Kevin Feiges "Star Wars"-film finder sin manuskriptforfatter

Det er manden bag Marvels kommende "Loki"-serie, der nu sigter mod den fjerne galakse.

Der har været ret stille om Kevin Feiges kommende "Star Wars"-film siden Disneys annoncering tilbage i 2019, men nu har projektet omsider taget et stort skridt fremad.

Marvel-bossen skal udvikle og producere en endnu unavngiven film hensat til den fjerne galakse, og nu har den succesfulde filmmager sammen med Lucasfilm fundet projektets manuskriptforfatter. Det oplyser Deadline.

Læs også: "The Book of Boba Fett": Nyt "Star Wars"-projekt offentliggjort

Valget er faldet på Michael Waldron, der er manden bag Marvels kommende superhelteserie, "Loki", til Disney+. Her fungerer Waldron både som forfatter og executive producer.

Derudover har Waldron også skrevet drejebogen til Sam Raimis kommende "Doctor Strange"-fortsættelse med titlen "Doctor Strange in The Multiverse of Madness". 

Den Emmy-vindende forfatter er desuden kendt for sit arbejde på den syrede animationsserie "Rick and Morty".

Kevin Feiges "Star Wars"-film er stadig omgærdet af mystik, hvad angår plot og premieredato, men Marvel-bossen har tidligere udtalt, at han har en kæmpestor skuespiller i tankerne til projektet. 

Kommentarer

Kevin Feiges "Star Wars"-film finder sin manuskriptforfatter

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen