Det generer heller ikke mig. Jeg har ikke selv brug for en advarsel, men hvis Guldager og andre har det, så gør det mig intet.
Advarslerne er jo ikke lavet med danske seere i tankerne, de er henvendt til det amerikanske publikum, hvor racisme stadig er et kæmpe problem. Som der er blevet snakket om i andre tråde som denne, er manglende eller dårlig undervisning jo netop en af de store årsager til dette.
Mangler man forståelsen for sin egen historie, så er det ikke super-åbenlyst at film som Song of the South, eller Birth of a Nation er ret racistiske og at sådan noget som visse figurer i Disneys univers er baseret på racistiske stereotyper.
Med en advarsel foran materialet, noget som Disney burde have gjort for evigheder siden, giver man i det mindste publikum en mulighed for at tænke lidt anderledes over hvad de kigger på.
Som andre siger, er det jo bedre end at man redigerer eller fjerner materialet, som det er tilfældet med andre tv-serier og film som netop Song of the South.
Dermed ikke sagt, at det kun er et amerikansk problem, der er ganske sikkert en god portion danske film og tv-produktioner, som kunne bruge lidt af det samme. Racisme er jo trods alt ikke væk her heller og der er stadig en vis procentdel, som ikke har forståelse for, at Danmark som nation også har været (og til tider stadig er) lidt af en pik.