Anmeldelse: Shazam!

Fornøjelig som "Shazam!" nu er, falder et par scener over i et mørke, der ikke rigtigt harmonerer med resten af historien.

Med film som "Wonder Woman" og senest "Aquaman" rider DC på en økonomisk succesrig og kritikerrost bølge. Samtidig har producenterne indset, at tonen ikke behøver at være dyster og mørk for at fortælle en god superheltehistorie. Humor, velskrevne karakterer og farvestrålende varme kan sagtens være nok – og dét beviser "Shazam!" i det meste af filmen om den kulørte superhelt.

Teenageren Billy Batson (Asher Angel) er lidt af en lømmel, hvilket skyldes hans fortid som børnehjemsbarn. En dag kontaktes den 14-årige knægt af et mystisk væsen, Shazam (Djimon Hounsou), der vil give Billy superkræfter – ved kun at sige ordet Shazam! – og puf blive til en voksen superhelt (Zachary Levi). Sammen med vennen Freddy (Jack Dylan Grazer) pjatter de rundt med de nye kræfter, men som en klog mand engang har sagt: Med store kræfter følger et stort ansvar, og da en superskurk truer, må Billy træde i karakter.

I "Man of Steel" og "Batman v Superman: Dawn of Justice" skulle DC være mørke og dystre, hvilket må tilskrives instruktør Christopher Nolan efter den store succes med "The Dark Knight"-trilogien. Med "Suicide Squad" og "Wonder Woman" blev der spædet til med mere humor, hvor særligt sidste års "Aquaman" var et vendepunkt for det filmiske DC-univers. Dét skridt tages yderligere med "Shazam!".

Svenske David F. Sandberg, der er kendt for horrorfilmene "Lights Out" og "Annabelle: Skabelsen", har som instruktør vidst, hvilken vej "Shazam!" skulle gå. Filmen er fuld af referencer til højre og venstre, heriblandt superheltefilm og coming-of-age klassikere som Penny Marshall-klassikeren "Big". Og det lykkes som en skæv, sjov og meta-fokuseret flyvetur.

Billys ankomst hos en plejefamilie, der viser sig som kærlige og omsorgsfulde, underbygger filmens styrke som overraskende rørende og troværdig. Superheltedelen fungerer godt, men den mere realistiske del af historien er det stærkeste kort. Fornøjelig som "Shazam!" nu er, falder et par scener over i et mørke, der ikke rigtig harmonerer med resten af historien. Her kan Sandbergs fortid i horrorgenren mærkes. Mark Strong, filmens antagonist, er mest en katalysator for de egentlige skurke – de syv dødssynder. Måske virker de i tegneserien, men falder igennem på det store lærred og trækker derfor ned på en samlet oplevelse.

"Shazam!" er en rigtig fin tilføjelse til DC-universet. Nem at følge med i for alle aldre, humoren er tilforladelig og dog ikke nær så grov som eksempelvis Marvels "Deadpool". Alle skuespillerne er med på spøgen og står bag fine præstationer. Især Zachary Levi er født til at spille rollen som overgearet superhelt, mens Asher Angel og Jack Dylan Grazers gode kemi slår gnister. Harmonien mellem det mørke og lyse i fortællingen er til gengæld uligevægtig, men DC når alligevel i mål med en fornøjelig og rørende superheltefilm.

I anledning af premieren på "Zack Snyder's Justice League" genudgiver Moovy biografanmeldelserne af tidligere DCEU-film. Denne anmeldelse udkom oprindeligt i 2019.