Sådan helt generelt, så virker hverken straf eller skæld-ud. Konsekvens er noget andet, selvom det er en flydende grænse mellem straf og konsekvens.
Med konsekvens mener jeg, at man får en advarsel eller at børnene er klar over, at hvis de opfører sig på en uønsket måde, så sker følgende. Hvis man siger: "du opfører dig dumt nu, så du må ikke se TV" - så er det en straf, fordi barnet på ingen måde kunne regne ud, at TV-privilegierne ville blive fjernet med den uønskede opførsel.
Skæld-ud ændrer måske kortvarig på en uønsket opførsel, men giver ikke nogen adfærdsændring, og er med til at optrappe en konflikt.
Nu bruger Davenport som eksempel her - det er ikke for at pege fingre eller udstille nogen, det er bare lige ved hånden :)
Hvis en 10-årig dreng roder meget i køkkenet, så ved han godt, at forældrene ikke kan lide det. Men han har jo et andet perspektiv - han ser det nok ikke som noget problem. Så hvis han er uenig i reglerne i huset, så skal der måske skabes en forståelse hos ham om, hvorfor der ikke skal rodes i køkkenet. Skæld ud og straf vil bare gøre ham mere ligegyldig overfor problematikken.
Når Lauge gør noget, han ikke må, så spørger jeg faktisk først, om han synes det var sjovt. Så snakker vi om, hvorfor det ikke er så godt at gøre, som han gjorde. Ikke diktere eller noget andet. I denne uge pjækkede en elev fra en online-time, og jeg spurgte ham først, hvad han lavede - så svarede han ikke. Derefter spurgte jeg ham så, om han kom til at pjække, og han svarede ja. Uden at blive sur, straf eller skæld-ud, så vi kom fælles frem til, at selvom det er skidesvært med online-undervisning, så skal man altså være der. Og at det i alle tilfælde er bedre at sige, at man har brug for en fritime, fordi man slet ikke kan overskue det end bare at blive væk. Det kræver tålmodighed, men jeg er sikker på, at det absolut er tiden værd senere hen.
Alt ovenstående er jo idealiseret - man kan ikke undgå det i hverdagen, men det er noget, man skal være opmærksom på. Jeg er komme til at skælde Lauge ud af og til, når han lige pludselig bare skriver afsindig højt - men jeg prøver altid på at være så rolig, som jeg kan. Vente til han er færdig og så snakke om det. Jeg har også givet nogle værre skideballer til eleverne, men hvis jeg bliver lidt for hidsig, siger jeg også undskyld, og jeg forklarer, hvorfor jeg blev sur, og får dem til at indse hvor de gik over stregen.