Ny "Predator"-film på vej fra instruktøren bag "10 Cloverfield Lane"

Dan Trachtenberg skal lave det femte kapitel i sci-fi-sagaen om de blodtørstige bæster fra det ydre rum.

Der har været ret stille omkring "Predator"-franchisen, siden Shane Blacks "The Predator" udkom i 2018 og blev revset af de fleste kritikere og blot indtjente 160 mio. dollars på verdensplan og således ikke gav overskud.

Men Deadline har erfaret, at manden bag den succesfulde sci-fi-thriller "10 Cloverfield Lane", Dan Trachtenberg, både skal skrive og instruere den næste "Predator"-film, som således bliver den femte i rækken, hvis man altså ser bort fra de to "Alien vs. Predator"-spin-offs.

Franchisen blev skudt i gang med John McTiernans actionbrag "Predator" fra 1987, hvori Arnold Schwarzenegger spillede en soldat, der gik i clinch med et grumt rumvæsen i Sydamerikas skoldhede jungle. Vi hyldede den klassiske film tilbage i 2016 med denne muntre mashup-video.

Se også: Moovy Exclusive: "Predator" som 90'er-serie!

Trachtenbergs "Predator"-film har endnu ikke en officiel titel, og vi ved intet om plottet, ud over at filmen formentlig vil ignorere begivenhederne i "The Predator".

På Twitter har Trachtenberg dog udtryk ærgrelse over, at hans "Predator"-projekt er blevet afsløret. Filmmageren skriver:

"[Nyheden] skulle have været en overraskelse. Jeg har arbejdet på projektet i snart fire år. Og jeg er meget ked af, at den måde, vi havde tænkt os at afsløre filmen på, nu ikke bliver en realitet. Øv. Men samtidigt... YAY!"

Trachtenberg arbejder på manuskriptet sammen med Patrick Aison ("Jack Ryan", "Treadstone"), men derudover ved vi praktisk talt intet om filmen – heller ikke dens planlagte premieredato.

Herunder kan du i øvrigt se Moovy TV's eksklusive interviews med holdet bag franchisens seneste kapitel, "The Predator":

Kommentarer

Ny "Predator"-film på vej fra instruktøren bag "10 Cloverfield Lane"

  • ★★★★★★0

    Sikkert another bomb!

    T. Nielsen21-11-20 17:36

  • ★★★★★1

    Fedt valg, som du også selv sagde da jeg skrev til dig om det, er spændt på hvad han kan få ud af franchisen, og meget intressant det her med de fire år, som jo antyder den har været under produktion i startfasen mens Shane Black's film også var ved at blive lavet.

    Men ja drøn ærvligt at deres store PR maskine fik stukket en kæp i hjulet, det så sjældent vi ser reel overraskelser på den måde.

    Mit bedste minde omkring det er stadigvæk The Dark Knight, det's PR reklame med ARG var noget af det mest elaborated jeg havde set i lang tid.

    Der self. ingen som siger det her ville ha været noget i den stil, men bare noget måske mere en en lille trailer, ku da ha været sjovt.

    Elwood21-11-20 17:41

  • 0

    Jeg har kender intet til Trachtenberg som instruktør, men jeg mener bare at man skulle lade de her gamle franchises være. Terminator, Alien osv. Hvad har de her forsøg på genoplivning givet os indtil videre?

    Den sidste film i netop Predator serien hjalp heller ikke. Jeg så "The Predator" på vej hjem fra USA i et fly for et par år siden, og hold kæft hvor den stank! Jeg har ellers ganske stor respekt for Shane Black som instruktør og forfatter, men helt ærligt! Hvad for nogle stoffer var han på, da han lavede den katastrofe?! Lad os bare sige at den efterlod en dårlig smag i min mund.

    FilthyLuca21-11-20 20:27

  • ★★★★★★0

    En film om Predator(s) har potentialet til at være interessant. Trachtenberg/10 Cloverfield Lane, var et fint bekendtskab - så forhåbningerne er intakte.

    Den første er stadig suverænt den bedste - men jeg var ret godt underholdt af Predators (2010). Og så ringe var Predator 2 (1990) vel heller ikke.

    Resten fortjener mest tavshed.

    Wayne22-11-20 05:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen