Manden bag "Ex Machina" og "Annihilation" laver ny gyser

Alex Garlands næste projekt bliver en low-budget horrorfilm, der foregår i England.

Alex Garland bragede i 2014 igennem som instruktør med den fabelagtige sci-fi-film "Ex Machina" efter at have været en succesfuld manuskriptforfatter igennem mange år.

Fire år senere fortsatte han stimen på "Annihilation", der om muligt var bedre end instruktørdebuten.

Læs også: Robot med kunstig intelligens får hovedrolle i kommende film

Nu er filmmageren omsider klar til at tage hul på sin næste spillefilm, og der bliver angiveligt tale om en lavbudget-gyser, der finder sted i England.

Garland leverer selv manuskriptet til det endnu unavngivne projekt, og instruktøren satser på, at optagelserne kan påbegyndes i løbet af foråret eller sommeren næste år.

Kommentarer

Manden bag "Ex Machina" og "Annihilation" laver ny gyser

  • ★★★★★1

    Jeg er klar på alt, hvad Alex Garland kaster sig over.

    Kruse30-11-20 10:11

  • ★★★1

    Fire år senere fortsatte han stimen på "Annihilation", der om muligt var bedre end instruktørdebuten.

    Hahahahaha 


    Good one! 

    "Annihilation" havde interessante idéer, en unik stemning og en enkelt virkelig gennemført ubehagelig scene:

    Bjørnescenen

    Men for mig var det som om at filmen filmen manglede et eller andet udefinerbart for lige at kunne hive den op på det næste niveau. Det var et interessant, om end måske lidt forfejlet, eksperiment, hvor ingredienserne ikke blender ligeså godt sammen, som jeg godt kunne have tænkt mig.

    "Ex Machina" er en stram velfortalt lille sci-fi sag... og Alicia Vikander er god for øjnene. 

    Men det kunne godt være at jeg skulle give "Annihilation" en ekstra chance. Det kunne godt være en af de film der vokser ved gensyn.

    Essal30-11-20 11:00

  • ★★★0

    Jeg kan heller ikke helt følge at Annihilaton skulle være bedre end Ex-Machina.

    Men den var interessant. Og ja scene som Essal nævner, fik også mine hår til at rejse sig.

    MOVIE100030-11-20 11:54

  • ★★★0

    Jeg synes begge film var virkelig gode (ex machina lige et par mulehår bedre) så ser meget frem til mere fra Garlands hånd.

    Gormanden30-11-20 16:09

  • ★★★★★0

    Jeg kunne også bedst lide "Ex Machina" og synes ikke lige umiddelbart, at "Annihilation" var på samme niveau. Men sidstnævnte har alligevel været en film, som har rumsteret i mine tanker efterfølgende og jeg kunne faktisk godt have lyst til et gensyn nu, hvor der er gået nogle år siden jeg sidst så den.

    NightHawk30-11-20 16:36

  • ★★★★★0

    De er meget tætte i min bog, men “Annihilation” er lige et nøk bedre.

    Kruse30-11-20 16:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen