Trailer: Trailer til nyt "Rap fyr i L.A."-særafsnit er fyldt med spas og nostalgi

Efter 24 år vender Will Smith og Co. endelig tilbage til Los Angeles´ pæne bydel Bel-Air.

Det er efterhånden 30 år siden, at tv-serien "Rap fyr i L.A." (originaltitel: "The Fresh Prince of Bel-Air") startede og fluks blev en vaskeægte verdenssensation, som gjorde hovedrolleindehaveren Will Smith til en af klodens største stjerner.

Serien sluttede i 1996, men et reboot af den populære 90'er-komedieserie er på vej, og det samme er et helt nyt særafsnit af serien med Will Smith og det oprindelige cast foran kameraet, og nu har vi fået den første trailer til sidstnævnte.

Se også: Will Smith producerer "Rap fyr i L.A."-reboot

I "Rap fyr i L.A." spillede Will Smith en ung fyr af samme navn, som tvinges til at bo sammen med sin rige onkel Phil og hans kone, børn og tjener i Los Angeles-bydelen Bel-Air efter en uheldig batalje i Wills hjemby, Philadelphia.

Både Will Smith, Tatyana Ali (Ashley), Karyn Parsons (Hilary), Joseph Marcell (Geoffrey), Daphne Maxwell Reid (Vivian) og Alfonso Ribeiro (Carlton) vender tilbage foran kameraet. James Amery, som spillede Wills karismatiske, handlekraftige onkel, Philip "Phil" Banks, døde i 2013 efter en hjerteoperation.

Den Emmy-nominerede musikvideoinstruktør Marcus Raboy har instrueret den unikke tv-reunion, som udgives på den amerikanske streamingtjeneste HBO Max den 19. november. Vi ved endnu ikke, hvor eller hvornår afsnittet kan ses herhjemme, men traileren kan altså ses her:

Kommentarer

Trailer til nyt "Rap fyr i L.A."-særafsnit er fyldt med spas og nostalgi

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen