skudt i en højere framerate end normalt (48 billeder pr. sekund), så vil filmene blive præsenteret på 4K UHD med en framerate på "blot" 24 billeder pr. sekund, idet 4K UHD-formatet ikke understøtter en framerate på netop 48 billeder pr. sekund.

Boksene huser i øvrigt både biografudgaverne og de forlængede versioner af filmene, men umiddelbart lader det desværre til, at de kommende udgivelser er praktisk talt blottet for ekstramateriale.

Til gengæld Warner Bros. også afsløret, at selskabet senere i 2021 vil udgive et boxset med alle seks film og alt ekstramateriale fra de tidligere udgivelser af filmene samt en masse nyt ekstramateriale. Spørgsmålet er således blot, hvor tålmodig en fan du er...

Kommentarer

"Ringenes herre"-trilogien udkommer snart på 4K UHD

  • 0

    Hvis man har udstyr i den anden ende, som har en decoder, kan man vel stadig afspille det? Altså, når der er tale om film. Ellers er det da noget af et selvmål for Sony.

    Du kan i hvert fald ikke med PS4 heller. Altså når vi taler alm. Blu-ray, da den ikke kan afspille UHD Blu-ray. Hvorfor de fjernede muligheden for bit-stream, må du virkelig ikke spørge mig om, men det er kun PS3, der havde den mulighed.

    Nagash 8-10-20 20:53

  • ★★★★★★0

    Ja ok, det er da pænt fjollet.

    Zero Cool 8-10-20 20:59

  • ★★★★★★0

    Og så uden at være regionsfri på Blu-ray går jeg ud fra. 

    Nej, den er kodefri. Det var Marketplace på amazon.de 

    Guldager 8-10-20 21:54

  • 0

    Nej, den er kodefri. Det var Marketplace på amazon.de 

    Ahh, ja okay. Men det er bestemt stadig en godt pris hos Stegen. 500kr er i hvert fald en slags penge at spare :)

    Nagash 8-10-20 22:09

  • ★★★★★0

    UPDATE: Udgivelsen lander med DK tekster i Danmark den 7. december :-)

    The Insider 9-10-20 15:31

  • ★★★★★0

    PS. Den er godt nok ikke billig - 1300 hos både CDON og Coolshop, så de har DÆLEME bare at se godt ud i 4K!

    The Insider 9-10-20 15:35

  • ★★★0

    PS. Den er godt nok ikke billig - 1300 hos både CDON og Coolshop, så de har DÆLEME bare at se godt ud i 4K!

    Var ellers begyndt at spare op til 600 kr pr trilogi, men det der får jeg sgu aldrig råd til.

    MOVIE1000 9-10-20 15:53

  • 0

    Var ellers begyndt at spare op til 600 kr pr trilogi, men det der får jeg sgu aldrig råd til.

    450kr hos JPC 

    www.jpc.de/jpcng/movie/detail/-/art/der-herr-der-ringe-die-trilogie/hnum/10323948

    Nagash 9-10-20 19:00

  • ★★★0

    450kr hos JPC 

    www.jpc.de/jpcng/movie/detail/-/art/der-herr-der-ringe-die-trilogie/hnum/10323948

    Ok, det er så billigt, at selv jeg overvejer det køb!

    Dolphinfriendly 9-10-20 20:31

  • ★★★★1

    PS. Den er godt nok ikke billig - 1300 hos både CDON og Coolshop, så de har DÆLEME bare at se godt ud i 4K!

    1300,- for tre film! Den skal de fandme længere ud på landet med.

    gi-jones10-10-20 00:01

  • ★★★★★0

    1300,- for tre film! Den skal de fandme længere ud på landet med.

    Hele vejen til Mordor!

    The Insider10-10-20 00:42

  • ★★★★★1

    Hele vejen til Mordor!

    There and back again!

    Elwood10-10-20 11:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen