Forum - Forum-tråd: Madtråden

Madtråden

  • ★★★★★★0

    Melder ind med kyllingeburger og fritter. Har lavet en tartarsauce til. Det er meget junkfood-agtigt, men hva fan´.

    davenport28-10-20 17:36

  • ★★★0

    Laksetærte med fennikel.

    Aranyhajú Nyárszépe28-10-20 17:39

  • ★★★★★★0

    Schnitzel skåret ud af en kam vi har og serveret med med æbleslaw og dildagurker til. 

    T. Nielsen28-10-20 17:41

  • ★★★★★★0

    Vi skulle egentlig have haft en sammenkogt ret, som jeg elsker. Det er bare aldrig et hit, så nu skamkoger jeg kødet til gammeldaws oksesteg... Igen.. Synes vi kører lidt i ring.

    davenport29-10-20 15:27

  • ★★★★0

    Vi skulle egentlig have haft en sammenkogt ret, som jeg elsker. Det er bare aldrig et hit, så nu skamkoger jeg kødet til gammeldaws oksesteg... Igen.. Synes vi kører lidt i ring.

    Wtf?! Det var en af mine livretter som knægt. Troede alle børn kunne lide det!

    dyg29-10-20 16:03

  • ★★★★★★0

    Jeg laver sgu burgere med ost og karamelliseret løg i dag, med grønsager og hjemmelavede fritter til. Elsker burgere:)

    T. Nielsen29-10-20 16:07

  • ★★★★★★0

    Dyg - problemet er, at da jeg blev kok i sin tid, tog jeg jo retter med hjem og øvede i mit eget køkken, og de er blevet vant til alt muligt, som man ikke bare får til hverdag. Det sparker mig jo i røven, for nu er de gourmet-kræsne. Drengene ville i dag heller ikke have steg. Kun de karamelliserede perleløg. Jeg er lidt træt af det, for jeg laver retterne fra bunden hver aften, og bruger to timer i køkkenet hver dag. Men man skal jo ikke tvinge mad i børn, det kan være farligt. Her er det bare sådan, at hvis man ikke vil spise maden, så er der rugbrød, og man smører det selv! 

    davenport29-10-20 19:25

  • ★★★★★★0

    Her er det bare sådan, at hvis man ikke vil spise maden, så er der rugbrød, og man smører det selv! 

    Jeg synes det er en rigtig god ide. Min søn er dog kun 3 og en sjat, og vi har indført det også (minus at smøre selv) . Er dog lidt nervøs for, at han så ikke får smagt nok. Omvendt så kan man jo heller ikke tvinge ham til at smage eller nægte ham mad. 

    Guldager29-10-20 19:31

  • ★★★★★★0

    Det er utrolig vigtigt, at man ikke tvinger børn til at spise. Det kan føre til psykiske problemer med mad. De skal nok komme, når de bliver sultne. Vi har også altid en stor frugtskål, der er til rådighed, hvis man ikke lige gider maden. Ift. diabetes, så er der jo en masse mad, der ikke indeholder kulhydrater, og det er hvad vi kalder "gratis". Men jeg har lidt bøvl med den mellemste, for han vælger konsekvent usunde ting. Nudler, lyst brød og den slags. Så jeg er begyndt at stoppe indkøb af den slags. Han skal sgu også spise en flad rugbrødsmad. Det har skadet ganske få gennem tiderne. Der må jeg lige være på træerne. Han vil heller ikke have rugbrød med på madpakke, og så synes jeg den bliver svær. Jeg gider sgu ikke stå og opfinde individuelle madpakker hver aften. Det er mad: æd det, leg! 

    davenport29-10-20 20:13

  • ★★★★★★0

    Babettes Gæstebud - genskabt af Brdr. Price - lige nu på DR1 - eller streaming

    Wayne29-10-20 20:24

  • ★★0

    For 6år siden fik flere af os her på forumet bøffel til aften, så tillykke med fødselsdagen snøffel i svøb

    HelmerJ29-10-20 20:25

  • ★★★★★★0

    Ift. diabetes, så er der jo en masse mad, der ikke indeholder kulhydrater, og det er hvad vi kalder "gratis".

    Altså - der er jo masser af kulhydrater i både frugt og rugbrød? Faktisk er kulhydrater i frugt (fructose) værre for kroppen end kulhydraterne i hvid sukker (sucrose).

    Det er utrolig vigtigt, at man ikke tvinger børn til at spise.

    Jeg er også meget bevidst om, at han ikke skal føle sig presset. Så jeg tror egentlig, vi gør det fint nok. Vi siger, hvad der er til aftensmad, og så er hans svar næsten altid: "jeg er ikke sulten", men så kommer han til bordet lidt efter. Nogen gange vil han ikke have maden, og så må han gerne få rugbrød i stedet.

    Guldager29-10-20 21:06

  • ★★★★★★0

    Ja, der er kulhydrater i mange forskellige ting. Et halvt stykke rugbrød indeholder 10 KH, en pære fx. 7. Det er noget man lærer, og det ligger efterhånden på rygraden. Jeg kan tage en banan fra klasen og bedømme om den er 17 :) Det er bare noget man lærer hen ad vejen. Det vildeste trick er havregrød. Der skal man gange op X3, af en eller anden grund. Dvs. hvis man servere 30 gram havre, skal man give insulin for 90. Den tog lige lidt at knække. 

    davenport29-10-20 22:14

  • ★★★★★★0

    I dag laver jeg balsamicomarineret kylling med fritter, bbq sauce og æbleslaw. Håber det smager godt:-)

    T. Nielsen30-10-20 17:10

  • ★★★★★★0

    Bryllupsdag i morgen, så det betyder Sortebro Kro i aften, hvor vi holdte brylluppet. Deres menu er:

    Snacks

    • Sprød løgtærte med parmesan
    • Hummer krokette med spizy mayonnaise
    • Fynsk fladbrød med sommerblomster
    • Kroens 18 måneders skinke

    Foretter

    • Græskarsuppe med cremet puré, kerner, græskarolie og purløg.
    • Sprødstegt morkel fyldt med brissel, gratineret Gammel Knas (ost) sauce og madeiraglace.

    Ganerenser

    • Iskold jernurt te med bergamotte.

    Hovedret

    • Helstegt havtaskehale, artiskokbund med kantareller, Havgus (ost) og artiskoksauce.

    eller

    • Gråand (vildt), bryst og gråandelår i ragout, glaserede rødbeder, skovsvampe, andesauce, tyttebær og spæde kålskud.

    Dessert

    • Vilde blåbær, bipollen, gedemælksparfait og karamelsten.

    Jeg er ikke superstor fan af artiskokker, hvilket er lidt træls, for ville rigtig gerne have fisken...men altså, min favoritsætning på en restaurant er næsten: "pas lige på kødet, der kan være hagl i", for så ved man bare, at det er megagodt kød :)

    Jeg er dog altid lidt nervøs for, om konen er pinlig (sagt med et glimt i øjet), fordi hun tit efterlader en masse, hun synes er mærkeligt. Her kan jeg spotte brissel, gammel knas, gedemælksparfait og bipollen...personligt glæder jeg mig til at se smage en hel del ting, jeg aldrig har smagt før.

    Guldager31-10-20 15:50

  • ★★★★★★0

    Tillykke med i morgen :)

    davenport31-10-20 16:42

  • ★★★★★★0

    Takker :)

    Nu var det 7. gang jeg var på Sortebro Kro...og har været på en lille håndfuld andre i den klasse også. Og det var absolut det bedste måltid, jeg nogensinde har spist! Deres menu var ændret i forhold til de andre gange, jeg har været der. 

    Deres snacks er i sig selv et lille festmåltid, og deres græskarsuppe er tosset smagfuld. Men den absolut vildeste ret, jeg nogensinde har smagt, var deres morkel-brissel-ting. Aldrig har jeg smagt noget så tovligt og stærkt på samme tid. Morkler er jo utrolig meget umami og virkeligt lækre, og brissel (som jeg ikke har smagt før) giver god fedme og mørhed, mens blandingen af den fede, syrlige og salte Gammel Knas-ost og madeira-sauce bare giver et ordentlige spark til det hele. Jeg tror aldrig, at jeg har været sådan helt benovet efter at have spist en ret før. men det var jeg her.

    Hovedretten blev til fisk herfra, fordi de lige havde ændret på retten - så i stedet for artiskokker, var det beurre blanc og gode grønne, grøntsager. Konen fik vild-and (vi fandt ikke nogen hagl - hvis man finder en hagl, er der gratis, hjemmelavet snaps!) med en sauce lavet på ragout af krås og andehjerte.

    Og det der karamelsten i desserten, var dæleme også en oplevelse. Læs om tilblivelsen her - den blev til ved en fejl, og i stedet for at kassere fejlen, smagte de den, prøvede at lave den igen, og fik noget ret unik ud af det.

    Så i dag er min kulinariske horisont blevet udvidet med krås, andehjerte, brissel og et par Arla Unika-oste. 

    Guldager31-10-20 21:36

  • ★★★★★★0

    Det lyder jo fantastisk :) 

    davenport31-10-20 23:30

  • ★★★★★★0

    Bøfsandwich:

    Laver i jeres, som om det var en hot-dog, bare med bøf og bolle i stedet for pølse? Det er det jeg forbinder med den. Og så bryder jeg mig ikke om sovs til, da jeg synes det gør brødet vammelt. (Men der er jo to skoler omkring dette)

    Hvordan gør i, hvis i overhovedet gør?

    davenport 1-11-20 13:55

  • ★★★★★★0

    Bøfsandwich:

    Laver i jeres, som om det var en hot-dog, bare med bøf og bolle i stedet for pølse? Det er det jeg forbinder med den. Og så bryder jeg mig ikke om sovs til, da jeg synes det gør brødet vammelt. (Men der er jo to skoler omkring dette)

    Hvordan gør i, hvis i overhovedet gør?

    Nu skal man jo ikke gå op i semantik...men laver du så overhovedet en bøfsandwich? Er det ikke en veldefineret ret?

    Og...en hot dog med bøf og bolle i stedet for pølse, det er da bare en burger? :)

    Hvordan laver du din bøfsandwich?

    Guldager 1-11-20 14:02

  • ★★★★★★0

    Som den blev serveret i pølsevognen, da jeg var lille:

    Underbolle m. sennep  og ketchup. Så en bøf med rå og ristede løg, agurkesalat, remulade og så overbolle. Og bollerne dengang var lavet til netop bøfsandwich. Det var også før man kunne købe en burger som vi kender den i pølseskuret. Det med sovs er først kommet til langt senere.

    davenport 1-11-20 14:24

  • ★★★1

    Synes også det lyder en smule vammelt med sovs til bøfsandwich. Mener også der er noget med at der er lokale variationer og den med sovs er mest populær ovre i Jylland.

    Selv har jeg stort set ikke spist noget usundt i 3 måneder snart. Når jeg om lidt kommer under de 100 kg, så tror jeg at jeg vil købe en pizza. Kan forestille mig at det lokale pizzeria efterhånden er bekymret for om der er sket mig noget. Har været så god en kunde, at pizzabuddet forærede mig rødvin til jul i en årrække.

    Jeg har en masse æg, så i dag bliver det til en Frittata med kartofler, spinat og feta.

    Aranyhajú Nyárszépe 1-11-20 15:52

  • ★★★★★★0

    Som den blev serveret i pølsevognen, da jeg var lille:

    Underbolle m. sennep  og ketchup. Så en bøf med rå og ristede løg, agurkesalat, remulade og så overbolle. Og bollerne dengang var lavet til netop bøfsandwich. Det var også før man kunne købe en burger som vi kender den i pølseskuret. Det med sovs er først kommet til langt senere.

    Jeg synes så, at en sådanne generelt er klam...jeg kan hverken lide rå løg eller ristede løg, og er heller ikke stor fan af agurkesalat og remoulade. Men jeg vil også mene, at det er virkelig mærkeligt at blande remoulade med brun sovs...

    Guldager 1-11-20 15:54

  • ★★★★0

    Der skal fandme det hele på, rå og ristede løg, remoulade og ketchup, rødbeder og masser af brun sovs!

    Man kan heldigvis også få de rigtige bøfsandwiches her i København! Johns Hotdog deli havde en super udgave da de havde afdeling i kødbyen.

    dyg 1-11-20 16:03

  • ★★★★★★0

    Ja, den med rødbeder har jeg grublet over hele dagen. Tror sgu jeg putter det i også. Har 2½ kg. friskhakket fra slagteren til en god bøf.

    davenport 1-11-20 16:10

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen