Tarzan's Hidden Jungle (1955)
Jeg kan undre mig, når nu man har skulle introducere en ny Tarzan som her, efter at Lex Barker havde takket af, at man ikke turde satse mere grandios og storslået.
Jeg er med på, at pengene ikke har været til det vildeste og at filmene på dette tidspunkt var en b-films serieproduktion, der blev spyttet ud til børn og barnlige sjæle. Men der er slet ikke forsøgt, bare at rykke lidt over i den eventyrlige del, hvor Tarzan er en mytisk og spændende skikkelse. Der har ingen visioner været overhovedet.
Historien om en gruppe hvide jægere, der udgiver sig for at være fotografer og som Tarzan naturligvis må stoppe, smider bare Gordon Scott, i hans første film nogensinde, ind i ligningen som var en mand opvokset i junglen og så er det bare det.
Selv set med de øje, som den samlebåndsproduktion den er, er det en tam og tyndbenet forestilling. Som endnu en film i rækken, er det såmænd nydeligt lavet og der er små momenter af underholdning.
I rollen som Tarzan’s kærlighedsinteresse (ingen Jane i denne) er Very Miles i øvrigt både tiltrækkende og bedre end gennemsnittet af de kvindelige skuespillere der har været brugt i de forrige film. Gordon Scott kan til tider virke en anelse ufrivillig komisk.
Bedømmelse: 5/10
Tarzan and the Lost Safari (1957)
For første gang, smækkes der farver på en Tarzan film og wow, hvor bliver det til en gang lækker kulørt oplevelse at se på. Farverne stiller naturligvis nye krav til optagelser og man kan heller ikke genbruge så meget som man tidligere har gjort og tak for det.
I denne her styrter et fly ned i junglen og Tarzan må naturligvis redde de ombordværende, inden vilde dyr og indfødte får fat i dem.
På historiensiden, har man skruet lidt op for det eventyrlige og er man til disse gamle Tarzan film, så er man egentlig ganske godt underholdt, på sådan en søndagsagtig facon.
Jovist, det er blot endnu en samlebåndsproduktion, der er ikke meget nyt under solen eller inde i junglen. Man kan heller ikke frasige sig, at filmen sine steder kan forekomme en lidt klodset. Men for mig bidrager det egentlig ofte lige så meget til underholdningen, så det modsatte.
Gordon Scott går det lidt bedre her i sin anden film som Junglens Konge, selv om han ingen åbenbaring er.
Bedømmelse: 7/10
Tarzan's Fight for Life (1958)
Nu var det med forrige film, lige lykkes at steppe et niveau op og så taber man det hele på gulvet igen her.
Det er slemt nok at man atter har udstyret Tarzan med sin Jane, som ellers har været fraværende i en del film. Man har også smidt en Boy ind, altså deres adaptivsøn ind, fuldstændig uden forklaring og større betydning, uden at kunne præsentere en gang amerikanske familieværdier.
Men filmen er også vitterligt gået tilbage rent scenegrafisk, hvor den ser mere kunstig og flad ud end længe.
Det ville måske være synd at påstå, at Tarzan film har repræsenteret et nuanceret og respektfuldt syn på det afrikanske kontinent’s sorte og oprindelige befolkning. Her udstilles de dog ofte så pinligt, at den racisme man før har måtte sluge, den er svær helt at lade passere.
Historien om (hvid) læge, der prøver at opbygge et hospital i junglen, men hvor en lokal medicinmand og en af hans krigere med alle midler prøver at stoppe det og hvor Tarzan må stoppe dem, er samtidig gennemført småkedelig. Der er ingen ideer, tempoet er sløvt og det virker som man er kørt helt fast.
Filmen har sandsynligvis skulle være springbræt, til den Tv-serie man på det tidspunkt også begyndte at indspille nogle afsnit af, men som ingen Tv-station gad købe. De afsnit blev et par år senere klippet sammen til rædslen ””Tarzan And The Trappers” og udsendt i biografen.
Heldigvis fik Gordon Scott et par film mere, for han er egentlig det bedste ved filmen her og næste film i rækken, den skulle vise sig, at blive noget helt andet og langt mere modigt.
Bedømmelse: 4/10
