Altså - jeg er ikke så vildt med det, medmindre han genbruger MC's teamer. Jeg hader når filmene skifter musikalsk identitet og temaer. Thor har tre forskellige komponister of temaer, og det er træls. Giachinno har skabt nogle af de bedste temaer i MCU, herunder Dr. Strages.
Danny Elfman leverer musikken til "Doctor Strange 2"
Den legendariske komponist genforenes med instruktøren Sam Raimi på Marvel-superheltens anden solo-film.
Så er der godt nyt til fans af filmmusik i almindelighed og Danny Elfman i særdeleshed: Den fabelagtige komponist skal nemlig komponere tonerne til Marvels kommende superheltefilm: "Doctor Strange in the Multiverse of Madness".
Her genforenes Elfman med Sam Raimi, der som tidligere rapporteret har overtaget instruktørstolen efter Scott Derrickson ("Sinister") på den anden solo-film om den store MCU-troldmand.
Læs også: Dansk komponist vinder prestigefyldt, nordisk musikpris
Elfman har tidligere leveret musikken til Raimi-film som "Darkman", "Spider-Man" og "Spider-Man 2", så samarbejdet mellem d'herrer går langt tilbage.
Derudover er Elfman især kendt for sit mangeårige, stærke samarbejde med instruktøren Tim Burton på film som "Batman", "Beetlejuice" og "Alice i eventyrland", og han er også manden bag titelmelodien til "The Simpsons".
Den 67-årige veteran overtager i øvrigt stafetten efter en anden anerkendt komponist, Michael Giacchino, der komponerede tonerne til den originale "Doctor Strange" fra 2016.
Benedict Cumberbatch er naturligvis tilbage i rollen som Doctor Strange i "Doctor Strange in the Multiverse of Madness", der er sat til at få premiere i marts 2022.