Biopic om John McCain er på vej

Filmen fortæller historien om én af USA’s helt store sønners fantastiske og inspirerende liv. 

Den tidligere amerikanske senator og præsidentkandidat John McCain bliver omdrejningspunktet i en kommende biopic om den afdøde republikanske toppolitikers fantastiske liv og karriere.

Et liv, det blandt andet bød på et næsten seks år langt ophold i vietnamesisk fangenskab under Vietnam-krigen, hvor McCain gjorde tjeneste og udførte adskillige bombetogter inden et skæbnesvangert styrt næsten kostede ham livet i 1967.

I fængslet blev den sårede amerikaner udsat for svære prøvelser og tortur, inden han endelig blev løsladt i 1973. Forinden havde McCain afslået et tilbud om at blive sat fri allerede i 1968 – angiveligt fordi han ikke ønskede at lade sine lidende soldaterkammerater i stikken.

Læs også: Donald Trump skulle have spillet USA's præsident i "Sharknado 3"!

Siden blev McCain kendt som en særdeles populær og vellidt senator for republikanerne. Skønt politikeren aldrig nåede helt til tops i Det Hvide Hus, var han til det sidste uhyre respekteret på tværs af partiskel for sit venlige væsen og for sin store indsats for det fædreland, han skattede så højt helt indtil sin død i 2018. 

Den kommende biopic udspringer af vennen Mark Salters biografi: "The Luckiest Man: Life With John McCain". Salter skriver også selv manuskriptet i samarbejde med tv-produceren Craig Turk ("The Good Wife"). Projektet har fået McCain-familiens velsignelse, og det er sågar John McCains enke, Cindy, der skal agere executive producer.

Det vides endnu ikke, hvem der skal portrættere John McCain i den nye film, og en premieredato er heller ikke blevet offentliggjort. Ed Harris har tidligere spillet McCain i den prisbelønnede tv-film "Game Change".

Kommentarer

Biopic om John McCain er på vej

  • ★★★★★★0

    Nåede lige at læse det som John McClane ...

    Wayne18-01-21 09:31

  • ★★★★★★0

    Nåede lige at læse det som John McClane ...

    Jeg tænkte også først Die Hard, og nåede at blive enig med mig selv om, det var en utraditionel men fed ide :)

    Men en John McCain biopic er oplagt.

    Game Change er for i øvrigt virkelig godt.

    Guldager18-01-21 10:11

  • 0

    Én af de store sønner, som alligevel ikke kunne gennemskue, at han med Palin inviterede den mest rabiate fløj til bordet. 

    ZimaBlue18-01-21 12:08

  • ★★★★★★0

    Jeg tænkte også først Die Hard, og nåede at blive enig med mig selv om, det var en utraditionel men fed ide :)

    Men en John McCain biopic er oplagt.

    Game Change er for i øvrigt virkelig godt.

    Uden tvivl en spændende mand, med en spændende historie - og sine meningers mod. Jeg gider godt vide mere.

    Wayne18-01-21 12:13

  • ★★★★★0

    Og i modsætning til en hvis anden accepterede han når han havde tabt.

    Elwood18-01-21 12:22

  • ★★★★★0

    "Game Change" var FANTASTISK! Hvis de kan få en som Jay Roach bag kameraet, som kan optrevle og udstille alle nuancerne, så er jeg helt sikkert med om bord.

    The Insider18-01-21 12:35

  • ★★0

    Nåede lige at læse det som John McClane ...

    Samme her :)

    MadMartigan18-01-21 12:56

  • ★★★★★0

    Det måtte jo komme, men så er spørgsmålet om den bliver nuanceret, eller om det bare bliver en hyldest... 

    Én af de store sønner, som alligevel ikke kunne gennemskue, at han med Palin inviterede den mest rabiate fløj til bordet.

    Mon ikke han vidste det... En tidlig indsigt i hvilke støtter man havde brug for, hvis man skulle til magten i USA, hvor det yderste højre bare vokser og vokser. Og det ved de republikanere som ikke tager afstand fra Trump også. 

    Lars!18-01-21 13:42

  • ★★★★★0

    Jeg er helt solgt på ideen om, at lave en mockumentary biopic om John McClane!

    David Lund18-01-21 16:19

  • 0

    Mon ikke han vidste det... En tidlig indsigt i hvilke støtter man havde brug for, hvis man skulle til magten i USA, hvor det yderste højre bare vokser og vokser. Og det ved de republikanere som ikke tager afstand fra Trump også. 

    Det har du nok ret i. Men uanset, så er Palin et grimt kapitel i McCains liv, men godt stof til en film.

    ZimaBlue18-01-21 16:41

  • ★★★★★0

    Netop "Game Change" handler om samspillet mellem McCain og Palin - og hvor det mildest talt er tydeligt, at Palin blev udpeget af ivrige kampagnefolk, som alt for sent indså, hvilket katastrofalt, politisk selvmål, de havde begået. Man får helt ondt af McCain og Co. Julianne Moore er fantastisk som Palin, og Ed Harris og Woody Harrelson er også eminente i den.

    The Insider18-01-21 17:25

  • ★★★★0

    Netop "Game Change" handler om samspillet mellem McCain og Palin - og hvor det mildest talt er tydeligt, at Palin blev udpeget af ivrige kampagnefolk, som alt for sent indså, hvilket katastrofalt, politisk selvmål, de havde begået. Man får helt ondt af McCain og Co. Julianne Moore er fantastisk som Palin, og Ed Harris og Woody Harrelson er også eminente i den.

    Enig i det hele.

    Jeg tror, at McCain vurderede, at han kun havde en chance, hvis han enten valgte en sort vicepræsident (hvilket ville have været for obvious) eller en kvindelig – en game changer.

    Palin var/er en kvinde med ben i næsen, som jeg dog ikke vil betegne som rabiat (med mit kendskab til hende fra perioden - jeg har ikke fulgt så meget op efterfølgende). Men selvfølgelig på den yderligere højrefløj i partiet. Og så gik det selvfølgelig for sent op for McCain, hvor snotdum hun er :)

    Men: En biopic om McCain virker indlysende. Skudt ned over Vietnam og røg i fangelejr - blev tilbudt at slippe fri, fordi han var en senators søn, men nægtede at forlade sine krigskammerater og sad i fangelejr i flere år. Derefter en flot karriere i politik.

    Siden Clinton slog Bush Sr., har jeg hele mit liv altid heppet på de demokratiske kandidater, men McCain tror jeg ikke ville have være en katastrofe.

    chandler7518-01-21 18:04

  • ★★★★★★1

    Palin er bestemt et af de mange symptomer på hvad der er er galt med det amerikanske samfund som helhed og specifikt Republikanerne, som ledte frem til Trump. Samt det splid der er mellem borgerne.

    Det korte af det lange er, at hun var ude på den yderste højrefløj, når det kom til religion og talte til den samme typer, som i dag påstår at Trump er Guds udvalgte. Hun var meget pro-våben, anti-abort, og særdeles anti-miljø, da hun var for olieudvinding i Alaska.

    Den tone som der er i amerikansk politik i dag, samt holdningen "os mod dem", i høj grad kan tilskrives Palin og hendes måde at føre sig frem på. Samt de skøre skræmmebilleder, som hun lavede af demokraterne og især af Hillary Clinton.

    Jeg mener også at en stor del af hendes andre politiske meninger lå ret tæt på hvad der er standarden for Republikanerne.

    McCain var helt anderledes på mange punkter og der er optagelser af ham, hvor han retter på sine støtter og tager afstand fra de skøre påstande om, at Obama skulle være muslim, samt at han ikke er amerikansk statsborger.

    Uden Nixon, Reagan og Palin, ingen Trump. Så stor en påvirkning har hun haft på amerikansk politik, på mest ondt, faktisk næsten intet godt. :)

    Zero Cool18-01-21 18:38

  • ★★★★★★0

    Jeg er helt solgt på ideen om, at lave en mockumentary biopic om John McClane!

    Vi sælger ideen til Hollywood og bliver milliardærer ;-)

    Wayne19-01-21 00:21

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen