Trailer: Ny actionfyldt trailer til "Zack Snyder´s Justice League"

Batman, Superman, Wonder Woman, The Flash, Cyborg og Aquaman er klar til at redde verden. Igen.

Den 18. marts bliver det endelig muligt at se Zack Snyders sagnomspundne, omklippede udgave af "Justice League", når den udkommer på HBO Nordic.

"The Avengers"-instruktøren Joss Whedon overtog i sin tid arbejdet på den oprindelige biografudgave af filmen, hvorefter Whedon omtænkte og omskrev en stor del af filmen. Men efter at have brugt i omegnen af 70 mio. dollars på at lave bl.a. nye computereffekter og scener får vi endelig lov til at se Snyders oprindelige vision for filmen.

"Zack Snyder's Justice League" vil byde på en masse hidtil uset materiale fra de oprindelige filmoptagelser samt 4-5 minutters helt nyoptagede scener.

Og nu har vi fået en splinterny trailer til filmen, som byder på en række hidtil usete klip – bl.a. med superskurken Darkseid. Tidligere teasers antydede i øvrigt, at filmen ville blive udgivet i sort/hvid, men den nye trailer fastslår, at den hele 214 minutter lange superheltefilm altså lanceres i farver:

Kommentarer

Ny actionfyldt trailer til "Zack Snyder´s Justice League"

  • ★★★★★1

    Jeg kan på ingen måde se nogen forskel på denne trailer og de gamle trailers til "Whedons udgave".

    The Insider15-02-21 09:56

  • ★★★★★★1

    Jeg kan på ingen måde se nogen forskel på denne trailer og de gamle trailers til "Whedons udgave".

    Nej - de er som to dråber vand :-D

    Wayne15-02-21 10:07

  • ★★★★★★0

    Skal love for at jeg lige fik sat forventningerne pænt op.

    Wayne15-02-21 10:08

  • ★★★★★1

    Jeg er virkelig blevet så overmæt af Zack Snyders æstetik. Det gør intet for mig mere.

    Kruse15-02-21 10:11

  • ★★★★★0

    Jeg er virkelig blevet så overmæt af Zack Snyders æstetik. Det gør intet for mig mere.

    Same.

    The Insider15-02-21 10:13

  • 0

    Klippe en trailer sammen, DET kan han finde ud af! Men jeg synes også den i store træk ligner Whedons udgave, hvilket nu ikke er så overraskende, eftersom han stort set fulgte Snyders oprindelige oplæg..

    Så spørgsmålet er faktisk bare, hvad er det lige vi forventer her? For min skyld er det primært slut-aktet som der skal ændres, så det håber jeg han gør noget ved.

    T'hain15-02-21 10:21

  • 0

    Jeg kan på ingen måde se nogen forskel på denne trailer og de gamle trailers til "Whedons udgave".

    Der er nu ekstremt mange nye klip med, men tonen er meget ens - hvis det er det du tænker på.

    Gladiator15-02-21 11:09

  • ★★★★★0

    Jeg er enig med T’hain. Synes altid Snyder’s trailere ser vilde ud, men filmene skuffer desværre ret ekstremt efterfølgende. Så denne gang sætter jeg ikke forventningerne op. Men jeg glæder mig alligevel stadig lidt til at se den.

    David Lund15-02-21 11:14

  • 1

    Man kan polere en lort til ukendelighed, men i sidste ende vil det stadigvæk være en lort...

    Men jeg ender sikkert med at se den alligevel :-D

    jarlen15-02-21 11:57

  • ★★★★★★0

    Man kan polere en lort til ukendelighed, men i sidste ende vil det stadigvæk være en lort...

    Men jeg ender sikkert med at se den alligevel :-D

    Smider du den i en dåse, kan du kalde det kunst og udstille den;)

    T. Nielsen15-02-21 12:18

  • ★★★★★0

    Filmen som første gang var et stort meme, ender med at bruge et af de andre store memes selv, "we live in a society" 

    Jeg var færdig af grin.

    Med alt det sat skal da se den en eller anden dag, blot for at se, hvor stor forskel der er eller ikke er.

    Elwood15-02-21 13:25

  • ★★★0

    Der er nu ekstremt mange nye klip med, men tonen er meget ens - hvis det er det du tænker på.

    Det er længe siden jeg så den sidste gang, men kan da også se at der er rigtig mange nye - og lovende - klip med. Glæder mig til at se denne og håber den stepper op på en temmelig skuffende udgave fra  whedon. 

    Gormanden15-02-21 17:15

  • ★★★★★0

    Kan nogen fortælle mig hvorfor Moovy kun deler trailers til trash-film? :p 

    Lars!15-02-21 18:20

  • ★★★★★0

    Kan nogen fortælle mig hvorfor Moovy kun deler trailers til trash-film? :p 

    Det er for at inspirere dig til at bevæge dig væk fra skærmen og omsider få set Edward Saksehånd <3

    The Insider15-02-21 18:23

  • ★★★1

    Kan nogen fortælle mig hvorfor Moovy kun deler trailers til trash-film? :p 

    Du ved jo godt at de sætter standarden efter Battleship inde på redaktionen :P

    MOVIE100015-02-21 18:49

  • ★★★★★1

    Du ved jo godt at de sætter standarden efter Battleship inde på redaktionen :P

    Det jo en umulig standard, intet kan måle sig med.

    Elwood15-02-21 19:47

  • ★★★0

    Essal15-02-21 21:35

  • ★★★★★1

    Det er for at inspirere dig til at bevæge dig væk fra skærmen og omsider få set Edward Saksehånd <3

    Ja, det er lidt flovt at jeg nærmest kun har set et klip fra den. 

    Lars!16-02-21 19:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen