Forum - Forum-tråd: Os med børn:-)

Os med børn:-)

  • ★★★★★★0

    Jeg ved egentlig ikke, om de er venner...har man venner, når man er 3,5 år? 

    Men jeg tænker også, at han forhåbentlig bare finder nogle andre...

    Guldager 1-02-21 13:06

  • ★★★0

    Betteskiden herhjemme har været syg siden fredag. Hun virkede lidt dvask, da vi hentede hende i dagplejen fredag eftermiddag. Om aftenen havde hun 40 i feber.

    Vi gav vagtlægen et kald (mest fordi ... 40 i feber ...), men de var ikke bekymrede.

    Lørdag vågnede hun op lidt mere frisk, men i løbet af eftermiddagen steg temperaturen igen til lidt over 40 grader, og hun begyndte at få balancebesvær og følte, at hun var ved at falde ned, når hun sad ved mig eller sin mor, og hendes vejrtrækning var i små stød, som om hun havde meget ondt (selvom hun sagde, at hun ikke havde). Så nyt opkald til vagtlægen, der ringede til børnemodtagelsen, som ville se hende med det samme. Det var klokken 18. Vi var vel derinde 18:45.

    Så kunne farmand her ellers pænt sidde i bilen og vente, fordi der selvfølgelig kun måtte komme én forælder med ind. I parkeringsbåsen ved siden af sad en anden far i samme situation (øjensynligt).

    2 timer senere (jeg gik mig en god tur i Aalborg by, mens jeg ventede) kom både datter og mor heldigvis med hjem. Mistanke om en infektion af en art, der havde sat sig på lillehjernen (deraf balance-problemer). Det lød farligt, men ikke mere farligt, end at de sendte hende med os hjem, selvfølgelig, godt fyldt med panodil for at slå feberen ned.

    Søndag morgen virkede hun frisk som aldrig før, temperaturen under de 37 og energien helt i top. Der skulle leges og danses. Hun skulle ind til tjek igen (det var aftalt aftenen før), og selvom der stadig var lidt med balancen, så virkede det jo til, at hun var i god bedring. I hvert fald indtil hun havde sovet sin middagslur og vågnede op med en temperatur på 39,9 grader, ingen energi og ingen appetit.

    Så en tredje nat mellem mor og far i vores seng. Shit, det er ikke god søvn, man får på den måde.

    I dag har hun haft lidt feber fra morgenstunden af, men den synes at være aftaget igen. Balancen er stadig ikke i top, men temperaturen er til gengæld ikke steget igen (endnu).

    Fuck, jeg håber, hun er ovre det. Det er første gang, hun er sådan rigtigt syg, og det er jeg fandeme ikke god til, kan jeg godt mærke. At føle sig så hjælpeløs over for sit barn er ... virkelig grimt.

    HonoDelLoce 1-02-21 15:41

    Ja, det er hårdt. Har oplevet det og også haft et par rigtig grimme oplevelser. Håber hun snart er helt frisk igen og god bedring med hende.

    Ang det at hun sover i jeres seng, det kan være lidt presset, men husk også at nyde det. En dag så stopper det og sker aldrig igen. Det synes jeg selv er en mærkelig tanke, selv om den er ganske naturlig.

    T. Nielsen 1-02-21 15:54

  • ★★★★★★0

    Det er mega ubehageligt. Håber det går over hurtigt :)

    ----

    Sønnikke har hovedsageligt to pædagoger i børnehaven. Den ene vil putte ham i en boks, fordi børn skal være på én bestemt måde. Den anden møder børnene ,hvor de er. Den første lader ham græde uden at hjælpe,  fordi han jo skal kunne selv, mens den anden kommer ham i møde,når det er passende. Heldigvis er den anden hans primære pædagog.

    Hun gav mig en artikel i dag om særligt begavede børn, og jeg tror, at han er i den kategori. Det betyder typisk, at han vil skulle have hjælp med det sociale, hvilket er helt fint. Problemet er, at sådanne børn kan blive usikre, fordi de ikke bliver støttet korrekt. 

    Men nogle af de ting, han rammer:

    • Intens temperament- han bliver seriøs hidsig, hvis tingene ikke lykkedes 
    • Perfektionistisk- tegner han bare lidt forkert..se ovenstående :)
    • Sprogligt langt foran - Han er begyndt at sætte ord sammen på engelsk 
    • Spørger ufattelig meget og kan huske svarerne
    • Kan ikke helt skabe en hensigtsmæssig social kontakt
    • Og mange andre ting

    Guldager 1-02-21 15:57

  • ★★★★★★1

    Den første lader ham græde uden at hjælpe

    Har aldrig hørt om børn der vokser, af at blive ignoreret, så håber ikke det er det pædagogen gør?

    T. Nielsen 1-02-21 16:15

  • ★★★★★0

    Guldager - jeg har en særligt begavet dreng. Hvis du har brug for råd og sparring osv. Især fra omkring de 8 år og op, har det givet os en god portion ekstra udfordringer, og det er virkelig ikke nemt.

    David Lund 1-02-21 17:25

  • ★★★★★★0

    Har aldrig hørt om børn der vokser, af at blive ignoreret, så håber ikke det er det pædagogen gør?

    Altså, det er kun når han skal gøre ting såsom at tage tøj på, og han bliver meget utilfreds og lignende situationer. Jeg går stærkt ud fra, at han bliver trøstet, når han slår sig eller andet. 

    Guldager - jeg har en særligt begavet dreng. Hvis du har brug for råd og sparring osv. Især fra omkring de 8 år og op, har det givet os en god portion ekstra udfordringer, og det er virkelig ikke nemt.

    Takker. Det er lidt tidligt at sige endnu, men jeg vil sige, det er en meget stærk mistanke. Fagligt skal jeg nok støtte og udfordre - men altså, mit udgangspunkt (som lærer og person) er trivsel før læring

    Guldager 1-02-21 17:38

  • ★★★★★0

    Fagligt er det mindste problem. Følelser og især det sociale er tunge opgaver at løfte herhjemme. Og så hjælper corona shutdown bestemt heller ikke på det. Vores to-årige er begyndt at lave puslespil, der hedder 4 år og opefter, kan hele alfabetsangen og er langt foran sprogligt - så vi frygter lidt, at han også er særligt begavet. Anyway - held og lykke med det =)

    David Lund 1-02-21 18:20

  • ★★★★0

    så vi frygter lidt, at han også er særligt begavet

    Nu er jeg ikke forælder, men jeg kan ikke helt forstå det der. Det er skidt, at ens barn er mere begavet end gennemsnittet?

    chandler75 1-02-21 19:39

  • ★★★★★★0

    Nu er jeg ikke forælder, men jeg kan ikke helt forstå det der. Det er skidt, at ens barn er mere begavet end gennemsnittet...?

    Særlig begavet er generel et udtryk for børn, der er klogere end deres alder, men socialt er de ikke alderssvarende

    Guldager 1-02-21 19:40

  • ★★★★★★0

    Nu er jeg ikke forælder, men jeg kan ikke helt forstå det der. Det er skidt, at ens barn er mere begavet end gennemsnittet?

    Det i hvert fald skidt, hvis de mistrives, fordi de ikke fungerer socialt. 

    T. Nielsen 1-02-21 19:43

  • ★★★★★0

    Det i hvert fald skidt, hvis de mistrives, fordi de ikke fungerer socialt. 

    Præcis dette.

    Vores 9-årige er som en 12-14 årig intelligensmæssigt og som en 5-6 årig følelsesmæssigt og socialt. Den ulighed gør at han ganske enkelt bare ikke passer sammen med hverken alderssvarende i klassen, ældre eller yngre. Han falder lidt skævt ind. Heldigvis kan sunde relationer sagtens skabes i samme aldersgruppe, men det kræver en form for struktur og styring, som andre børn bare ikke har brug for.

    David Lund 1-02-21 20:13

  • ★★★★★★0

    Hvornår blev I opmærksom på det, David?

    Guldager 1-02-21 20:27

  • ★★★★★0

    Hvornår blev I opmærksom på det, David?

    Vi havde det lidt på fornemmelsen i nogle år, men følte egentlig at vi havde godt styr på situationen. Eller... det vil sige, vi vidste, der var et eller andet skævt med ham fra start af, men ikke noget vi ikke kunne håndtere. Lige indtil han for ca. et år tilbage begyndte at få nogle voldsomme vredesudbrud. Igennem dialog med skolen fik vi snakket med en psykolog, der påpegede efter flere samtaler med os (kun forældrene), at det kunne skyldes dette. Han fik taget en IQ-test, som bekræftede teorien. Heldigt for os har han nogle gode lærere, som vi har en god dialog med, så selvom det fortsat er tungt at danse med, har vi efterhånden nok værktøjer til, at vi kan klare det - når overskuddet altså er der. For det tager jo selvfølgelig ret hårdt på hele familien, og det er sgu svært at skulle snakke til ham, som var han både 5 år og 13 år på samme tid.

    David Lund 1-02-21 20:36

  • ★★★★★★0

    Jeg har mødt en del af denne type igennem rollespilsmiljøet - megakloge, men socialt totalt akavet. Jeg tænker dog, at med den rette støtte, så skal han nok få nogle gode værktøjer.

    Mit håb er, at ved at være opmærksom på det tidlig, så vil det hjælpe ham helt gevaldigt. Men igen - jeg ved ikke, om han er i kategorien, der er bare mange af punkterne, hvor han rammer den. Han har også flere gange rettet mig, når jeg laver en sproglig fejl...det er lidt træls :)

    Mit datasæt er også lige præcis 1, så har ikke rigtig noget at sammenlige med. 

    Guldager 1-02-21 20:47

  • ★★★★★★0

    Mit håb er, at ved at være opmærksom på det tidlig, så vil det hjælpe ham helt gevaldigt

    Hvilket hans primære pædagog også er opmærksom på - så hun skal nok hjælpe ham med at lære det her med at kontakte andre, han gerne vil lege med. Hende den gammeldags mener nok bare, at han er pylret og uopdragen...

    Guldager 1-02-21 21:23

  • ★★★★★0

    “Uopdragen” er nok et ord, du kommer til at høre eb del, hvis han passer i kategorien. Vores er i hvert fald autonom, og udfordrer alle fra børn til voksne - det er ofte ren battle of wits herhjemme. 

    David Lund 1-02-21 23:30

  • ★★★★★★0

    Et spørgsmål mere: Har I prøvet at bruge Gifted Children? Og i så fald - kan du anbefale dem?

    Guldager 2-02-21 08:02

  • 2

    Tænk at jeg har misset denne tråd....Jeg har været væk fra dette forum for længe; det er også alle de børns skyld ;)

    Nå, men jeg har jo lige haft barsel med nr. 3 - født under forårets nedlukning. Andre der har fået børn siden sidst? :p

    Wimmie 2-02-21 09:24

  • ★★★★★★0

    Jeg ved det ikke. Kan ikke huske hvor mange vi har, efterhånden ;)

    davenport 2-02-21 10:00

  • ★★★★★0

    Et spørgsmål mere: Har I prøvet at bruge Gifted Children? Og i så fald - kan du anbefale dem?

    Kender dem slet ikke - hverken skole, socialrådgiver eller psykolog har nævnt dem. Det eneste der er blevet nævnt, er den der specialskole for særligt begavede børn, som vi hr fået anbefalet. Men det vil hive ham ud af alle de sunde sociale relatitioner, som er opstået de seneste par år, så selvom det fortsat er i overvejelserne, så hælder vi klart mest til, at lade ham blive i sin nuværende klasse.

    David Lund 2-02-21 10:06

  • 0

    Jeg ved det ikke. Kan ikke huske hvor mange vi har, efterhånden ;)

    Er der kommet flere til siden vi sidst så hinanden...i lørdags? ;)

    Wimmie 2-02-21 10:26

  • ★★★★★★0

    Man skulle tro vi var katolikker.... Kommer til at tænke på den der Monty Phyton sketch, hvor børnene bare dumper ud på gulvet :D 

    davenport 2-02-21 10:31

  • 0

    Man skulle tro vi var katolikker.... Kommer til at tænke på den der Monty Phyton sketch, hvor børnene bare dumper ud på gulvet :D 

    Hehe, nå ja, der skal jo også være nogle til at skændes om hvis tur det er til at besøge os, når vi bliver gamle ;)

    For mit vedkommende er det dog slut - ikke flere ;)

    Wimmie 2-02-21 10:33

  • ★★★★★★0

    Juryen er stadig ude på den her... 

    davenport 2-02-21 10:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen