Trailer: Første monsterfede trailer til "Godzilla vs. Kong"

To af filmhistoriens største bæster tørner sammen i det længe ventede actionbrag.

Forleden blev premieren på "Godzilla vs. Kong" rykket frem til den 26. marts i år. Den ambitiøse monsterfilm er blevet udskudt talrige gange de seneste år, og fans har samtidig ventet utålmodigt på en forsmag på Adam Wingards film.

Og den forsmag har vi omsider fået i dag, hvor Warner Bros. har udgivet den første trailer til "Godzilla vs. Kong". Traileren kan ses herunder.

Filmen fungerer både som en fortsættelse til "Godzilla II: King of the Monsters" og "Kong: Skull Island". Den instrueres i øvrigt af Adam Wingard ("You're Next", "Blair Witch"), mens manuskriptet er skrevet af Max Borenstein ("Godzilla") og Eric Pearson ("Thor: Ragnarok").

Der er vel at mærke ikke tale om filmhistoriens første møde mellem de ikoniske filmmonstre. I 1962 udkom den japanske "King Kong vs. Godzilla". Men som nedenstående, actionfyldte trailer slår fast, så har den spritnye monsterfilm et markant større budget end sin forgænger.

Som sagt udkommer "Godzilla vs. Kong" i de amerikanske (og formentlig også de danske) biografer i slutningen af marts. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Første monsterfede trailer til "Godzilla vs. Kong"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen