Generelt positive anmeldelser. Jeg frygtede ellers det værste efter de afsindigt dårlige trailers.
Anmeldelse: Warcraft
Mange computerspil-entusiaster har med sikkerhed ventet på "Warcraft" i spænding. Filmen baserer sig nemlig på Blizzard Entertainments umådelige populære spilunivers af samme navn. Dette er første del af fortællingen om den episke kamp mellem mennesker, orker, dværge og elverfolk. Dog ikke i Middle-earth denne gang, men i fantasiriget Azeroth.
Ork-verdenen Draenor er ved at gå under. Naturen er døende, og orkerne er desperate. Den magtfulde troldmand Gul'dan lover guld og grønne skove på den anden side af en mægtig portal, han kan åbne ved hjælp af kraftfuld og dødelig magi. Denne portal åbnes dog ud i kongeriget Azeroth, og her er de ikke specielt glade for de nye gæster. Under ledelsen af kong Llane og hjulpet af hærføreren Anduin Lothar, troldmændene Khadgar og Medivh samt ork-mennesket Garona kæmper menneskerne en brav kamp for deres land. Dog begynder der også indefra ork-rækkerne at opstå en stigende skepticisme og oprør mod den onde magi, Gul'dan benytter. Klanlederen Durotan forsøger at skabe forsoning mellem menneskerne og orkerne – med stor fare for sig selv og sin familie.
Sagt med komplet manglende forkundskaber til det omsiggribende "Warcraft" spilunivers mener jeg, at filmen giver et indblik i den utroligt detaljerede verden, der her er bygget op. Skaberne har haft et kæmpe bagkatalog at trække på, men formår alligevel at fortælle en sammenhængende historie, der gør universet spiseligt. Dette vil sandsynligvis tække de utallige fans, der har tilbragt dagevis af deres liv i det virtuelle univers, men også skabe en ny tilhængerskare, som ikke selv er klar til at gribe musen og tastaturet.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at "Warcraft" er et CGI-rabalder af den vildeste skuffe. Alle skuespillere er computeranimerede til uigenkendelighed, og holdet bag filmen har ikke set skyggen til location-shooting. Men når det er sagt, så gør de det faktisk virkelig godt. Effekterne er realistiske og detaljerede nok til, at man kan leve sig ind i menneskernes og orkernes kvaler ligeligt. Den rigelige mængde krudt, der bliver brugt på at illustrere universets magiske kræfter, er smukt benyttet og meget fængende.
"Warcraft" er umiddelbart et klassisk de-gode-mod-de-onde eventyr. Og så dog alligevel. For instruktør Duncan Jones og manuskriptforfatterne Charles Leavitt og Chris Metzen formår at skabe sympati på begge sider af kamplinjen. Det er ikke alle mennesker, der er gode, lige så vel som det ikke er alle orker, der er onde. Plottet er dog grundlæggende helt forudsigeligt – baseret på gennemtærskede eventyrskabeloner og krydret med bibelreferencer hist og pist.
Hvis man vil bruge to timer på at lade sig rive med i det nyeste skud på epic-adventure-stammen, er "Warcraft" slet ikke et dårligt bud. Den bygger en simpel, men effektiv historie op i flotte omgivelser og med solide præstationer fra castet. Duncan Jones formår at åbne universet for en om end større publikumskreds, end det hidtidigt har haft, uden at det virker til, han går på kompromis med det oprindelige forlæg. Der er ingen overraskelser at komme efter, men det er med al sandsynlighed heller ikke forventningen.
