Ja, sæson 2 af “The Boys” er virkelig fed!
What we saw
★★★★★1
★★★★★★0Nice - når du giver 9/10 så kan jeg knap vente med at komme igang :-)
Lad høre når du gør:)
T. Nielsen 4-11-20 14:17
- ★★★★★★0
The Trial of the Chicago 7 (2020)
Aaron Sorkin kan skrive replikker til den helt store guldmedalje. Han kan også instruere, men rammer dog, i hvert fald her, ikke helt samme niveau som de bedste filmatiseringer af hans skrevne ord. Det være sig serier som ”The Newsroom” og ”The West Wing”, eller film som ”Steve Jobs” og ”The Social Network”, for at nævne et nogle stykker.
Her har han kastet sig i lag med et retssagsdrama og der er replikkerne jo en ret stor bærende del, for en vellykket film. Den del kører så også ret glat og fint, i historien hvor den amerikanske stat lægger sag an mod lederne af diverse grupperinger af demonstranter, som får skylden for uroligheder ved demokraternes konvent i 1968.
Handlingen er som man nærmest kan regne ud, inspireret af virkelig begivenheder, der skal iscenesættes så de fremstår filmisk dramatiske og spændende og det lykkes også Sorkin at gøre ganske habilt.
Filmen halter lidt ved at virke så springende fremad i tid, i forhold til retssagen, at man lidt mister følingen med den. Men derudover er det et godt, solidt og ofte velspillet drama, med en kant af ironi (som jeg er mere usikker på om er tilsigtet?)
Bedømmelse: 7/10
T. Nielsen 4-11-20 14:22
★★★★★★1Lad høre når du gør:)
Naturligvis :-)
- ★★★★★★1
The Mandalorian (Sæson 1)
Star Wars serien om dusørjægeren, bare kendt som The Mandalorian (eller kort Mando) er nok på mange måder mere hyggeligt underholdende, end egentlig fantastisk. Men underholdende, det er den så også, på den der lidt ubekymrede og gammeldags søndags matinéagtige facon.
Hver episode byder mere eller mindre på sin egen lille fortælling og udfordring for vores lidt modvillige helt, mens der er et løst omrids af en større fortælling om en yoda-baby han skal beskytte, der ofte træder lidt i baggrunden.
Er man til Star Wars, her bygget op som en fantasirig western, fyldt med monstre, skurke, stormtropper, støvede planeter og meget mere af alt det gode, så er serien et must. Den er desuden ret flot lavet. Men forvent intet dybere eller mesterligt. Det er løst og sjovt med morsomt på, selv når det er seriøst.
Bedømmelse: 8/10
T. Nielsen 5-11-20 14:54
- ★★★★★★1
The Mandalorian (Sæson 1)
Star Wars serien om dusørjægeren, bare kendt som The Mandalorian (eller kort Mando) er nok på mange måder mere hyggeligt underholdende, end egentlig fantastisk. Men underholdende, det er den så også, på den der lidt ubekymrede og gammeldags søndags matinéagtige facon.
Hver episode byder mere eller mindre på sin egen lille fortælling og udfordring for vores lidt modvillige helt, mens der er et løst omrids af en større fortælling om en yoda-baby han skal beskytte, der ofte træder lidt i baggrunden.
Er man til Star Wars, her bygget op som en fantasirig western, fyldt med monstre, skurke, stormtropper, støvede planeter og meget mere af alt det gode, så er serien et must. Den er desuden ret flot lavet. Men forvent intet dybere eller mesterligt. Det er løst og sjovt med morsomt på, selv når det er seriøst.
Bedømmelse: 8/10
Helt enig - faktisk er min oplevelse at det er det tætteste man kommer på den originale følelse af Star Wars - siden de oprindelige 3 film.
Også enig i at selve historien ikke er det største ved serien.
★★★★12 x One location movies: Identity + Cube
Da jeg satte mig ned for at se dagens to film, var jeg ikke på forhånd klar over, at de bygger på samme overordnede præmis: lad os putte nogle mennesker ind på samme location og bygge en thriller op omkring det.
Identity (2003) havde jeg set et par gange før, men selv om jeg selvfølgelig godt kunne huske handlingen i store træk, så var jeg alligevel voldsomt underholdt af gensynet. 10 personer strander under mystiske omstændigheder på et billigt motel en aften med voldsomt uvejr. En efter en begynder de at blive slået ihjel. Hvem er morderen, og hvad har disse personer til fælles? What's not to like?
Ja, det skulle lige være slutningen, som er noget antiklimatisk og nederen. Men turen undervejs er fantastisk. 5/6 stjerner.
Cube (1997) havde jeg ikke set før. Den starter i bedste Escape Room stil med 5 personer, der vågner op i et kubisk rum. Hver person har en særlig evne, der skal hjælpe dem med at finde udvejen. Ligesom rum-numrene på motelværelserne i Identity havde en vigtig rolle, så har de mystiske numre ind til hver af de mange kubiske rum her også en meget essentiel funktion.
Men i modsætning til Identity, så har Cube ikke et egentligt plot. Det handler mere om filosofiske spørgsmål vedr. meningen med livet, konspirationsteorier m.v. På den måde så er Cube en anelse prætentiøs, og i sidste ende får man en temmelig flad slutning, der er utrolig uforløst. 3½ stjerner.
★★★★1Nogle af efterfølgerne til "Cube" er faktisk bedre end den første (jeg kan dog ikke huske hvilke).
chandler75 5-11-20 16:49
- ★★★★★★1
2 x One location movies: Identity + Cube
Da jeg satte mig ned for at se dagens to film, var jeg ikke på forhånd klar over, at de bygger på samme overordnede præmis: lad os putte nogle mennesker ind på samme location og bygge en thriller op omkring det.
Identity (2003) havde jeg set et par gange før, men selv om jeg selvfølgelig godt kunne huske handlingen i store træk, så var jeg alligevel voldsomt underholdt af gensynet. 10 personer strander under mystiske omstændigheder på et billigt motel en aften med voldsomt uvejr. En efter en begynder de at blive slået ihjel. Hvem er morderen, og hvad har disse personer til fælles? What's not to like?
Ja, det skulle lige være slutningen, som er noget antiklimatisk og nederen. Men turen undervejs er fantastisk. 5/6 stjerner.
Cube (1997) havde jeg ikke set før. Den starter i bedste Escape Room stil med 5 personer, der vågner op i et kubisk rum. Hver person har en særlig evne, der skal hjælpe dem med at finde udvejen. Ligesom rum-numrene på motelværelserne i Identity havde en vigtig rolle, så har de mystiske numre ind til hver af de mange kubiske rum her også en meget essentiel funktion.
Men i modsætning til Identity, så har Cube ikke et egentligt plot. Det handler mere om filosofiske spørgsmål vedr. meningen med livet, konspirationsteorier m.v. På den måde så er Cube en anelse prætentiøs, og i sidste ende får man en temmelig flad slutning, der er utrolig uforløst. 3½ stjerner.
Identity. Helt enig jeg havde også en fest med denne gysende whodunnit - som ikke er uden humor.
Cube har jeg ikke set - og er vist ikke gået glip af så meget :-)
- ★★★★★★1
Cube er god spas.
- ★★★★★0
Det er meget langt tid siden at jeg så Cube, så jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med den. Men dengang havde jeg det svært med noget ret dårligt skuespil i filmen.
- ★★★★★★0
Jeg har lige genset V for Vendetta, det er ved at være nogle år siden sidst.
I denne omgang lagde jeg mærke til noget, som jeg ikke har lagt mærke til tidligere. Filmen har en "Marvel outtro", altså hvor hovedspillerne bag filmen bliver præsenteret, lige efter filmen er overstået og afsluttes med filmens titel, før de rigtige end credits går i gang.
Ganske fint gensyn og det gav mig lyst til at genbesøge tegneserien.
- ★★★0
Jeg har lige genset V for Vendetta, det er ved at være nogle år siden sidst.
I denne omgang lagde jeg mærke til noget, som jeg ikke har lagt mærke til tidligere. Filmen har en "Marvel outtro", altså hvor hovedspillerne bag filmen bliver præsenteret, lige efter filmen er overstået og afsluttes med filmens titel, før de rigtige end credits går i gang.
Ganske fint gensyn og det gav mig lyst til at genbesøge tegneserien.
Fin fremgangsmetode. Start ud med den fine, men underlegne, filmatisering og slut så med den overlegne, og fremragende, tegneserie.
Det er dog ved at være mange år siden jeg sidst så filmen. Måske burde jeg give den et gensyn.
- ★★★★★★0
Fin fremgangsmetode. Start ud med den fine, men underlegne, filmatisering og slut så med den overlegne, og fremragende, tegneserie.
Det er dog ved at være mange år siden jeg sidst så filmen. Måske burde jeg give den et gensyn.
Jeg synes at man er sluppet ret godt afsted med at "opdatere" de politiske budskaber i historien, hvilket faktisk er meget mere aktuel i 2020, end de var i 2005 (virus som dræber en masse, en magtgal tosse som leder for et land). Jeg tror at parallellerne til den politiske situation i UK i start 80'erne, var gået henover hovedet på langt de fleste under under en vis alder.
Der er visse ting, som er gjort bedre i tegneserien, bl.a. slutningen og visse ting, som nok er håndteret lidt bedre i filmen (politimandens måde at opklare sagen på). Moores idé om, at man kun kan få en åbenbaring via stoffer, som han genbrugte i Watchmen, virker lidt som om, at han enten tog for mange stoffer selv, eller ingen stoffer overhovedet.
- ★★★★★★0
Hereditary (2018)
Der er fra starten noget gennemgående trykkende og ubehageligt over stemningen i ”Ondskabens Hus”, som jeg ikke altid er sikker på, at jeg bryder mig om. Men på den måde, kan man jo kalde den en vellykket horrorfilm, med et underliggende tema om en traumatiseret familie der både hjemsøges at fortiden og en nutidig tragedie, der sætter hele historien i gang.
Helt så uhyggeligt som det måske lyder, bliver det så alligevel aldrig og jeg kan godt finde slutningen en tand for fjollet til mig smag. Men stemningsmæssigt, med ofte omsluttende visuelt mørke og god brug af musik og lyd, føles det dramatisk, også når der ikke altid sker så meget.
Der er dog også scener, som f.eks begravelsen der virker enormt opstillet og dermed kunstige. Det er tydeligt, at der ingen relationer der mellem de folk, der lige er stillet op til lejligheden. Men også en selvhjælpsgruppe virker ret så svag i mine øjne.
Som sønnen er Alex Wolff til gengæld ret overbevisende, mens Toni Collette også giver en solid, om end til tider lidt hysterisk overspændt præstation. Værst er Gabriel Byrne, den ellers karismatiske skuespiller. Han virker ofte malplaceret i flere scener, som ved han ikke helt hvad hans rolle skal indeholde. Sjældent har jeg set ham så dårlig.
Bedømmelse: 7/10
T. Nielsen 6-11-20 11:01
★★★★0Hereditary (2018)
Bedømmelse: 7/10
Tak for at sætte mine forventninger ned :)
- ★★★★★★0
Tak for at sætte mine forventninger ned :)
Mange er jo en del mere oppe at ringe over den, så tror ikke du bliver skuffet hvis du er til den slags gys.
T. Nielsen 6-11-20 11:34
★★★★★0Hereditary (2018)
Der er fra starten noget gennemgående trykkende og ubehageligt over stemningen i ”Ondskabens Hus”, som jeg ikke altid er sikker på, at jeg bryder mig om. Men på den måde, kan man jo kalde den en vellykket horrorfilm, med et underliggende tema om en traumatiseret familie der både hjemsøges at fortiden og en nutidig tragedie, der sætter hele historien i gang.
Helt så uhyggeligt som det måske lyder, bliver det så alligevel aldrig og jeg kan godt finde slutningen en tand for fjollet til mig smag. Men stemningsmæssigt, med ofte omsluttende visuelt mørke og god brug af musik og lyd, føles det dramatisk, også når der ikke altid sker så meget.
Der er dog også scener, som f.eks begravelsen der virker enormt opstillet og dermed kunstige. Det er tydeligt, at der ingen relationer der mellem de folk, der lige er stillet op til lejligheden. Men også en selvhjælpsgruppe virker ret så svag i mine øjne.
Som sønnen er Alex Wolff til gengæld ret overbevisende, mens Toni Collette også giver en solid, om end til tider lidt hysterisk overspændt præstation. Værst er Gabriel Byrne, den ellers karismatiske skuespiller. Han virker ofte malplaceret i flere scener, som ved han ikke helt hvad hans rolle skal indeholde. Sjældent har jeg set ham så dårlig.
Bedømmelse: 7/10
Jeg er meget enig. Særligt i det du skriver om Gabriel Byrne og selve slutningen på filmen. Der blev det lige en tand for fjollet, hvad der foregik oppe i træhytten. Det lignede nærmest noget fra en M.Night Shyamalan film.
- ★★★★★★0
Jeg er meget enig. Særligt i det du skriver om Gabriel Byrne og selve slutningen på filmen. Der blev det lige en tand for fjollet, hvad der foregik oppe i træhytten. Det lignede nærmest noget fra en M.Night Shyamalan film.
Meget godt ramt ja, det kunne minde om en Shyamalan ide. Det virker i hvert fald ret kikset.
T. Nielsen 6-11-20 12:44
- ★★★★1
Hereditary (2018)
...
Bedømmelse: 7/10
Meget enig i din beskrivelse og kritik. Men du ender alligevel på 7/10, hvilket vel svarer til 4 meget store stjerner ud af 6. Men din beskrivelse lyder mere som en "ok" film, dvs. 5/10 eller 3/6.
- ★★★★★★1
Meget enig i din beskrivelse og kritik. Men du ender alligevel på 7/10, hvilket vel svarer til 4 meget store stjerner ud af 6. Men din beskrivelse lyder mere som en "ok" film, dvs. 5/10 eller 3/6.
Det muligt jeg har vægtet den negative kritik lidt hårdere, grundet filmens ofte ret fine kritik (den jeg har læst). Det er dog en 7/10, tæt på en 6/10 måske.
T. Nielsen 6-11-20 13:28
- ★★★★2
Det muligt jeg har vægtet den negative kritik lidt hårdere, grundet filmens ofte ret fine kritik (den jeg har læst). Det er dog en 7/10, tæt på en 6/10 måske.
Det er faktisk et rigtig godt eksempel på, at det tit er sådan, at hverken karakter eller beskrivelse kan stå alene. De to ting supplerer hinanden og giver tilsammen en god indikation af, om en given film er noget for en eller ej.
Et andet godt eksempel er Per Juul Carlsens podcast anmeldelser på Filmland. Hans verbale anmeldelser er ofte så nøgterne og analyserende, at man bagefter ikke rigtig ved, om han så syntes det var godt eller skidt. Men så kan man altid gå ind på DR's hjemmeside og se, hvor mange stjerner han rent faktisk gav. Et konkret tal er jo til at føle på.
Men en karakter alene kan jeg sjældent bruge til noget. Især ikke hvis der er tale om et gennemsnit af mange brugere. Jeg bruger eksempelvis aldrig imdb's gennemsnit score til at vurdere noget som helst.
- ★★★★★★0
Det er faktisk et rigtig godt eksempel på, at det tit er sådan, at hverken karakter eller beskrivelse kan stå alene. De to ting supplerer hinanden og giver tilsammen en god indikation af, om en given film er noget for en eller ej.
Meget enig, selv om jeg dog synes at IMDb’s karaktergennemsnit kan bruges, hvis man er obs på hvordan man vil bruge det.
T. Nielsen 6-11-20 17:58
- ★★★★★★0
Det er faktisk et rigtig godt eksempel på, at det tit er sådan, at hverken karakter eller beskrivelse kan stå alene. De to ting supplerer hinanden og giver tilsammen en god indikation af, om en given film er noget for en eller ej.
Et andet godt eksempel er Per Juul Carlsens podcast anmeldelser på Filmland. Hans verbale anmeldelser er ofte så nøgterne og analyserende, at man bagefter ikke rigtig ved, om han så syntes det var godt eller skidt. Men så kan man altid gå ind på DR's hjemmeside og se, hvor mange stjerner han rent faktisk gav. Et konkret tal er jo til at føle på.
Men en karakter alene kan jeg sjældent bruge til noget. Især ikke hvis der er tale om et gennemsnit af mange brugere. Jeg bruger eksempelvis aldrig imdb's gennemsnit score til at vurdere noget som helst.
Tillykke med stjernen :-)
- ★★★★1
Tillykke med stjernen :-)
Ja, jeg kan se, at der nu er en stjerne, der dækker munden på min avatar. Skal det forstås som et mundbind eller en mundkurv? :-)
Well, jeg tænker, at det nok hænger sammen med antal stjerner modtaget fra andre. Er der mon en eller anden officiel skala, som det kører efter?