Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Åh, jeg havde en lidt anden oplevelse med The Immigrant. Jeg kunne ikke specielt godt lide den :)

    Babo 8-06-16 12:10

  • ★★★★★★0

    Sunshine(2007)

    Jeg mente, at denne havde fået dårlige anmeldelser, men i min jagt på de bedste sci-fi fra 2000 og frem, fik jeg denne anbefalet.

    Den er ikke i blandt, selvom der er meget godt at sige om filmen - det visuelle, soundtracket, det psykologiske aspekt, men det er en ret ujævn oplevelse, hvor manuskriptet får skylden for, at det ikke lykkedes helt. Der er lidt for mange utroværdige og fjollede aspekter, men den fungerer nogenlunde som en god sci-fi.

    6/10

    Guldager 8-06-16 12:29

  • ★★★★0

    Midnight Special - 7/10

    Havde virkelig høje forventninger til denne, som ikke helt blev indfriet. Men der er stadig tale om en vellykket homage til 70'erne og 80'erne. Jeff Nichols er stor fan af film som Starman, E.T. og Close Encounters of the Third Kind. Og det ses her. Han giver dog sit kunstneriske præg på denne film. Nichols har valgt at fokusere på far/søn forholdet, som er på flugt grundet sønnikes superevner, men sci fi elementet fylder så lidt og er i baggrunden. Desværre er ingen af delene afstemt så godt, som jeg havde håbet på. Forholdet mellem Shannon og Lieberher mangler gnist og følelsesmæssig pondus. De er begge velspillet, særligt knægten, men forholdet er ret koldt med tanke på de er på flugt. Nichols har måske bevidst undviget et melodrama, men så en mellemting ville have været bedre. Ganske vist har Nichols udtalt, at al unødig eksposition er udeladt. Men alligevel støder vi ind i flere forklaringsproblemer mht sci fi delen, som jeg må undre mig over. Det sagt, så spiller alle som sagt godt og filmen oser af god atmosfære og mystik. Filmens tredje akt vil splitte folk. konklusionen fandt jeg ikke helt tilfredsstillende, ikke helt så ambitiøs, men altså overall synes jeg absolut den holdt mig fanget og underholdt, men helt så god som inspirationskilderne er den desværre ikke. Jeg synes dog stadig at Jeff Nichols er en af de mest interessante instruktører derude. 

    Babo 9-06-16 01:16

  • ★★★★★★0

    Har ligget i sengen og haft ondt af mig selv hele dagen...så det blev lige til fire film :)

    Pandorum
    En underlig rodet sci-fi-horror, der har en del fede ideer, men stritter i mange retninger.

    6/10

    ----

    Room at the Top
    Jack Clayton har lavet den eminente gotiske gyser, The Innocents. Room at the Top er ikke ligeså stemningsfyldt, og den trækker desværre lidt i langdrag med skuespil, der ikke altid er på toppen. Historien er dog fin nok

    6/10

    ----

    Sound of My Voice
    Fik anbefalet denne som en sci-fi, men det ved jeg nu ikke om det er. Men det er en rigtig god lowbudget-film(well, 140.000$) om et par, der vil lave en dokumentarfilm om en sekt styret af en kvinde, der påstår, hun er fra fremtiden. Hvis du er interesseret i independent og low-budget, så se den her.

    8/10

    ----

    Hoosiers
    Dennis Hopper og Gene Hackman er sådan set det eneste, der adskiller denne film fra andre sportsfilm. Men den gør det ret godt, og når det skal være forudsigeligt, så er Hoosiers et godt bud på en hyggefilm, der ikke kræver den store tankekraft at se. Desværre så er dens scener med basketball-kampene ikke så godt lavet.

    7/10

    Guldager 9-06-16 15:14

  • ★★★★0

    The Nice Guys - 7/10

     Var en anelse skuffet, men overall hyggede jeg mig. Rart at se en old school buddy-komedie fungere så fint med god kemi og veloplagte humoristiske indfald. Den var så ikke altid lige sjov, som håbet på. Plottet er unødigt rodet selvom den samtidig vender et par klicheer på hovedet og overrasker en smule, hvilket er fint. Jeg kunne virkelig godt have undværet den lille pige, som hurtigt blev et irritationsmoment for mig. Jeg købte ikke karakteren. Det til side, så er det altså en cool, retro lille actionkomedie med overskud og gode grin. 

    Babo10-06-16 21:17

  • ★★★★★★0

    Jessica Jones (Sæson 1)

     

    Jeg skal gerne indrømme, at jeg fandt første sæson om den yderst modvillige superhelt Jessica Jones lidt lang i spyttet, særligt i starten. Den var undervejs måske også lidt rigeligt repeterende. Alligevel var der noget ved universet den foregik i og stemningen der trak i mig for at se videre. Den skal jo forstille at foregå som mange måske ved, i samme nabolag som den fortrinlige ”Daredevil” serie. ”Daredevil” er dog langt bedre underholdende og teknisk fungerer den lige et hak over. Til gengæld vil jeg tillade mig at påstå, at denne her er mere begavet eller har mere på hjertet, med sine temaer om omsorgssvigt, overgreb og vold mod kvinder. De er muligvis ikke voldsomt subtilt præsenteret, men hvorfor skulle de også være det, når nu de fungerer så fremragende som de trods alt gør her. I hovedrollen gør Krysten Ritter det desuden godt og bibringer sin sårbare heltinde en på overfladen, herlig sarkastisk attitude, der passer psykologisk godt med hendes baggrund. Lige så god er skurken, i form af en diabolsk lumsk David Tennant. Sæsonen virker i øvrigt samlet set, ofte bedre end en del af de enkelte afsnit.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen13-06-16 10:27

  • ★★★★★★0

    The Walk (2015)

     

    Forsøget på at sætte begivenheden ind i en større og mere vigtig kontekst, kan måske nok forekomme rigeligt romantiseret og naivt. Man er dog nok nød til at se det som endnu et forsøg på amerikansk selvforståelse, efter angrebene på Twintowers, som i bund og grund er filmens egentlige hovedrolle(r). Om man så synes om dette eller ej, er sikkert en smagssag. Som strømlinet heistfilm hvor kuppet er et i bund og grund meningsløst cirkusnummer, i den typiske lidt glatte Hollywood stil fungerer den dog også fint nok, også uden at man behøver tillægge den andet end solidt fortalt underholdning.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen13-06-16 10:41

  • ★★★★0

    Ee gået i gang med JJ. Nu er jeg lidt bekymret for den forholdvis lave dom du giver :) Måske lang tid at tilbringe, bare for at få en okay sæson ud af det. Overvejer stop :)

    Babo13-06-16 11:32

  • ★★★★★★0

    Hvis du er gået i gang, ved du vel om den indtil videre fanger dig nok, til at du gider se videre? Skal du tage mig for pålydende, så skriver jeg endda at den er mig svagest i starten. 

    T. Nielsen13-06-16 11:44

  • ★★★★★0

    "Jessica Jones" begynder først for alvor at ramme sit topniveau fra afsnit 7 og frem. Det er måske lidt sent, men jeg synes nu også at den er ganske fin inden dag. De kunne dog med fordel have skåret skåret ind til benet og lavet et par afsnit mindre.

    Kruse13-06-16 12:09

  • 0

    Jeg synes, at "Jessica Jones" er langt mere interessant end Daredevil. Jeg fandt Daredevil ret lang i spyttet, og selve hovedpersonen ret kedelig. Der er alt for lidt historie strakt ud over en sæson.

    Jessica Jones derimod synes jeg havde en god opbygning, som for mig aldrig blev kedelig.

    Herrguth13-06-16 14:31

  • ★★★★★★0

    Skåret ned til ratings, så er de to serier for mig jo også tæt, med henholdsvis 8/10 og 7/10.

    T. Nielsen13-06-16 15:40

  • ★★★★★0

    JJ > DD (any day) 

    Lars!13-06-16 23:17

  • 0

    Jeg så en af mine guilty pleasures i går. Bad Boys. Havde fra tid til anden svært ved at holde koncentrationen fuldt ud, men var alt i alt ganske fint underholdt. Igen. :)

    Bony13-06-16 23:54

  • ★★★★0

    Hvis du er gået i gang, ved du vel om den indtil videre fanger dig nok, til at du gider se videre? Skal du tage mig for pålydende, så skriver jeg endda at den er mig svagest i starten. 

    Jeg er skam fænget, men ikke max. Og hvis vi skal helt frem til afsnit 7 før der kommer gang i sagerne, så står jeg sikkert af for længst. Men nu må vi se. Lidt tidligt at konkludere noget, er kun lige startet. 

    Babo14-06-16 00:35

  • ★★★★★★0

    Monsters University (2013)

     

    Sød og hyggelig, men også med en følelse af at det er lovligt formularisk. Pixar’s evne til at puste liv i sine figurer fornægter sig dog ikke, så det er svært ikke at føle med dem, trods svagheder.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen14-06-16 08:41

  • ★★★★★0

    Dårligste Pixarfilm jeg har set. Utrolig ideforladt. Men en dårlig pixarfilm er jo ikke en dårlig film. 

    Lars!14-06-16 08:45

  • ★★★★★★0

    Hmm, jeg synes personligt at Cars 2 var værre og den var faktisk en dårlig film i min bog.

    T. Nielsen14-06-16 08:59

  • ★★★★★0

    Ikke set. :) Har heller ikke set Brave, som jeg hører, at mange ikke kan lide. 

    Lars!14-06-16 09:32

  • ★★★★★★0

    Brave var jeg heller ikke specielt vild med. Lige et nøk bedre end Cars 2 måske, men for mig også et nøk under MU trods alt. 

    T. Nielsen14-06-16 09:40

  • ★★★★★★0

    Babes in Toyland (1934)

     

    Dette familieeventyr med komikerparret Laurel & Hardy, herhjemme kendt som Gøg og Gokke er på næsten samtlige områder så dateret, at det indimellem arbejder for filmen. F.eks. er de masker de har brugt, for at genskabe de tre små grise, så grimme og kunstige, at det giver dem en ofte sær (måske endda spooky) udstråling. Set med vore dagens øjne, er filmen i sig selv næppe heller specielt morsom eller spændende. Men på deres egen bedagede facon, så har vores hovedpersoner bare et eller andet gennemført sympatisk, som det er svært ikke at holde af og nyde og så er historien i sig selv egentlig rigtig rigtig god. Så uanset svagheder set med nutidens mere kritiske øjne, så er det en film der tiltaler mig og som jeg hygger mig med at se.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen14-06-16 10:51

  • ★★★★★★0

    We Are Twisted Fucking Sister! (2014)

     

    Tidstypisk musikdokumentar, her om de farverige glamourrockere Twisted Sister og deres vej mod berømmelsen, hvor gennembruddet kom med MTV’s storhedstid. Her sættes fokus på tiden før og op til, med vægt på interviews af bandets brogede, men måske ikke altid lige sympatiske personligheder. Har man hørt musikken, eller nærmere deres få hits som ung (jeg har), så er der muligvis lidt at komme efter, men ellers er jeg ikke så sikker.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen14-06-16 11:06

  • ★★★★1

    The Conjuring 2 - 6/10

    Ret skuffende efterfølger, desværre. Den kan nok snige sig op på 6/10 med lidt god vilje. For det første er den overlang. Jeg følte at jeg så den samme scene igen og igen. WAN udnyttede klichéerne effektivt i den første film. Gør han ikke her. Jeg var hele tiden 5 skridt foran filmen. Og så er der alt for mange billige jump scares. Nogle virkede, andre var bare kedelige. Stadig fint skuespil og lyddesign samt nogle effektive scener. Men luften er gået ud af ballonen. 

    Babo14-06-16 11:41

  • ★★★★0

    Spring Breakers - 7/10

    James Franco som gangsta med metaltænder, der spiller en Britney Spears sang på klaver. Det havde jeg ikke fantasi til at forestille mig, men det her er måske hans bedste præstation :) Instrueret af den kontroversielle instruktør Harmony Korine, der atter tager udgangspunkt i den vilde ungdom og lægger ikke fingrene imellem. Det er en syret og utrolig morsom film, selvom tredje akt skuffer en smule. Billed- lydsiden er eminent. 

    Babo14-06-16 12:04

  • ★★★★★★0

    Det er nogle år siden jeg så Spring Breakers og det er ved Gud ikke en film jeg gider mindes:-) Måske det min alder, men fandt den trættende og hysterisk, med kun få formildende tiltag der gjorde at jeg ratede den 5/10. 

    T. Nielsen14-06-16 15:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen