"Tremors" fylder 30 år: Se ny gratis minidokumentar om monsterfilmen

I anledning af jubilæet ser Kevin Bacon og resten af "Tremors"-holdet tilbage på filmens produktion i en ny minidokumentar, som du kan se kvit og frit.

Den nymoderne monsterklassiker "Tremors, som omhandler en stor orm, der terroriserer en lille, amerikansk landsby, så dagens lys for tredive år siden i 1990.

Filmen var for alvor med til at gøre Kevin Bacon til en filmstjerne, og i årenes løb er den blevet til et decideret kultfænomen, som har fået seks efterfølgere og en tv-spin-off.

I anledning af filmens tredive års jubilæum og udgivelsen af den kommende syvende film i serien, "Tremors: Shrieker Island", har Universal udsendt en tredive minutters minidokumentar på YouTube, som du kan se helt gratis herunder.

"Tremors: Making Perfection" giver et indblik i filmens skabelse og det liv, som filmserien har fået siden hen, hvor Kevin Bacon og resten af skuespillertruppen og filmholdet interviewes.

Kommentarer

"Tremors" fylder 30 år: Se ny gratis minidokumentar om monsterfilmen

  • 0

    Nogen der har set hele serien. Jeg elsker den første og fik for et års tid siden lyst til at gense den og så prøve at se de efterfølgende. Jeg vidste godt det var low-budget, nærmest Sharknado-agtigt, men hold da op...

    Jeg så toeren og var ikke ligefrem imponeret. Treeren slukkede jeg hurtigt for, da enhver rest af både seriøsitet og effekter var røget i fløjten.

    Nu skal jeg nok sætte det i spoiler-tag, men tro mig, bare læs dette og glem alt om at se filmene nogensinde.

    I toeren kæmper de mod ormenes afkom, der så åbenbart skal have ben og kun løbe på jorden og derfor så naturligt er farligere end de voksne....logisk...nej.

    I den tredje opgav jeg som nævnt, da de pludselig kunne flyve!!! wtf?

    Ang. effekter er de elendige i toeren, men i treeren bliver sprækker i jorden osv. lavet med tæpper... og det er præcis så ringe lavet som det lyder.

    Jeffe19-10-20 10:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen