Ny dokumentar om 2. sæson af "The Mandalorian" på vej til Disney+

"Star Wars"-fans får en ekstra julegave 25. december.

Her blænder Disney+ nemlig op for dokumentaren "Disney Gallery: The Mandalorian – Making of Season Two", der handler om skabelsen af samtlige otte episoder fra den populære series 2. sæson.

Publikum får angiveligt et grundigt indblik i den kunstneriske proces med at udvide historien i det fascinerende og western-agtige univers fyldt til randen med dusørjægere, robotter, eksotiske rumvæsner og glubske rum-monstre.

Programmet byder nemlig på masser af behind the scenes-klip fra optagelserne samt interviews med skuespillerne og instruktørerne.

Læs også: "The Mandalorian": Boba Fett får sin egen seje plakat efter nyeste episode

2. sæson af den første live action-serie hensat til den fjerne galakse har budt på gensyn med fan-favoritter som Ahsoka Tano, Boba Fett og Bo-Katan Kryze, alt imens en vis Baby Yoda naturligvis også er løbet med en stor del af opmærksomheden.

"Making of Season Two" rammer Disney+ 25. december, hvilket er præcis en uge efter afslutningen på 2. sæson.

3. sæson af "The Mandalorian" er sat til at få premiere på Disney+ i julen 2021.

Kommentarer

Ny dokumentar om 2. sæson af "The Mandalorian" på vej til Disney+

  • ★★★★★★0

    Jeg kan mægtigt godt lide serien, den er god underholdning. Jeg får dog nok aldrig taget mig sammen til ligefrem at se en dokumentar om tilblivelsen af den.

    T. Nielsen17-12-20 09:05

  • ★★1

    Jeg kan mægtigt godt lide serien, den er god underholdning. Jeg får dog nok aldrig taget mig sammen til ligefrem at se en dokumentar om tilblivelsen af den.

    Lige netop denne serie synes jeg, at dokumentaren er guld værd, hvis man er interesseret i at se, hvordan filmbranchen kommer til at udvikle sig de næste mange år. 

    Ja, der er selvfølgelig fokus på Star Wars, men de trækker så mange forskellige folk ind i det, at jeg råder alle film- og serieelskere at se det, selv uden at have set The Mandalorian. :-)

    Jeg skal i hvert fald helt klart se 2. sæson af dokumentarserien. :-)

    The Paki Don17-12-20 10:10

  • ★★★★★★0

    Jeg tror den første kun er lidt over en halv time lang, så det at have med at gøre. Den er også formet lidt i retning af Favreaus gamle interview-show, eller hvad man skal kalde det, Dinner for Five, hvilket var virkelig godt. Jeg er stadig småirriteret over, at det er så pissesvært at finde på DVD til en fornuftig pris.

    Zero Cool17-12-20 10:12

  • ★★★★★★0

    Lige netop denne serie synes jeg, at dokumentaren er guld værd, hvis man er interesseret i at se, hvordan filmbranchen kommer til at udvikle sig de næste mange år. 

    Ja, der er selvfølgelig fokus på Star Wars, men de trækker så mange forskellige folk ind i det, at jeg råder alle film- og serieelskere at se det, selv uden at have set The Mandalorian. :-)

    Jeg skal i hvert fald helt klart se 2. sæson af dokumentarserien. :-)

    Fin anbefaling - tror også jeg vil se den. Så har jeg også lige nået at gøre 2. sæson færdig.

    Wayne17-12-20 10:13

  • ★★★★★★0

    Lige netop denne serie synes jeg, at dokumentaren er guld værd, hvis man er interesseret i at se, hvordan filmbranchen kommer til at udvikle sig de næste mange år. 

    Ja, der er selvfølgelig fokus på Star Wars, men de trækker så mange forskellige folk ind i det, at jeg råder alle film- og serieelskere at se det, selv uden at have set The Mandalorian. :-)

    Jeg skal i hvert fald helt klart se 2. sæson af dokumentarserien. :-)

    Det var da en klar anbefaling. Mit udgangspunkt var netop, at der var så mange "dokumenterer" om film jeg ikke får set, hvor der måske gemmer sig noget interessant bag. Jeg tager dit skriv ind og tjekker det måske så ud.

    T. Nielsen17-12-20 12:34

  • ★★0

    Sæsonfinalen har ikke just gjort interessen mindre 

    Thomas Fenger18-12-20 16:38

  • ★★0

    Sæsonfinalen har ikke just gjort interessen mindre 

    Den var så sej!! Jeg sad og råbt højt til sidst 

    Tiany18-12-20 16:49

  • ★★★★★★0

    Nu håber jeg satme at I blev hængende til credits var overstået.

    Zero Cool18-12-20 17:05

  • ★★★★1

    Nu håber jeg satme at I blev hængende til credits var overstået.

    Jeg har gjort det til en vane - uanset hvad jeg ser - altid at spole hele vejen igennem credits med billede på. Det er super nemt og hurtigt på en Apple TV med det trykfølsomme panel.

    På den måde får jeg tit post credit scener på film eller tv-serier, hvor jeg på ingen måde havde forventet det.

    S. Rico18-12-20 17:49

  • ★★★★★★0

    Jeg fangirlede ret hårdt over dagens afsnit.

    Jeg er pænt stor fan af Katee Sackhoff og landingen på Cruiseren havde ret meget Battlestar Galactica over sig.

    Jeg grinede også over Bib Fortunas (jeg formoder at det var ham) brug af "maclunkey", et lille stik til Lucas' sidste ændring i A New Hope, før Lucas solgte hele balladen til Disney.

    Nå ja, så var det også ret cool, at de fortæller at Dark Troopers i tidligere udgaver var mennesker, et lille nik til det gamle EU.

    Zero Cool18-12-20 18:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen