Kunstner forvandler Viggo Mortensen til superskurken Magneto

Hvordan ville den dansk-amerikanske skuespiller mon se ud som Marvel-skurk? Det har en dedikeret fan nu givet os svaret på.

Vi venter stadig på, at et nyt kuld af skuespillere overtager rollerne som superheltene (og superskurkene) fra Marvel-tegneserien "X-Men", når Marvel Studios snart introducerer mutanterne i selskabets etablerede filmunivers, det såkaldte MCU.

Filmselskabet 20th Century Fox har i årenes løb udgivet en lang række "X-Men"-film og -spin-offs, men efter at Disney købte Fox for cirka 330 milliarder kroner, kom det hurtigt frem, at Disney havde tænkt sig at viske tavlen ren og fremadrettet se bort fra alle de tidligere "X-Men"-fim.

Og en amerikansk Marvel-fan ved navn Dylan, som går under kunstnernavet BFHDesign på Instagram, mener åbenbart, at den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen ("Falling", "Captain Fantastic") ville være perfekt til rollen som superskurken Magneto.

Se også: Moovy TV møder Viggo Mortensen!

Magneto er tidligere blevet spillet af henholdsvis Ian McKellen og Michael Fassbender – sidstnævnte spillede senest rollen i forrige års "X-Men: Dark Phoenix".

Magneto er også kendt som Erik Lehnsherr – en holocaust-overlever, som kæmper for at sikre, at mutanterne aldrig skal gennemleve samme forfølgelse og lidelse som hans jødiske forfædre. Han kan manipulere magnetfelter og metalliske elementer, og så har han i årenes løb både bekæmpet og samarbejdet med de gode "X-Men"-mutanter.

Der går nok nogle år, før "X-Men"-karaktererne dukker op i MCU, men hvis Mortensen vitterligt bliver hyret, kan det altså være, at han kommer til at se nogenlunde således ud i rollen:

SE VIGGO MORTENSEN SOM MAGNETO HER.

Det er i øvrigt ikke første gang, at en udenlandsk kunstner har lavet noget fanart med en dansk skuespiller som omdrejningspunkt – for et lille års tid siden skrev vi om en anden kunstner, som havde forvandlet danske Nikolaj Coster-Waldau ("Game of Thrones") til Batman-skurken Two-Face.

Moovy TV mødte i øvrigt flere af de såkaldte "X-Men" forrige år op til premieren på "X-Men: Dark Phoenix". Det viste sig endda, at et par af dem vitterligt har superkræfter! Se bare her:

Kommentarer

Kunstner forvandler Viggo Mortensen til superskurken Magneto

  • ★★★0

    Kunne være fedt, men tror ikke at han er interesseret i at være med i nogle superhelte franchises. 

    MOVIE100030-01-21 14:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen