Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★1

    Til gengæld så fortjener den smukke fotografering lidt at blive set på Blu-Ray.... :)

    Det er en film der alene af den grund burde stå i samlingen. 

    T. Nielsen30-10-20 13:08

  • ★★★★2

    Jeg var så heldig at se både Ida og Cold War i biografen. Det er typiske Øst for Paradis film. Af de to Pawlikowski film, så kunne jeg klart bedst lide Cold War. Den bruger virklig filmmediet til at give en helt særlig oplevelse.

    S. Rico30-10-20 13:23

  • ★★★★★★0

    Det ville jeg nu ikke være så sikker på. Mener at have set den for nylig i "mit" Føtex og måske endda til kun 60-70 kr. Men alts, hvis du kan se den gratis, så gør da det.

    Til gengæld så fortjener den smukke fotografering lidt at blive set på Blu-Ray.... :)

    Var det en Blu-Ray Thomas? :-)

    Wayne30-10-20 13:56

  • ★★★★★★0

    Var det en Blu-Ray Thomas? :-)

    Ja.

    T. Nielsen30-10-20 14:52

  • ★★★★1

    Var det en Blu-Ray Thomas? :-)

    Den koster 49 kr. på blå, hos Coolshop.

    Og det er jo altid inklusiv levering ;) 

    Åkepool30-10-20 20:13

  • ★★★★★0

    Den koster 49 kr. på blå, hos Coolshop.

    Og det er jo altid inklusiv levering ;) 

    Det er et røverkøb for sidste årtis tredje bedste film :)

    Kruse30-10-20 20:41

  • ★★★★★★0

    Den koster 49 kr. på blå, hos Coolshop.

    Og det er jo altid inklusiv levering ;) 

    Nice :-)

    Wayne30-10-20 22:28

  • ★★★★★★0

    Hush (2016)

     

    Solid og enkel gyserfilm, hvor en døvstum kvinde i et ensomt beliggende hus, terroriseres af en voldsmand, der finder nydelse i at lege kispus med sine ofre, før han myrder dem.

    Som en del andre home invasion thrillere, bygger denne på kendte virkemidler, som den så bruger effektivt. Den er skræmmende og uhyggelig.

    Jeg kan dog også blive lidt frustreret over konceptet. Man følger som altid den sparsomme histories offers forsøg på at undslippe og/eller ”besejre” gerningsmanden, men for at trække spilletiden langt nok ud, ved vi jo godt at morderen altid er et skridt foran.

    På samme tid, så har jeg altså lidt med instruktør Mike Flanagan’s meget håndfaste måde at visualisere hovedpersoners tanke- og forestillingsevne på. Det har jeg set i flere af hans film og der er noget i det, som jeg ikke bryder mig om, uden at jeg helt kan sætte en finger på hvad præcist det er. Måske er det blot, at de er så konkrete at det er for tydeligt, at vi som publikum skal narres. Men er man til genren, er det bestemt en film der er værd at tjekke ud.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen31-10-20 09:53

  • ★★★★2

    Har netop set den sort/hvide 2019 film Bait om et lille fiskersamfund i England. En ret så fantastisk visuel oplevelse, der klart kan anbefales. 4/6 stjerner.

    Er jeg den eneste der fik kraftige vibes af Carl Th. Dreyer?

    S. Rico31-10-20 13:02

  • ★★★★★★1

    Er jeg den eneste der fik kraftige vibes af Carl Th. Dreyer?

    Bestemt en god film, men tænkte slet ikke Dreyer. Hvor henne synes du, den minder om hans film? 

    Guldager31-10-20 13:28

  • ★★★★★★0

    The Invisible Man (2020)

     

    Der er lavet flere film, der har leget med tanken om hvis man kunnen gøre sig usynlig. Den bedste er 1933 versionen med en fremragende Claude Rains i hovedrollen.

    Fælles for de fleste, hvis ikke dem alle er, at de har fokuseret på den der er usynlig og hvad det fører med sig. Der har man denne gang valgt at rette fokus mod offeret og det med uventet succes må jeg sige.

    Modsat 1933 versionen (og andre) mister historien måske sin relevans, set i et bredere samfundsmæssig perspektiv og også evnen til måske at sige noget om os som mennesker, når vi får en magt der er så stor, at den kan ende med at korrumpere os.

    Til gengæld rammer den som horror, en knugende og skræmmende spænding, hvor den fungerer fremragende som rent gys, hvis man kun søger dette. Men man kan også tillægge den mere, et dybere og mere personligt perspektiv.

    Nemlig den følelse, den psykologiske terror som voldsramte kvinder bærer med sig. Eller kvinder der oplever at deres eks stalker dem. En film kan naturligvis aldrig gengive den påvirkning dette har. Men tættere end på end her, kommer vi nok ikke.

    Derfor virker denne 2020 udgave af ”Den Usynlige Mand” også så godt, fordi den er velfungerende som horror, men også kan lidt mere end det, rent tematisk og så er Elisabeth Moss så gennemført troværdig og menneskelig, at hun bliver en bærende del af at man relaterer til hendes karakter. Fantastisk!

    Det er instruktør Leigh Whannell’s 3. film og er endnu et kvalitetsstep op, i forhold til den habile, men lidt ujævne ”Upgrade”. Jeg glæder mig til at se, hvad han kan få ud af ”The Wolfman”.

     

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen31-10-20 13:32

  • ★★★★2

    Bestemt en god film, men tænkte slet ikke Dreyer. Hvor henne synes du, den minder om hans film? 

    Den ekspressionistiske stil, kameraarbejdet, brugen af nærbilleder m.v. gav mig ret stærke associationer til Jeanne d'Arcs Lidelse og Død og Vampyr.

    S. Rico31-10-20 13:45

  • ★★★★★★0

    Den ekspressionistiske stil, kameraarbejdet, brugen af nærbilleder m.v. gav mig ret stærke associationer til Jeanne d'Arcs Lidelse og Død og Vampyr.

    Så - alt? :)

    Tak for uddybningen. Jeg kan godt se, hvad du mener, og næste gang jeg får set Dreyer, vil jeg da lige prøve at tænke over det. 

    Guldager31-10-20 15:36

  • ★★★★★0

    En hurtig og pivfræk liste over hvad jeg fået set de sidste par ugers tid. :)

    Holmes & Watson - 2/10

    Robin Hood (2018) - 3/10

    Blended - 4/10

    The House With a Clock In Its Walls - 5/10

    Hubie Halloween - 5/10 

    Motherless Brooklyn - 5/10

    American Pie : The Wedding - 6/10

    Their Finest Hour - 7/10

    Pixels - 7/10 

    Hunter Killer - 7/10

    The Devil All The Time - 7/10

    Hard Target (gensyn) - 8/10

    Boy, Erased - 8/10

    En Frygtelig Kvinde - 8/10 

    Don't Be a Menace To South Central... - 8/10

    American Pie : Reunion - 8/10

    Take Me - 8/10

    The Autopsy of Jane Doe - 8/10 

    Orange Is The New Black : Sæson 1 - 9/10

    NightHawk31-10-20 18:48

  • ★★★★2

    This is Spinal Tap (1984)

    Havde hørt at dette skulle være en af historiens sjoveste film. Hmm, så er jeg åbenbart helt tonedøv overfor den slags dead-pan leveret humor. Jeg kunne nemlig intet sjovt se i den.

    Til gengæld er det vel noget af en bedrift at lave en mockumentary på et tidspunkt hvor den genre vel slet ikke var opfundet endnu. Jeg ville i hvert fald have troet på at det var ægte, hvis jeg havde set den tilbage i 80'erne. 

    Musikken var i øvrigt overraskende god. Men som komedie kan den kun få 1-2 stjerner.

    S. Rico31-10-20 19:16

  • ★★★★1

    This is Spinal Tap (1984)

    Havde hørt at dette skulle være en af historiens sjoveste film. Hmm, så er jeg åbenbart helt tonedøv overfor den slags dead-pan leveret humor. Jeg kunne nemlig intet sjovt se i den.

    Til gengæld er det vel noget af en bedrift at lave en mockumentary på et tidspunkt hvor den genre vel slet ikke var opfundet endnu. Jeg ville i hvert fald have troet på at det var ægte, hvis jeg havde set den tilbage i 80'erne. 

    Musikken var i øvrigt overraskende god. Men som komedie kan den kun få 1-2 stjerner.

    Shit, den går jeg og prøver at tage mig sammen til at se.

    Det hjalp du ikke lige på ;) 

    Åkepool31-10-20 21:38

  • ★★★0

    Også en jeg har haft liggende i mindst 14 år. Tror jeg tager 14 år mere, før jeg overvejer om den skal ses.

    MOVIE100031-10-20 21:44

  • ★★★★1

    Shit, den går jeg og prøver at tage mig sammen til at se.

    Det hjalp du ikke lige på ;) 

    Det kan jo være, at det bare er mig der er galt på den. Jeg er eksempelvis heller ikke fan af hverken Life of Brian eller De Skøre Riddere. Den form for humor fanger mig slet ikke. Til gengæld synes jeg Fawlty Towers er hysterisk morsom. Hvilket er ret pudsigt, da mange sikkert vil mene, at det er i samme boldgade som Monty Python filmene.

    S. Rico31-10-20 21:50

  • ★★★★1

    Også en jeg har haft liggende i mindst 14 år. Tror jeg tager 14 år mere, før jeg overvejer om den skal ses.

    På den anden side så varer den kun 1 time og 20 minutter, så det er hurtigt overstået.

    S. Rico31-10-20 21:54

  • ★★★★★0

    Jeg elsker scenen, hvor de fare vild backstage, og da nogen har lavet deres scene sets i forkert målstoksforhold, This is Spinal Tap er, hvertfald lige mig.

    Men jeg kan sagtens forstå, hvis nogen ikke kan li den.

    Elwood31-10-20 22:38

  • ★★★★★★0

    Du forsvinder (2017)

     

    Jeg er sikker på, at der gemmer sig en god film og en spændende vedkommende fortælling, i dette syndige rod, som dette danske drama er endt ud som.

    Fortællingen om skolelederen der har begået underslæb, som måske skyldes han har en hjernesvulst, der har ændret hans personlighed, er i dens fundamentet interessant.

    Men udover at filmens narrativ sejler ret meget, i et forsøg på et peppe fortællingen, efter min mening unødigt op, så trættes man af en evigt forklarende voice-over og opdager mod slut, at man alligevel bare er forsøgt ført bag lyset, i et tåbeligt Shyamalan’sk twist.

    Jeg kan ellers normalt godt lide både Trine Dyrholm, der hed dog er lidt til den klæg side, og Nikolaj Lie Kaas. De kan dog ikke redde dette drama, der med et vil være en thriller, blottet for ægte spænding.

     

    Bedømmelse: 4/10

    T. Nielsen 1-11-20 09:42

  • ★★★★★★0

    Re-Animator (1985)

     

    Herlig og heftig horrorkomedie, bygget på en novelle af gyserforfatteren H. P. Lovecraft, med en fortælling der bringer mindelser om historierne om Frankenstein, når der eksperimenteres med at genoplive dødt væv. Den gale videnskabsmand, for hvem ingen pris næsten er for stor, som man først for sent opdager må stoppes.

    Tonen bliver lagt fra starten, det b-filmsagtige og underlødige, der udmunder i en splatter og patter-fest, med masser af vanvittige optrin og makabre makeup-effekter af den både ulækre, men ofte mere sjove og underholdende slags.

    Instruktør Stuart Gordon iscenesætter med øje for timing og med en fantastisk balance mellem det seriøse og det morsomme, godt hjulpet af et godt cast. En fortjent kult-klassiker.

     

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen 1-11-20 12:14

  • ★★★★★★0

    Un uomo, un cavallo, una pistola (1967)

     

    “The Stranger Returns” som den hedder på engelsk, er en efterfølger til ”Un Dollaro Tra I Denti/A Stranger In Town” (eller ”En Dollar Mellem Tænderne”), har atter Tony Anthony i hovedrollen som ”Den Fremmede” og er ellers en tidstypisk lettere ujævn italiensk western, på godt og ondt.

    Denne gang kæmper to bander om en hestevogn støbt af stjålen guld. Dette forsøger vores tvivlsomme protagonist naturligvis at udnytte.

    Er man til genren, skal man ikke holde sig tilbage. Der bydes på de sædvanlige paroler af billige, men ofte underholdende forsøg på coolness, stemning og attitude, diverse skyderier, slåskampe og det nok så velkendte og i denne genre ofte, højdramatiske point of no return.

    Jeg følte mig en smule bedre underholdt af dens forløber, men tror faktisk det er et spørgsmål om dagen man ser den på. De er begge ret jævnbyrdige.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen 1-11-20 13:17

  • ★★★★★★0

    Star Trek: The Motion Picture (1979)

     

    Jeg har altid haft en kæmpe softspot for denne første spillefilm, der en del år efter bygger videre på 60’er Tv-serien, om den forsatte rejse med det pragtfulde rumskib Enterprise og dens besætning. Jeg sætter derfor nok filmen en del højere, end den måske kvalitativt fortjener.

    I hvert fald er handlingen en ofte lidt gumpetung og langtrukken sag, der nok heller ikke er helt så begavet som den gerne vil være.

    Jo, den er da interessant nok og vil gerne filosofere lidt og bygger på dette, fremfor hurtig action og rumkampe. Det må man jo beundre. Men den kan nok føles som et afsnit af Tv-serien trukket ud til en over to timers spilletid.

    Filmen bruger da givet også en del tid på, at genintroducere sine karaktere, være nostalgisk og storslået visuelt, når vi skal se skibet. Men jeg elsker hvert et øjeblik og har gjort det samtlige 5-6 gange eller mere, som jeg snart har set den.

    Historien om et uidentificeret og tilsyneladende fjendsk objekt der nærmer sig jorden, keder mig i hvert fald ikke et sekund. Men jeg skal heller ikke lægge skjul på, at jeg knuselsker karakterer som James T. Kirk, Spock, lægen Bones og alle dem jeg husker at have slugt med stor appetit, da jeg som barn og ganske ung uge efter uge, så ”Star Trek” på tysk Tv.

    Så selv om Robert Wise’s instruktion af det lidt overvægtige manus ikke er alt det man kunne ønske måske, synes jeg det er herligt og spændende atter at følge skuespillerne William Shatner, Leonard Nimoy, DeForest Kelley, James Doohan, George Takei, Walter Koenig, Nichelle Nichols og alle de andre i denne opdatering af serien, der her har fået et for sin tid, lidt mere dystert og naturligvis nutidigt look, der klæder den.

    Effekterne er lidt svingende, men generelt synes jeg filmen er flot at se på og i øvrigt er Jerry Goldsmith’s musik helt igennem fantastisk!

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen 1-11-20 13:42

  • ★★★★★★0

    Bedømmelser fra weekendens danske filmmarathon

    Vinterbrødre, 6/10
    En anderledes dansk film som dog ikke helt fanger mig så meget, som jeg havde håbet på.

    Okay, 7/10
    Der er en rigtig god historie i Okay, faktisk en virkelig, virkelig god historie. Men - der er også nogle bihistorier, som intet godt gør for historien, og det er vildt træls. Det ødelægger dramaet. Alligevel giver jeg den 7, for når det virker, så virker det rigtig godt.

    Charmøren, 8/10
    En forfriskende film der fortæller historien om Esmail, der jager kvinder, for at finde en kæreste - for ellers bliver han smidt ud af Danmark. Milad Alami er sammen med Ulaa Salim og Fenar Ahmad tre meget interessante stemmer i dansk film for tiden.

    Idealisten, 8/10
    Velskåret og spændende politisk thriller fra den virkelige verden om Thulebasen. Peter Plaugborg er virkelig god som journalisten Poul Brink, og de forskellige skuespillere med politikerroller er ganske troværdige.

    Kongekabale, 8/10
    Også en spændende politisk thriller med en journalist i hovedrollen. Den er lidt præget af teaterskuespil, men god, det er den.

    Mænd og høns, 9/10
    Virkelig absurd, bizar og original film. Humoren, thestruppen og de andre fra Adam's Æbler og De Grønne Slagtere er selvfølgelig også med her.

    Stille Hjerte, 9/10
    Et gennemført solidt drama med nogle utroligt stærke scener i blandt. Det er drama på et utrolig højt niveau.


    Både Stille Hjerte og Mænd & Høns ville være på min top25 over bedste danske film.

    Guldager 1-11-20 16:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen