Fint skriv, Bruno. Det beskriver egentlig meget fint, hvorfor jeg er lidt frustreret med de fleste DCEU-film - den evige indblanden og spekulation fra topcheferne.
Moovy Exclusive: Fra "Man of Steel" til "Zack Snyder´s Justice League": Historien om DCEU (Del 1)
Marvel og DC Comics har over de sidste 15 år vokset sig overmenneskeligt store inden for filmens verden. Tegneserieekspert Bruno Olsen beretter om rejsen til den gigantiske succes over fem artikler.
Vi lever i en tid, hvor franchises i høj grad hersker over blockbuster-markedet. Der bruges milliarder af dollars på film med titler, man til en vis grad kender i forvejen, og blandt disse eksisterer franchises baseret på superheltetegneserier.
Under Disney har Marvel styret sin superheltefranchise med forholdsvis sikker hånd gennem de sidste 13 år. En franchise, som har haft stor succes både i biograferne og på tv, hvor der satses hårdt på serier til streamingtjenesten Disney+.
Som det har været tilfældet siden slutningen af 1930'erne, hvor Timely Comics opstod (og senere udviklede sig til Marvel Comics), har de og DC Comics kæmpet om læserne. Det var ikke altid en specielt køn kamp, der blandt andet involverede, at man direkte kopierede hinanden, var ude i årelange søgsmål og det, der var værre. I den såkaldte Modern Age of Comics (fra midten af 80'erne til nu) har konkurrencen dog været mere venskabelig. Man har endda lavet en del crossover-events igennem årene, hvor helte og skurke fra begge firmaer har kæmpet side om side.
Den konkurrence eksisterer selvfølgelig også i filmens verden. Hvor DC til at starte med havde stor succes i biograferne med film som "Superman" fra 1978 og "Batman" fra 1989, gik det knapt så godt for Marvel. Dette ændrede sig i slutningen af 90'erne med "Blade" og kulminerede i skabelsen af Marvel Cinematic Universe (MCU) med "Iron Man" i 2008.
Siden midten af 90'erne var succesen i biograferne dog begrænset, indtil man hyrede Christopher Nolan til at lave sin meget succesfulde "Dark Knight"-trilogi. Undervejs havde der dog været mere og primært mindre succesfulde film fra DC's hånd som blandt andre "Green Lantern" og "Jonah Hex".
"Man of Steel"
Nu skulle der andre boller på suppen fra DC, og et Cinematic Universe skulle der til, så man stadig kunne konkurrere med Marvel. Nolan kom på banen igen, og sammen med David S. Goyer, der blandt andet havde været med til at skrive "Dark Knight"-trilogien, blev manuskriptet til "Man of Steel" skrevet. Et manuskript, der skulle vise sig at være et kontroversielt greb på Superman. Det blev givet til Zack Snyder, som allerede havde et par tegneseriefilmatiseringer under bæltet med "300" og "Watchmen".
Hvor Superman traditionelt forbindelse med stærke farver, lys og håb, valgte Nolan og Goyer tegneserien "Superman: Earth One", skrevet af J. Michael Straczynski, som inspiration. Størstedelen af plottet og emnerne fra tegneserien er at finde i "Man of Steel". Heriblandt Clark Kents søgen efter sit ophav, hvilken rolle han spiller i universet, samt den mistro, han mødes af, da superkræfterne afsløres for offentligheden. Titlen, visse idéer og design i filmen blev hentet fra "The Man of Steel", skrevet og tegnet af mesteren John Byrne – blandt andet den mere sterile og følelseskolde udgave af Krypton, som Byrne havde lånt fra filmen "Superman".
DCEU fik en usikker fødsel. Ikke helt fantastiske anmeldelser og et publikum, der heller ikke var tilfredse, da de fik en helt anden Superman end forventet. Dertil kom en vis portion kritik af masseødelæggelsen af Metropolis og af, at Superman ikke klarer ærterne, som han plejer – selvom et af temaerne i filmen er, at Superman er en amatør som superhelt, og at han kæmper mod trænede soldater. At Superman er tvunget til at dræbe Zod er også en beslutning, som en del fans (jeg selv inkluderet) ikke var tilfredse med.
I kølvandet på "Man of Steel" blev det også første gang, at ledelsen hos DC i høj grad lod sig påvirke af kritikken fra fans. Måske var det med til at gøre det usikkert for filmene, der fulgte. Det var dog langtfra sidste gang.
"Batman v Superman: Dawn of Justice"
I modsætning til Marvel, som over en lang række film byggede op til første film med superheltegruppen Avengers, besluttede DC sig for at introducere sin superheltegruppe, Justice League, noget tidligere i sin franchise og så lave solofilm herefter. "Batman v Superman: Dawn of Justice" skulle være grundlaget for introduktionen af Justice League. Instrueret af Zack Snyder og igen skrevet af Goyer, denne gang i samarbejde med Chris Terrio, der fik en Oscar for sit manuskript til "Argo".
I modsætning til de mere traditionelle historier fra tegneserierne er Metropolis og Gotham her en form for "tvillingebyer" delt af en vandmasse – men også modsætninger. Metropolis er fyldt med lys og håb, mens Gotham er mørk og håbløs.
Vi møder Batman, spillet af Ben Affleck, som i den grad havde løftet vægte til rollen, og som spiller en ældre, desillusioneret og paranoid helt. Temaerne om mistro fra "Man of Steel" videreføres, hvor Batman har svært ved at tro på, at Superman kun vil menneskeheden godt, hvilket i tråd med tegneserietraditioner bringer de to helte på kollisionskurs.
I kulissen står Lex Luthor, spillet af Jesse Eisenberg, som forsøger at skabe endnu mere splid mellem menneskeheden og Superman. Dette var endnu et kontroversielt valg, også hentet fra tegneseriens verden, da Eisenberg i højere grad lader til at være baseret på Alexander Luthor/Lex Luthor II. Eisenbergs udgave af Luthor var generelt set ikke vel modtaget.
Wonder Woman viser sig også, og sammen med Batman opsporer de informationer om de resterende medlemmer af det kommende Justice League. Anden film i franchisen, og man har allerede sat ansigt og navne på holdets medlemmer og bevæger sig målrettet mod assemble-filmen.
De to helte smadrer endelig sammen og finder selvfølgelig ud af, at den anden slet ikke er så slem som forventet – og bliver afbrudt af Doomsday (ikke helt Doomsday fra tegneserien, men en genmodificeret udgave af Zod fra "Man of Steel"), så de må samarbejde om at tæve denne nye fare.
Kampen mellem Batman og Superman er stærkt inspireret af den klassiske "The Dark Knight Returns", skrevet af den nu småskøre Frank Miller. Dertil kommer "The Death of Superman"-historien, skrevet af blandt andre Dan Jurgens, som "Batman v Superman" også henter en del inspiration fra – og ganske som i tegneserien ender filmen med Supermans død. Hans død inspirerer Batman til at skabe Justice League, så Jorden bedre kan beskyttes mod trusler som Zod. Men selvfølgelig er Superman ikke helt død.
Trods overvejende negative anmeldelser lykkedes det "Batman v Superman" at hive et overskud ind, så der var økonomisk grundlag for at fortsætte. Dog var ledelsen ikke tilfreds med kun at tjene penge. Man ville have gode anmeldelser, hvilket førte til mere indblanding fra toppen.