Moovy TV: An Evening with Kevin Smith and Moovy

Vi taler med den legendariske instruktør om "Jay and Silent Bob Reboot", hjerteanfald, porno, He-Man, lyssværd, livet, døden og alt det midt imellem.

Smiths seneste opus, "Jay and Silent Bob Reboot", er netop udkommet herhjemme på dvd, Blu-ray og VOD.

Filmen er fyldt med flere af de figurer, der har optrådt i Smiths såkaldte View Askew-film – kultfilm som "Clerks", "Mallrats", "Dogma" og "Jay and Silent Bob Strike Back".

Smith er selv tilbage både bag og foran kameraet, hvor han spiller den tavse Silent Bob, der sammen med sin "hetero-livsmakker", Jay, drager til Hollywood for at forhindre griske pengemænd (og Kevin Smith selv) i at lave en ny film om deres liv. Og naturligvis kommer de i dén grad på afveje.

Vi kommer også hyppigt på afveje i vores lange, dybdeborende interview med Smith, som vi for nylig talte med over telefonen.

Vi taler bl.a. om Kevin Smiths næsten fatale hjerteanfald i 2018, og om hvordan det har påvirket hans liv og forhold til filmens verden. Vi hører også lidt om Smiths kommende projekter – bl.a. en fortsættelse til He-Man-tegnefilmsserien fra 1980'erne, der produceres til Netflix – og om hvordan hans seneste film fik helet hans ødelagte venskab med Ben Affleck.

(Illustrationer og animation af Smbatharut)

Kommentarer

An Evening with Kevin Smith and Moovy

  • ★★★★★3

    Hvorfor er Kevin Smiths højre hånd en venstre hånd? :)

    Det forklarer da hvorfor nogen her synes alt han laver er venstrehåndsarbejde. 

    Lars!14-02-20 15:16

  • ★★1

    :D

    Michael Andersen14-02-20 15:17

  • ★★★★★0

    Nå da da, så du er også blevet veganer...

    100%! Altså... undtagen når det gælder friturestegt kylling. Og burgers med oksekød og bacon. Mmm... baaaacccoonnn... okay, der går tydeligvis noget tid, før jeg begynder at tave mig i virkelighedens verden! 

    The Insider14-02-20 19:57

  • ★★★★★0

    Supergodt interview, Johan. Som altid velforberedt og underholdende.

    Animationen havde dog ikke behøvet at være der, da interviewet er stærkt nok i sig selv. Animationen virkede også lidt distraherende på mig, da jeg flere gange sad og tænkte: Hvorfor er Kevin Smiths højre hånd en venstre hånd? :)

    Tuuusind tak, Michael! :D 

    Hvis jeg havde haft flere kroner på kontoen, havde jeg helt sikkert fået købt noget bedre animation med mere anatomisk korrekte hænder :D men fordi Smith har optrådt i animeret form i adskillige serier og programmer i årenes løb, tænkte jeg, at det gav mening at animere interviewet, og at det gav samtalen lidt ekstra “liv” :)

    The Insider14-02-20 20:04

  • ★★★★★1

    Fedt at du også nød interviewet, Jon! Jeg blev også vildt glad for at høre om både den positive udvikling i forhold til forholdet til Affleck og Mewes’ modenhed som far.

    I forhold til animationen havde jeg faktisk ikke haft Trek i tankerne, men jeg er da vildt glad for, at den association bliver vakt :D jeg fik relativt hurtigt ideen om animere interviewet. Så gik jeg på Fiverr og ledte efter 2D-animatorer og fandt en fyr, og så sendt jeg ham billeder af mig og Smith som reference. Jeg bad specifikt om, at Smith havde sin lilla jakke og den hvide kasket på - et look, som han bruger meget under PR-turen på netop “Reboot”. Og så sagde jeg, at jeg gerne bare ville have sorte bukser og en relativt almindelig trøje på - og blå slanker jo lidt, så det virkede oplagt! :D mht. lokalet ville jeg bare gerne have, at vi sad i et lokale over for hinanden og havde et lærred i midten. Jeg sendte ham faktisk et still fra det gamle anmelderprogram med Gene Siskel og Roger Ebert, og det ramte han ret godt :D men Ebert og Kirk er da også omtrent samme sted på coolness-skalaen! 

    Jeg havde lige umiddelbart slet ikke Siskel & Ebert i tankerne, men kan sagtens se det nu, hvor du nævner det, især med den skærm/lærred de plejede at have hængende bagved i deres program - eller også var det i deres intro til deres program. 

    Ja, jeg tænkte bare "Star Trek" som det første fordi, at du jo selv er trekkie og så det, at Kevin Smith altid har alle mulige referencer med i sine film bl.a  "Star Trek" og "Star Wars". :)

    Under alle omstændigheder var det en sjov og forfriskende anderledes måde at lave et telefon-interview på. Jeg synes, at det gjorde det hele lidt mere livligt og hyggeligt fremfor havde det blot været et fast billede. :)

    NightHawk15-02-20 16:35

  • ★★★★★1

    Hvis jeg en skønne dag skal interviewe nogen fra Trek (og jeg har stadig mit første interview til gode med en skuespiller fra nogen af de mange serier), så vil jeg helt klart få lavet en animeret bro og givet animerede Johan en ordentlig uniform :D

    Og tak igen for de flotte ord! Jeg er glad for at høre, at animationen gjorde positivt indtryk!

    The Insider15-02-20 18:23

  • 1

    En fornøjelse at se - en veloplagt Kevin Smith, og reboot af MOTU. What's not to like! Gad vide om jeg kan finde min gamle HeMan figur på loftet....

    Prs14-10-20 02:10

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen