Arnold Schwarzenegger nedsabler Donald Trump i storslået brandtale

"Præsident Trump er en falleret leder. Han vil gå over i historien som den værste præsident nogensinde."

Igennem sin mangeårige, glorværdige karriere har Arnold Schwarzenegger gået i clinch med alt fra avancerede dræbermaskiner og blodtørstige rumvæsner til krigeriske terrorister og selveste Satan.

Men nu har den østrigske superstjerne indstillet sit sigtekorn på en endnu større og anderledes ægte skurk: Præsident Donald Trump.

I en ny video, som kan ses herunder, sidestiller Schwarzenegger det nylige angreb på den amerikansk parlamentsbygning med Krystalnatten, som udfoldede sig den 9. november i 1938 i datidens Nazityskland, hvor over 7000 jødiske forretninger og 200 synagoger blev ødelagt, og over 90 jøder blev pryglet ihjel. Det skete, efter at den tyske befolkning over en længere periode var blevet gejlet op til at hade jøderne.

Læs også: Ridley Scott: Donald Trump er en tosse

"Det var en aften, hvor der blev begået uhyrligheder mod jøderne af nazisternes svar på The Proud Boys," siger Schwarzenegger, som sidestiller nazisterne med en kendt, racistisk gruppe, som støtter Trump helhjertet og deltog i sidste onsdags terrorangreb, og som præsidenten har haft ualmindeligt svært ved at fordømme.

Dernæst fortsætter Schwarzeneggers historielektion, hvor han taler om den gennemgribende løgnagtighed og intolerance, som både satte sit præg på Nazityskland og det nuværende politiske klima i USA:

"Jeg voksede op i et land, der led efter at have mistet sit demokrati. Jeg voksede op omringet af knuste mænd, der forsøgte at drikke deres skyld over at have støttet historiens mest ondskabsfulde regime væk. De var ikke alle sammen gale antisemitter eller nazister. Nogle af dem fulgte bare med strømmen. De var bare naboerne.

"Det hele startede med løgne, løgne og løgne. Og intolerance. Så fordi jeg kommer fra Europa, så har jeg altså set, hvor galt det kan gå. Jeg ved, der folk her i landet og overalt i verden frygter, at det samme kan ske lige her."

Schwarzenegger tillader sig dog at være optimistisk: "Jeg tror ikke, at det samme vil ske her, men vi er nødt til at være opmærksomme på de konsekvenser, som selviskhed og kynisme skaber. Amerika vil vende stærkt tilbage og vise lyset igen. Vi bliver stærkere, fordi vi nu ved, hvad der kan gå tabt."

Læs også: Arnold: Jeg var møgtræt af studiet under den sidste "Terminator"-film

Østrigeren er, ligesom Trump, medlem af USA's republikanske parti, og han var sågar guvernør i Californien i mange år. Alligevel har han ikke meget til overs for præsidenten eller hans republikanske allierede:

"Præsident Trump forsøgte at omstøde resultatet af et fair valg. Han forsøgte at gennemføre et statskup ved at vildlede folk med løgne. Min far og mine naboer blev også vildledt af løgne, og jeg ved, hvad de løgne kan resultere i.

"Præsident Trump er en falleret leder. Han vil gå over i historien som den værste præsident i historien. Lykkeligvis er han snart lige så irrelevant som et gammelt tweet. Men hvad med dem, der støttede hans løgne og forræderi? Jeg vil minde dem om, hvad Teddy Roosevelt sagde: 'Patriotisme betyder, at man støtter ens land. Det betyder ikke, at man støtter ens præsident.' Mange i mit eget parti har ingen rygrad."

Schwarzeneggers komplette brandtale kan ses herunder – som dog desværre (men måske egentlig ganske passende) er blottet for muntre oneliners, om end østrigeren i det mindste hiver Conans store sværd frem undervejs:

Kommentarer

Arnold Schwarzenegger nedsabler Donald Trump i storslået brandtale

  • ★★★★★1

    Musikken var måske ikke nødvendig, men ellers er det fandme en brandtale af rang <3

    The Insider11-01-21 15:09

  • ★★★★★★1

    Arnold har jo også altid været en af de få gode republikanere;-)

    T. Nielsen11-01-21 15:26

  • ★★★★★0

    Arnold har jo også altid været en af de få gode republikanere;-)

    Præciiiiiis! Det er vel bare ham og Lincoln? <3

    The Insider11-01-21 15:42

  • ★★★★★2

    Hvis jeg var ‘kaner, og Arnold kunne stille op til præsident, ville jeg stemme på ham! Ellers ville det vel altid være Demokraterne, der ville få min stemme.

    David Lund11-01-21 16:19

  • 1

    Arnold has spoken, Trump is going down.....

    TheRealLukeSkywalker11-01-21 18:39

  • ★★★★★★0

    Hvis jeg var ‘kaner, og Arnold kunne stille op til præsident, ville jeg stemme på ham! Ellers ville det vel altid være Demokraterne, der ville få min stemme.

    Clinten kunne også (han var jo borgmester en overgang) - men ellers enig.

    Wayne11-01-21 19:34

  • ★★★1

    Way to go, Arnold :)

    Tror sgu lige jeg svinger en Terminatorfilm på i aften :)

    Gormanden11-01-21 20:38

  • 1

    Clinten kunne også (han var jo borgmester en overgang) - men ellers enig.

    Manden er dundrende racist?

    T'hain11-01-21 21:02

  • ★★★★★★1

    Manden er dundrende racist?

    Dundrende ligefrem og alligevel har han castet Freeman flere gange, aldrig dræbt en “indianer” i sine westerns og gjort netop en native American alt andet end stereotyp. Så om manden har racistiske tendenser skal jeg ikke kunne sige (har aldrig hørt det før). Men dundrende, næppe!

    T. Nielsen11-01-21 21:11

  • ★★★★0

    Manden er dundrende racist?

    FINT! Det er jeg også, omend det mere er kulturen fremfor mængden af melanin i huden, der er udslagsgivende her! 

    Gasivodo11-01-21 23:35

  • ★★★★★1

    FINT! Det er jeg også, omend det mere er kulturen fremfor mængden af melanin i huden, der er udslagsgivende her! 

    Ja, de skide afrikanere med deres gode humør, bongotrommer og mangel på forståelse for janteloven og rød grød med fløde, mand!

    David Lund11-01-21 23:53

  • ★★★★★★0

    Manden er dundrende racist?

    Kildemateriale tak.

    Wayne11-01-21 23:57

  • ★★★★1

    Er det ikke nemmere at kalde Clint'en led mod kvinder! Den er jo vist god nok! 

    "Ja, de skide afrikanere med deres gode humør, bongotrommer og mangel på forståelse for janteloven og rød grød med fløde, mand!"

    Ved jeg ikke noget om, har kun skudt på irakere, afghanere, serbere og albanere. 

    Gasivodo12-01-21 00:44

  • 2

    Hvis Trumpen stadig havde adgang til Twitter, mon ikke hans modsvar ville være ........... "I'll be back!"?

    Camie12-01-21 11:22

  • ★★★★★1

    Hvis Trumpen stadig havde adgang til Twitter, mon ikke hans modsvar ville være ........... "I'll be back!"?

    Satser dog på, at hans politiske karriere er terminated.

    The Insider12-01-21 12:49

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen