Disney+ lancerer underkategorien STAR til mere "voksent" indhold

Alle dem, som ikke kun gider animationsfilm, superhelte, "Star Wars" og Disney-klassiskere, kan se frem til mere "voksent" indhold på Disney+.

Disney+ kom flot fra start med sin lancering i Danmark tilbage i september sidste år, og med mere end 86 millioner abonnementer globalt har Disneys streamingtjeneste overgået alle målsætninger. Men målsætningen for slutningen af 2021 er mere end en fordobling af antallet af abonnementer, og det kræver nye tiltag for at lukke kunder ind i butikken.

I en virtuel pressekonference i dag er det derfor blevet annonceret, at Disney+ i næste måned lancerer deres nye underkategori, STAR, som vil tilbyde mere "voksent" indhold til de forbrugere, der søger andet end animationsdyr og superhelte. Annonceringen kommer ovenpå flere sejlivede rygter om netop sådan en underkategori.

LÆS OGSÅ: ABONNENTERNE STRØMMER TIL: DISNEY+ OVERGÅR ALLE FORVENTNINGER

Helt konkret vil STAR-kategorien tilbyde film, tv-serier og kommende originale produktioner fra de film- og tv-selskaber, Disney ejer. Det betyder et hav af film og tv-serier, som hører under 20th Century Studios, FX, Searchlight Pictures, HULU og ABC Family.

STAR dukker op på Disney+ 23. februar i næste måned, og ved launch vil der blive tilføjet godt 300 nye titler på streamingtjenesten.

Her kan forbrugere se frem til timevis af klassiske tv-serier som "Lost", "How I Met Your Mother", "Buffy the Vampire Slayer", "American Dad", "Criminal Minds", "The Americans", "It's Always Sunny in Philadelphia", "Desperate Housewives", "Greys hvide verden", "Scrubs", "Sons of Anarchy" og meget andet.

På filmfronten kommer der også en ordentlig omgang af film, som primært henvender sig til de voksne. Alle "Die Hard"-filmene, Spike Lees "25th Hour", "Black Swan", "Con Air", "Deadpool" og "Deadpool 2", "Logan", "The Fly", flere Wes Anderson-film, "Pretty Woman", "The Thin Red Line", "Signs", "The Devil Wears Prada", den dansk-producerede dokumentar "The Cave" og mange flere vil være at finde på tjenesten ved lancering.

nye originale produktioner på vej

Disney meddeler, at der i løbet af 2021 vil være tilføjet 2100 nye titler fordelt på film og serie-episoder alene på den danske tjeneste. Foruden de mange nye Marvel- og "Star Wars"-serier der er på vej, vil der også komme originale STAR-produktioner.

Her kommer der blandt andet voksentegnefilmsserien "Solar Opposites" fra skaberne bag "Rick & Morty", ungdomsserien "Love, Victor", Ryan Murphys spin-off-serie "American Horror Stories", DC-serien "Y: The Last Man", "Only Murders in the Building" med Steve Martin og Martin Short, "Dopesick" og flere.

star er børnesikret

Ved annonceringen lægger Disney også stor vægt på, at Disney+ fortsat primært henvender sig til børnefamilier og de helt unge. Derfor vil STAR-kategorien også være sikret med en omfattende forældrekontrol, der gør, at ingen bør kunne forvilde sig uheldigt ind på siden med det voksne indhold.

Her vil der være mulighed for kodelås, mail-aktivering og andet for at sikre komplet kontrol over, hvem i husstanden der benytter sig af underkategorien.

STAR står til at blive en game changer for Disney+ og deres kamp i streamingkrigen, hvor udvalget og målgruppesætning nu vil være endnu større.

Kommentarer

Disney+ lancerer underkategorien STAR til mere "voksent" indhold

  • ★★0

    Blev Star ikke annonceret d. 10. december til Disney Investors Day? 

    The Paki Don28-01-21 11:44

  • ★★1

    Blev Star ikke annonceret d. 10. december til Disney Investors Day? 

    Jo, navnet blev luftet, men i dag fik vi en konkret lancering af hvad det indeholder. :) 

    Mikkel Abel28-01-21 11:55

  • ★★0

    Fedt, det bliver godt :-)

    Weird_J28-01-21 12:06

  • 0

    Det er nu ikke nogen nyhed, men nu kan vi se hvad noget af indholdet bliver.

    TheRealLukeSkywalker28-01-21 12:27

  • ★★★★6

    23. februar i næste måned

    Øv, jeg håbede lige på, at det var 23. februar i denne måned :(

    dyg28-01-21 13:04

  • 0

    Det er et tegn at Lost kommer derpå også, jeg har længe gerne ville gense det.

    Derudover har jeg haft lyst til at prøve at se It's Always Sunny, nu da det er den længst kørende amerikanske komedie serie nogensinde. Det må der næsten være en god grund til den er.

    Superknys28-01-21 19:25

  • 1

    Ser umiddelbart ud til at være et helt "ok" udvalg. Ser dog ud til, at både Viaplay og HBO Nordic kommer til at miste lidt titler i svinget?

    steadi28-01-21 20:07

  • ★★★★★★2

    Ser umiddelbart ud til at være et helt "ok" udvalg. Ser dog ud til, at både Viaplay og HBO Nordic kommer til at miste lidt titler i svinget?

    Det betyder ikke noget for HBO Nordic. I købet af i år, bliver de lavet om til HBO Max og så bliver der fyldt alverdens sager derpå.

    Zero Cool28-01-21 20:09

  • ★★★0

    Ingen Alien?

    Gormanden28-01-21 21:38

  • ★★2

    i DRs nyhed er indholdet listen over film lidt mere udførlig :)

    www.dr.dk/nyheder/kultur/film/streamingkrigen-fortsaetter-disney-afsloerer-stort-tiltag

    Ingen Alien?

    Ikke endnu - men hvis de har planer om at sparke liv i den franchise igen, så er det naturligt de holder lidt på den.

    Tiany29-01-21 08:10

  • 0

    Lidt ærgerligt man ikke kan forlænge sit abonnement inden 23. februar hvor prisen stiger.

    Bjur29-01-21 08:53

  • ★★★★★2

    Der kommer Commando og White Men Can’t Jump! Jeg har ikke brug for mere overtalelse end det!

    David Lund29-01-21 19:24

  • 0

    Og Arachnophobia!

    Popeye29-01-21 19:26

  • ★★★★★0

    Og Arachnophobia!

    Ja mand! Men den købte jeg for ikke så lang tid siden på ITunes, da den var på tilbud. Men fedt alligevel!

    David Lund29-01-21 20:18

  • ★★★★★★0

    Og Arachnophobia!

    Jeg har den på bd og genså den for ikke så længe siden. Den var stadig fun, om end ikke helt så god som jeg huskede den. Ratede den 6/10. 

    T. Nielsen29-01-21 20:28

  • 0

    Derudover har jeg haft lyst til at prøve at se It's Always Sunny, nu da det er den længst kørende amerikanske komedie serie nogensinde. Det må der næsten være en god grund til den er.

    Det er muligvis også den bedste amerikanske komedieserie nogensinde!

    ZimaBlue29-01-21 23:41

  • 0

    Det er muligvis også den bedste amerikanske komedieserie nogensinde!

    Jamen så glæder jeg mig da helt sikkert!

    Superknys30-01-21 17:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen